Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til Fundraising & Marketing

Mellemfolkeligt Samvirke



Studentermedhjælper til Fundraising & Marketing

Er du skarp til digital kommunikation, og kan du analysere data? Kan du skabe spændende og engagerende indhold til hjemmesider, og forstår du at tackle kommentarsporet på Facebook og Instagram? Så er du måske vores nye, skriveglade studentermedhjælper hos os i Mellemfolkeligt Samvirke.

Vi arbejder for en retfærdig og bæredygtig verden uden diskrimination, klimakrise og fattigdom.
Du kan blive en del af vores Fundraising & Marketing-team, hvis primære opgave er at indsamle penge fra privatpersoner til vores udviklings- og demokratiarbejde. Når teamet skal beskrive sig selv, så er teamet:

  • Et mangfoldigt team med en uformel tone og rummelig kultur
  • Gode til at sparre med hinanden og andre teams, har høj faglighed og er resultatorienterede
  • Gode til at give et stort ansvar til vores studenter og har megen tiltro til hinanden
  • Fokuseret på et fælles mål, tester jævnligt ideer og ved, at det er okay at fejle.

Lyder det som et team for dig?

Du kommer til at arbejde med følgende opgaver:

  • Skrive tekster til ms.dk
  • Finde de gode billeder til hjemmesiden og opsætte sider med relevant indhold. Vi forventer ikke, at du kan html eller andre kodesprog, men at du forstår at sætte brugervenlige og lækre sider op på vores hjemmeside
  • Opsætte og udføre tests på ms.dk for at konverteringsoptimere vha. et program til A/B tests
  • Moderere kommentarer fra brugerne på Facebook og Instagram
  • Pakke og sende produkter ud fra vores webshop
  • Håndtere henvendelser til Medlemsservice og til webshoppen

Hvis du også kan arbejde med vores engelske hjemmeside og skrive tekster til den, er det en bonus. Det samme gælder, hvis du er vant til at arbejde i et billedbehandlingsprogram som fx Photoshop.

Hvem leder vi efter?
Vi forestiller os, at du er i gang med en videregående uddannelse inden for kommunikation, digital marketing eller lignende, og at du har minimum ét år tilbage af dit studie. Du må gerne være i starten af dine studier. Vi håber nemlig, at du har lyst til at arbejde hos os i flere år, og vi bruger gerne tid på at lære dig op.

Jobbet kræver, at:

  • Du skriver godt, levende og fejlfrit dansk med tekstens formål for øje
  • Du arbejder selvstændigt, struktureret og er motiveret til at lære noget nyt – selvfølgelig altid med sparring og supervision fra dine nærmeste kollegaer
  • Du ved, hvordan du gør en hjemmeside brugervenlig og får en bruger til at have nemt ved fx at give en donation eller købe i vores webshop
  • Du kan målrette din tekst til modtageren og elsker, når netop din tekst skaber resultater. Uanset om det er at fastholde et medlem eller sikre en ny donation

Hvad kan vi tilbyde dig?

  • En stilling på 15 timer om ugen med løn og ansættelsesvilkår, der følger overenskomsten mellem Staten og HK. Der er tilknyttet firmapensionsordning til stillingen
  • Mulighed for at arbejde flere timer, når du har fri fra studierne, mens det er muligt at holde fri i eksamensperioder
  • En skøn fælles, vegetarisk og obligatorisk frokostordning
  • Fleksibel arbejdstid, der tager hensyn til dine studier
  • En engageret og uformel omgangstone med vægt på sparring og anerkendelse
  • En arbejdsplads med mening, hvor vi sammen kæmper for sociale og politiske forandringer.

Om Mellemfolkeligt Samvirke
Vi samarbejder verden over med lokale organisationer for at støtte verdens fattigste mennesker i at kende og kræve deres rettigheder, så de kan være med til at opbygge demokratiske og bæredygtige samfund. Vores indsatser sigter efter at forbedre levevilkårene for fattige mennesker, så de kan klare sig selv på lang sigt. Samtidig kæmper vi i Danmark og EU for politiske beslutninger, der tager højde for udviklingen i fattige dele af verden.

Interesseret?
Ansøgningsfristen er søndag den 12. maj. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 15-17. maj.

Tiltrædelse vil være hurtigst muligt og gerne senest 1. juni.

Har du spørgsmål til stillingen? Så er du velkommen til at kontakte Digital Marketing Specialist, Andrea Jørgensen: Tlf. 77310095 / [email protected] eller Fundraisingchef, Sarah Grøn: Tlf. 77310060 / [email protected].

Vi glæder os til at høre fra dig.

Afdeling: Fælledvej 12, København N

Lokation: Nørrebro, København

Ansøgningsfrist: 12 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Mellemfolkeligt Samvirke



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 12.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Mellemfolkeligt Samvirke

Fælledvej 12, 2200 København N

Mellemfolkeligt Samvirke er en global sammenslutning af mennesker i over 40 lande, som styrker menneskerettigheder for at udrydde fattigdom.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2547421//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT