Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Plastikkirurgisk sengeafsnit – godt arbejdsmiljø og tid til sygepleje af høj faglig kvalitet!

Region Hovedstaden



Søger du et godt arbejdsmiljø, hvor der er tid til at yde sygepleje af høj kvalitet, så kom og arbejd hos os på Plastikkirurgisk Sengeafsnit, Herlev Hospital!

Vi søger en sygeplejerske i en fast stilling.

Hvem skal du arbejde sammen med? Du får muligheden for at arbejde sammen med en gruppe af erfarne og fagligt stolte kollegaer– alle i forskellige aldre og med varieret erfaringsgrundlag.

Vi værner om det gode arbejdsmiljø og prioriterer åbenhed, faglighed og ansvarlighed. I sygeplejegruppen arbejder vi tæt sammen, hvilket giver mulighed for daglig udvikling og sparring som er med til at øge kvaliteten af patientforløbet. Afdelingen har ligeledes et væsentligt og velfungerende samarbejde med ambulatoriet og operationsgangen i plastikkirurgisk klinik, hvor vi sammen laver gode og sammenhængende patientforløb.

Vores studerende er en stor del af afdelingen, de prioriteres højt og bidrager til udvikling og vidensdeling.

Du kommer til at arbejde med…
Forberedelse til operation samtaler – første møde med patienten forud for operation hvor du koordinerer, informerer og guider patienten igennem lægesamtaler, blodprøvetagning og andre undersøgelser så de er forberedt og trygge ved den forestående operation og indlæggelse.

Klargøring af patienter til operation – modtagelse og klargøring af patienten den dag de skal opereres. Operationerne varierer men er primært for modermærkekræft eller andre former for hudkræft, mikrokirurgi og rekonstruktionskirurgi bl.a. efter brystkræft, operation for lymfødem, kirurgisk behandling af MWL- patienter (Massive Weight Loss) - samt mange andre spændende indgreb.

Sygepleje – vi prioriterer primær pleje i afsnittet, så du så vidt muligt følger patienten fra forberedelse til operation, modtager og klargør dem til operation, samt varetager den postoperative pleje frem til udskrivelse. Den postoperative sygepleje består blandt andet af observation af operationsfelter, smertebehandling, lindring af kvalme, mobilisering, håndtering af dræn samt information om efterforløb. Størstedelen af vores patienter er selvhjulpne og der er mulighed for at veksle mellem korte kontakter med dagkirurgiske patienter og længere forløb med den komplekse patient, både med og uden kræftdiagnose.

Du vil opleve, at der er tid til at yde sygepleje af høj faglig standard til den enkelte patient og dennes pårørende.

Kommunikation – vi har meget fokus på kommunikation og den svære samtale med kræftpatienten, noget du gerne må synes er spændende og udviklende at gå ind i.

Vi har i plastikkirurgisk klinik 3 patientskoler målrettet forskellige patientgrupper; modermærkekræft patienter, brystkræft patienter og MWL- patienter, hvor specialeerfarne sygeplejersker fra sengeafsnittet deltager i undervisning af patienterne før operation.

Vi tilbyder:

  • Onboarding med supervision af kontaktsygeplejersker.
  • Kliniske makkerpar med mulighed for sparring om kliniske problemstillinger.
  • Længden på din introduktion er individuel, men du får minimum 4 uger, og der holdes opfølgende samtaler efter 1, 3, 6 og 10 måneder.
  • Et undervisningsmiljø hvor der hele tiden er mulighed for læring. Vi har undervisning hver 3. uge af yngre læger, faglige 15 minutter 2 gange om ugen, tværfaglig onsdagsundervisning og eksterne undervisere ca. 1 gang om måneden.
  • Hvis du får en god ide, så sig den højt for det kan være det bliver afsnittets nye forbedrings - og udviklingsprojekt. Hos os er der ikke langt fra tanke til handling!
  • Godt arbejdsmiljø med et godt socialt samvær og masser af godt humør - vi holder flere sociale arrangementer om året.
  • En nærværende og synlig ledelse, som er medinddragende og nysgerrige på medarbejdernes observationer og ændringsforslag til praksis.

Vi ønsker, at du…

  • Måske har speciale og/eller kirurgisk erfaring, men du må også gerne være nyuddannet med mod på et spændende og nyt speciale.
  • Har interesse i at arbejde med kræftpatienter præ- og postoperativt.
  • Yder sygepleje hvor patienten er i centrum og du kan yde kvalificeret sygepleje til både korttids- og langtidsindlagte patienter.
  • Kan arbejde selvstændigt, og samtidig være fleksibel i samarbejdet med øvrige kolleger og samarbejdspartnere.
  • Har lyst til at deltage aktivt i afdelingens fortsatte forbedrings – og udviklingsarbejde og har stor interesse i at udvikle dig selv og din sygepleje.

Løn og ansættelsesforhold
En fast stilling til besættelse pr. 1. juli 2024 eller efter aftale

Der indhentes, efter aftale med ansøger, referencer inden endelig beslutning om ansættelse.

Stillingen er på 32-37 timer/uge i treholdsskift og vagt hver 3. weekend.

Hvis dette har vakt din interesse, kan du komme på et uforpligtende besøg i afdelingen eller få yderligere information om stillingen ved at kontakte oversygeplejerske Line Jensenius tlf.: 38 68 25 85.

Ansøgningsfrist: mandag 20. maj 2024 kl. 12.00

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer:

  • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

Afdeling:
Herlev Ringvej 75, Herlev

Lokation: Herlev Hospital

Ansøgningsfrist: 20 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (20.05.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2560226//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT