Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Bioanalytiker – Forskning – behandlingsforsøg – DNA

Region Hovedstaden



Herlev og Gentofte Hospital

Klinisk Biokemisk Afdeling

Bioanalytiker – Forskning – behandlingsforsøg – DNA

Har du lyst til at være vores nye kollega og være med til at drive diagnostik og forskning indenfor hjertekarsygdomme, kræft, lungesygdomme og andre store befolkningssygdomme?

I DNA/forskning-sektionen under Klinisk Biokemisk Afdeling er der en stilling ledig som bioanalytiker til besættelse 1. juli 2024 eller snarest derefter. Stillingen kan enten være fastansættelse eller for 1 år med mulighed for forlængelse.

Vi kan tilbyde et job til dig, der brænder for at arbejde med kombinationen forskning, befolkningsundersøgelser, behandlingsforsøg med lodtrækning og genetik og gerne har erfaring med dele af det.

Du vil komme til at arbejde med

  • Isolering af DNA
  • TaqMan-teknologi
  • Sekventering
  • NGS (Next Generation Sequencing)
  • Real-time PCR (Polymerase Chain Reaction)
  • Droplet PCR på cellefrit DNA fra plasma
  • Automatisering af arbejdsprocesser
  • Tarmkræftscreening
  • Biobanker
  • Herlev/Østerbroundersøgelsen, som er en stor dansk befolkningsundersøgelse
  • Medicinafprøvningsforsøg på patienter, dvs. være med til patienternes besøg og tage blodprøver

Afhængig af interesser og kompetencer, vil vægtningen af opgaver justeres.

Arbejdet er selvstændigt og omfatter både rutine- og forskningsproduktion med forskellige analyser og arbejdsfunktioner. Det er et afvekslende job, hvor arbejdsopgaverne typisk veksler afhængig af typen af forskningsprojekter og dertil hørende analysearbejde.

Vi er en af flere sektioner i Klinisk Biokemisk Afdeling på Herlev Gentofte Hospital med i alt ca. 200 ansatte, heriblandt bioanalytikere, laboranter, blodprøvetagere, læger, medicinstuderende, andre studerende og andet personale. Afdelingen udfører årligt ca. 15 mio. analyser på mere end 300 forskellige komponenter og vores afdeling er blandt de mest forskningsaktive i hele Region Hovedstaden. Afdelingen er akkrediteret efter ISO 15189 og ISO 22870.

Til dagligt vil du arbejde i tæt samarbejde og i et godt kollegaskab med 8 bioanalytikere og en overbioanalytiker på Herlev Hospitals matrikel, og du vil blive en del af en stor DNA/forskningsgruppe bestående af andre faggrupper, der tæller ca. 15 læger,1 molekylærbiolog og 1 civilingeniør. Derudover er der ca. 40 ansatte i studiejob, bl.a. bioanalytiker- og lægestuderende med arbejdstid om eftermiddagen/aftenen.

Din profil

  • Bioanalytiker
  • Du ønsker at indgå i et dynamisk miljø i en travl klinisk biokemisk afdeling med masser af produktion og forskning
  • God kollega
  • Interessere for automatisering
  • Høj faglighed
  • Kan styre mange ting på én gang
  • Omhyggelig
  • Systematisk
  • Kvalitetsbevidst
  • Ansvarsfuld
  • Fleksibel
  • Lyst til at arbejde med forskning, med fokus på befolkningsundersøgelser, behandlingsforsøg og genetik

Arbejdstiden er 37 timer per uge med fleksibel arbejdstid, såfremt arbejdet tillader det. Hospitalet har rygeforbud og fraråder brug af parfume og lignende.

Et af målene i vores personalepolitik er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, seksuel orientering, handicap eller religion. Enhver form for krænkende adfærd accepteres ikke på vores arbejdsplads.

Hvis du er interesseret i stillingen, bedes du uploade din ansøgning senest 26. maj 2024 online via linket herunder med nedenstående dokumenter. Det er vigtigt at du indsender dem alle:

  • Motiveret ansøgningsbrev på 1-2 sider – skriv hvorfor du er interesseret i netop dette job og hvad du kan tilbyde vores afdeling
  • Curriculum vitae – indeholdende det du har foretaget dig indtil videre i livet med tidsperioder for forskellige uddannelseselementer og ansættelser
  • Information om bioanalytiker uddannelsen og udskrift af karakterer
  • Information om anden uddannelse og udskrift af karakterer
  • Information om gymnasie/HF studieretning og udskrift af karakterer

Vi ønsker at ansætte de dygtigste medarbejdere, som deler vores ambition om at Klinisk Biokemisk Afdeling, Herlev og Gentofte Hospital skal være blandt de bedste af sin slags. Yderligere oplysninger kan fås hos overbioanalytiker Anja Jochumsen på telefon 3868 6638 og/eller via e-mail anført nedenfor.

Anja Jochumsen (E-mail: [email protected])
Overbioanalytiker

Stig E Bojesen
Professor, overlæge, dr. med.

Børge Nordestgaard
Professor, overlæge, dr. med.

Klinisk Biokemisk afd., Herlev og Gentofte Hospital,
Borgmester Ib Juuls Vej 73,
Opgang 7, 4.etage, M3 2730 Herlev

Afdeling:
Herlev Ringvej 75, Herlev

Lokation: Herlev Hospital

Ansøgningsfrist: 26 May 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 26.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2560968//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT