Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Sæt strøm til din karriere – bliv finanstrainee og kunderådgiver hos os - Vorbasse

Sparekassen Kronjylland



Drømmer du om en hverdag med tæt kundekontakt og rådgivning af privatkunder? Og vil du sætte retning på din karriere i et solidt pengeinstitut i vækst? Så er vi måske det perfekte match ─ uanset om du er finansøkonom, finansbachelor eller eksempelvis har en baggrund i ejendomsmæglerfaget og ønsker at skifte karrierevej.

Vi tror på dig – og har en karrievej klar
Med vores traineeforløb tilbyder vi dig 1,5 år med spændende udfordringer, indflydelse og ansvar. Du får værdifuld erfaring med at møde, rådgive og sparre med privatkunderne, og du får tidligt egne kundeopgaver, så du hurtigt får en god indføring i nogle af opgaverne som kunderådgiver. Samtidig har du rig mulighed for at prøve dig selv og din viden om økonomi og rådgivning af i praksis – viden, du eksempelvis har som finansøkonom eller -bachelor eller fra ejendomsmæglerfaget.

Undervejs lærer vi naturligvis også af dig – din viden og dine synspunkter ønsker vi nemlig at bringe i spil, så vi sammen udvikler os og bliver endnu dygtigere til at rådgive fremtidens privatkunder.

Efter et succesfuldt traineeprogram, er du klar til et job som kunderådgiver i Vorbasse eller en af vores andre afdelinger. Hver dag rådgiver vi kunderne om alt fra daglig økonomi til bolig, investering og pension.

Traineeprogrammet giver dig:

  • En eftertragtet akademiuddannelse med 25 ECTS-point
  • Viden og værktøjer til at skabe økonomisk tryghed for kunderne
  • En stor faglig viden om privatområdet og adgang til et godt fagligt sparringsmiljø
  • Gode kolleger i et stærkt team i Vorbasse - heriblandt en fast mentor og leder - der hjælper dig på vej i din oplæring, og som er med til at gøre din hverdag både spændende og lærerig
  • Lejlighed til at lære dig selv endnu bedre at kende, når det kommer til selvledelse, mødet med kunder og meget andet
  • Masser af mulighed for at prøve dig selv af, lære mere og at udvikle dig både fagligt og personligt
  • Relevante kurser, tydelige læringsmål og en klar forventningsafstemning

Vi er på udkig efter dig, der:

  • Har interesse for økonomi og rådgivning
  • Kan sætte dig i kundernes sted og hurtigt vurdere deres behov
  • Ikke kun er god til tal, men også til mennesker. Du er nysgerrig og udadvendt og har lyst til at tale drømme og planer med kunderne
  • Gerne deler ud af dine idéer og har forståelse for godt købmandskab
  • Har lyst til fortsat at udvikle dig, teamet og Vorbasse afdeling
  • Vil skabe resultater som et hold
  • Drømmer om et rådgiverjob hos os efter endt traineeforløb

Vild med ansvar og udfordringer?
Perfekt! For det er netop dét, der venter dig i Sparekassen Kronjylland fra dag ét. Du får indflydelse i en flad organisation og bliver involveret i alle dele af rådgivningsjobbet med fokus på at mestre en god og omfattende behovsafdækning af vores privatkunder.

Der venter dig et stærkt netværk med kolleger på tværs af hele landet, og du får samtidig et unikt indblik i de fagområder og muligheder, der findes i et af landets 10 største pengeinstitutter. Vi er et solidt pengeinstitut, der oplever vækst, og på det seneste har vi åbnet flere nye afdelinger. Vi går højt op i medarbejder- og kundetilfredshed og skaber resultater som et hold.

Traineeforløbet starter 1. august 2024, men hvis du har tid og mulighed for allerede at lære os og nogle af opgaverne at kende fra 1. juni, skal du være meget velkommen.

Søg jobbet

Arbejdssted:
Vorbasse– noget af uddannelsen gennemføres dog ved IBA Erhvervsakademi Kolding
Se afdelingens team her

Jobtype:
Trainee-stilling på fuldtid

Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt, da vi løbende holder ansættelsessamtaler.

Forventet tiltrædelse:
Efter nærmere aftale.

Flere oplysninger kan du få hos:
Afdelingsdirektør Hans Christian Christensen: 76 88 91 01
Senior HR-partner Mette Møller Eriksen: 26 87 92 84

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Sparekassen Kronjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Sparekassen Kronjylland

Tronholmen 1, 8960 Randers SØ

Vi er her for at være til gavn og glæde for vores kunder, og vi skal med vores viden og produkter gøre en positiv forskel for kunderne. Samtidig ønsker vi at drive Danmarks bedste pengeinstitut i balance. Det betyder, at Sparekassen altid skal være en rigtig god forretning, der både er kendt for gode finansielle resultater og er respekteret for den måde, som vi driver vores forretning på. En arbejdsplads, som samfundet påskønner, og hvor man som medarbejder er stolt af at arbejde.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2545708//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT