Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

To finansielle controllere / projektøkonomer til Niels Bohr Institutet (fuldmægtig eller specialkonsulent)

Københavns Universitet (KU)



Har du lyst til at gøre en forskel for forskning på højeste niveau? Vil du være del af et internationalt undervisnings- og forskningsmiljø, som bringer kulturer sammen? På Niels Bohr Institutet har vi stor succes med at skaffe eksterne midler til forskning inden for blandt kvanteteknologi, klimaforskning og astronomi.

Kom og hjælp os med at styre projekterne sammen med et team af engagerede og fagligt stærke økonomer.

Niels Bohr Institutet ved Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), Københavns Universitet søger to finansielle controllere / projektøkonomer med tiltrædelse 1. juli 2024 eller snarest muligt herefter.

Om os
Niels Bohr Institutet er en spændende arbejdsplads med en stærk, international ånd og stor gensidig respekt på tværs af fagskel og kulturer. Vi er et internationalt velrenommeret forskningsinstitut ved Københavns Universitet, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE), instituttets videnskabelige medarbejdere forsker i fysik og uddanner bachelorer, kandidater og ph.d.er i fysik, nanoscience, kvanteinformation og klimaforandringer.

I dag har vi ca.500 medarbejdere og en omsætning på 400 mio. kr., inden for de næste år forventer vi at vækste endnu mere med kraftig stigende aktiviteter inden for kvantevidenskab.

Missionen
Dit job er at gøre det så let som muligt for forskerne at disponere og styre økonomien i deres forskningsprojekter – mens du jonglerer den relevante lovgivning og universitetets regler og rammer.

Jobbet
75 % af instituttets finansiering kommer fra fonde. Med en så høj gearing af vores økonomi er sikker ressourcestyring fuldstændig afgørende, og du får derfor en nøglerolle på instituttet. Pengene kommer fra private fonde, offentlige kilder og fra EU, og vores samarbejde med med det private erhvervsliv er i vækst.

Du får selvstændigt ansvar for at rådgive og servicere forskerne, og du er forskernes go-to person på økonomien.

Din primære opgave bliver budgetlægning, budgetopfølgning og regnskabsaflæggelse på forskningsprojekter i samarbejde med forskere. Nogle forskere har kun et enkelt projekt, mens andre kører porteføljer i 100 millioner kroners klassen. Uanset tyngde skal vores forskere opleve professionel understøttelse og rådgivning. Som specialkonsulent vil du få forskere og grupper i den tunge ende af spektret med masser af styringsudfordringer og kompleks porteføljestyring.

Du bliver del af et team på 8 fagligt stærke kolleger under ledelse af en økonomifaglig teamleder. Vi planlægger opgaveløsningen i fællesskab. Vi lægger vægt på at have et fagligt miljø med sparring og videndeling, hvor alle bidrager og hjælper hinanden. Vi ønsker, at du deltager aktivt i og tager medansvar for teamets faglige udvikling og sociale fællesskab.

Jobbet er afvekslende og udfordrende. Vi lægger stor vægt på, at der er god balance mellem arbejdsliv og privatliv, og der er mulighed for fleksibel arbejdstid og hjemmearbejde.

Arbejdspladsen ligger i den nyetablerede Niels Bohr Bygning på Jagtvej.

Vi forventer

  • Du har erfaring med administration af forskningsprojekter.
  • Du har flair for tal, du har gode analytiske evner, og du arbejder proaktivt.
  • Du har en relevant akademisk uddannelse inden for økonomi og administration eller tilsvarende kvalifikationer
  • Du har gode kommunikationsevner og kan arbejde skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk.
  • Du har blik for effektiv opgaveløsning, og du arbejder struktureret og selvstændigt.
  • Du har evnen til at bevare overblikket, tager ansvar og følger dine opgaver til dørs.
  • Du arbejder hjemmevant i Office-pakken, særligt som rutineret bruger af Excel.
  • Vi lægger stor vægt på, at du bidrager konstruktivt til et velfungerende samarbejde med dine administrative og videnskabelige kolleger, og at du har lyst til at være en aktiv del af instituttet.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker som fuldmægtig eller specialkonsulent i henhold til overenskomst for Akademikere i Staten. Aflønning i henhold til AC-overenskomst er anciennitetsbestemt. Der vil være mulighed for forhandling af yderligere tillæg efter kvalifikationer.

Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 37 timer. Vi har flekstid.

KU er i færd med at designe en ny fælles administrativ organisering på KU, som forventes at medføre ændringer inden for det næste år til halvandet. Målet med den administrative reform er blandt andet at styrke det tværgående samarbejde, øge effektiviteten og sikre gode karriereveje for administrative medarbejdere på KU. Reformen vil indebære besparelser på administration. Du opfordres til at kontakte Administrationschef Rasmus Rydahl på telefon +4530589961, for at høre nærmere til sammenhængen mellem denne stilling og den administrative reform.

Din ansøgning
Er du interesseret i stillingen, beder vi dig sende en elektronisk ansøgning med bilag via Jobportalen (tryk på linket "SØG STILLINGEN" nederst i opslaget) senest 24. juni 2024.

Vi afholder samtaler løbende, men træffer først den endelige beslutning om ansættelse efter ansøgningsfristen.

Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder i økonomi Christine Nuding, tlf. 35333134 og e-mail [email protected].

Du kan læse mere om Niels Bohr Institutet og vores forskergrupper på www.nbi.ku.dk.

Københavns Universitet giver sine knap 10.000 medarbejdere muligheder for at udnytte deres talent fuldt ud i et ambitiøst, uformelt miljø. Vi sikrer traditionsrige og moderne rammer om uddannelser og fri forskning på højt internationalt niveau. Vi søger svar og løsninger på fælles problemer og gør ny viden tilgængelig og nyttig for andre.

Info
Ansøgningsfrist: 24-06-2024

Ansættelsesdato: 01-07-2024

Arbejdstid: Fuldtid

Afdeling/Sted: Niels Bohr Institutet

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Universitet (KU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (24.06.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Universitet (KU)

Nørregade 10, 1165 København K

Københavns Universitets mål er at drive forskning af højeste kvalitet, at tilbyde forskningsbaseret uddannelse til det højeste akademiske niveau, og at formidle ny og klassisk viden til såvel videnskabelige miljøer som til det omgivende samfund.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2557380//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT