Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til CRM

BONNIER PUBLICATIONS A/S



  • København
  • On-site

Jobbeskrivelse
Vi søger en dygtig og struktureret studentermedhjælper med et kommercielt mindset til at bistå CRM teamet hos Bonnier Publications A/S.

Så har du lyst til at arbejde med nogle af Nordens stærkeste mediebrands? Og kunne du tænke dig at blive klogere på omnichannel markedsføring samt marketing automation?

Så skal du læse videre her. Vi løber nemlig stærkt og har brug for en som dig!

Du bliver en del af CRM & Data Analytics i Marketing og får til opgave at arbejde med eksekvering og opfølgning på marketingaktiviteter på tværs af salgskanaler og brands. Du supporterer CRM specialisterne, hvor en væsentlig del af arbejdet vil fokusere på e-mail opsætning, samt være med til at udvikle kommunikation og kunderejser ved brug af digitale løsninger.

Du bliver en del af et team på 9 kollegaer, og du kan glæde dig til et uformelt og engageret arbejdsmiljø med højt til loftet. Vi har et godt og trygt kollegialt sammenhold, hvor vi støtter og sparrer med hinanden på tværs af opgaver.

Dine opgaver:
Som vores nye studentermedhjælper vil du først blive introduceret til vores systemer og arbejdsgange og herefter kan du se frem til arbejdsopgaver, der blandt andet består af:

  • Eksekvering af CRM-kampagner og redaktionelle nyhedsbreve - herunder opsætning i Salesforce Marketing Cloud, opbygning af kunderejser, optimering, splittests, og opfølgning/tracking
  • Små-analyser af forskellige CRM-aktiviteter samt initiativer til nye eller ændringer til eksisterende
  • Bidrage med nye idéer til at engagere og fastholde kunder - og imødekomme vores digitale målsætninger
  • Løbende ad hoc opgaver

Vi forventer, at du:

  • Interesserer dig for medier og kommercielle discipliner
  • Arbejder selvstændigt, effektivt og overholder deadlines
  • Er struktureret og detaljeorienteret
  • Er udadvendt og entusiastisk omkring dit arbejde
  • Læser relevant studie og har minimum et år tilbage

Jobbet er normeret til 15-20 timer om ugen og timelønnen er 140,00 + feriepenge.

Vi hører hjemme på Strandboulevarden 130, Østerbro, tæt på metro, S-tog og bus. Vi er et stort mediehus med lækker kantineordning, motionsrum, massageordning og forskellige sociale arrangementer.

Lyder det som en stilling for dig, så send din motiverede ansøgning og CV via linket øverst “Ansøg her”. Vi behandler ansøgninger løbende og afslutter rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat.

Jobstart: hurtigst muligt.
Da det er et krav, at du er under uddannelse, vil vi bede dig indlede din ansøgning med at oplyse, hvilket studie du er tilknyttet.

Har du behov for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Stine Marie Berg Jørgensen på tlf. 20 47 73 09 eller [email protected]

Vi glæder os til at blive én mere i teamet, og til at høre fra dig.

Vi har mange fordele

  • Fleksible arbejdstider
  • Gode udviklingsmuligheder
  • Sundhedssikring til dig og din familie
  • Uformel omgangstone
  • Medarbejderforening, kunstklub og motionsrum
  • Pensionsordning
  • Massage-, kantine- og frugtordning
  • +6 ugers ferie
  • Gode transportmuligheder

Om os
Vi skaber medier, som hjælper vores kunder med at få mere ud af deres interesser. Mere ud af livsstilen. Fritidsprojektet. Videnskaben. Og meget mere. Derfor er vores mediebrands også nogle af Nordens mest elskede.

Du kender sikkert en del af dem. Måske har du abonneret på Illustreret Videnskab, Costume, I FORM, Gør Det Selv eller BO BEDRE? Eller har fordybet dig i Historie?

De fleste af vores medie brands udkommer i dag på mange platforme – fra apps, websites, nyhedsbreve og sociale medier til magasiner.

Og mange af vores brands kan du finde i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tyskland og Holland. Nogle enkelte kommer endda endnu længere omkring.

Så vores medier favner mange interesser. Og vores mediehus samler endnu flere fagligheder. For vi lægger arbejdsplads til branchens dygtigste nørder – og nye kommer hele tiden til i takt med vores digitale transformation og ambitionen om at skabe fremtidens medier.

Hver og en har en vigtig plads: I vores bylines, backoffice, backend – og hvad vi nu ellers finder på, når vi samarbejder på vores kontor på Strandboulevarden i København.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos BONNIER PUBLICATIONS A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


BONNIER PUBLICATIONS A/S

Strandboulevarden 130, 2100 København Ø

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://studerendeonline.dk/job/2553123//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT