Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog til Skansevejens Skole - barselsvikar

Aalborg Kommune



Pædagog til Skansevejens Skole - barselsvikar

Del jobopslag ved at kopiere linket

Da en af vores dygtige pædagoger er på barsel, søger vi en engageret pædagog/pædagogmedhjælper på 29,6 timer fra 1. juli 2024 eller snarest derefter.

Skansevejens Skole
Skansevejens Skole er beliggende i hjertet af Nørresundby, hvor det smukke havnemiljø, skov og boldbaner ofte inddrages i både undervisning og i DUS-tiden. August 2025 bliver Skansevejens Skole til det nybyggede Stigsborg børne- og ungeunivers, hvilket vi glæder os meget til. For at gøre os klar til en stor og ny nutidens skole og fritidsordning, arbejder vi med projektbaseret læring og legende tilgange til læring og teknologiforståelse.

Vi er en skole, som sætter pris på og værner om det gode humør, for vores børn og unge skal mødes af venlige ansigter. Vores værdier er anerkendelse, åbenhed og ordentlighed, og derfor bruger vi energi på god dialog og kvalitet i vores arbejde.

Skansevejens Skole har ca. 500 elever fordelt på 0. - 9. årgang, 80 medarbejdere og fire ledere. Skolen er 2/3-sporet fra 0.- 9. årgang. Skolen er afdelingsopdelt i indskoling, mellemtrin og udskoling.
Dussen er delt i to: DUS Skansen for 0.-2. årgang og Børnenes Hus for 3.-6. årgang.

Om jobbet
Som pædagog i kommende børnehaveklasse skal du være en del af et team med lærere, pædagoger og børnehaveklasseledere, der i fællesskab skal give nye børn en god start på deres skoleliv. Det er målet, at du følger med børnene i 1. klasse.
Du bliver endnu en vigtig medarbejder i indskolingens personalegruppe. Dine opgaver vil både ligge i skoledelen og i Dussen. Det betyder, at du skal være god til at samarbejde på tværs af fagligheder. I skoledelen skal pædagogerne både varetage undervisningsopgaver og støttefunktioner i samarbejde med lærere samt varetage understøttende undervisning alene og i samarbejde med andre pædagoger.
I Dussen er det for os vigtigt, at vi har et spændende og alsidigt fritidstilbud hver dag for alle børn.
I både skole og DUS er forældrene vigtige samarbejdspartnere, hvis vi skal lykkes i at skabe en god hverdag for børnene.

Arbejdstiden vil primært være placeret i tidsrummet 06.30-17.00 med enkelte andre arrangementer såsom skole-hjem-samtaler, forældremøder, skolefest og lignende udenfor almindelig arbejdstid.

Dine opgaver vil være:

  • DUS-pædagog: Skabe et trygt og spændende fritidsmiljø med alsidige aktiviteter i samarbejde med kollegaer
  • Skole-pædagog: Indgå i og varetage undervisning i samarbejde med børnehaveklasseleder, pædagoger og lærere
  • Skolestart: Du tilknyttes børnehaveklassen og er derfor en vigtig del af børnenes og forældrenes skolestart.
  • Forældresamarbejde: Skolestart er forbundet med mange spørgsmål for forældrene, hvorfor det er vigtigt, du kan indgå i tæt samarbejde med mange forældre.

Vi forventer du er

  • Anerkendende i din tilgang til børn og forældre
  • Relationsstærk
  • En pædagog, der brænder for fritidspædagogik
  • Stærk i klasserumsledelse
  • Kompetent i teamsamarbejde
  • Omhyggelig i din opgaveløsning
  • Let til smil
  • Tror på, at de bedste løsninger findes i fællesskab
  • Kan se dig selv i vores værdigrundlag: Åbenhed, ordentlighed og anerkendelse

Specialpædagogisk viden er en fordel men ikke et krav.

Vi kan tilbyde:

  • En fantastisk børnegruppe med støttende forældre
  • Tæt samarbejde med engagerede og dygtige kollegaer
  • Mentorordning

Arbejdsstedets adresse
Skansevejens Skole
Skansevej 2
9400 Nørresundby

Kontakt
Ved spørgsmål kontakt DUS- og indskolingsleder Jens Christian Pedersen på 31 99 42 86 eller [email protected]

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelsen er på 30 timer ugentligt fra 1. juli eller snarest derefter. Ansættelsen er en begivenhedsbegrænset ansættelse.
Løn og ansættelse efter gældende overenskomst.
Forud for endelig ansættelse indhentes der straffe- og børneattest.
Forud for endelig ansættelse indhentes reference ved nuværende arbejdsgiver.

Vigtige datoer:
Ansøgningsfrist: 20. maj 2024
Ansættelsessamtaler: 23. maj 2024
Startdato: 1. juli eller snarest derefter

I din ansøgning må du gerne beskrive dit bidrag til at give børnehaveklassen et god skolestart samt hvilke aktiviteter du kan tilbyde i vores DUS.

Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen "Send ansøgning" og udfylde den formular, som kommer frem. Det er også muligt at vedhæfte bilag som f.eks. ansøgning og CV i begrænset omfang.

I Aalborg Kommune tror vi på, at mangfoldighed skaber værdi, og vi bruger det potentiale, der ligger i forskelligheden til at løse vores kerneopgave endnu bedre. Vi behandler alle vores medarbejdere ligeværdigt, og opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnisk tilhørsforhold.

Vores arbejdsplads – kom med på en fantastisk rejse
Som medarbejder i Aalborg Kommune bliver du en del af et stærkt fællesskab, der tæller 16.000 kollegaer og som hver dag udvikler sig sammen for at skabe de bedste resultater for borgere, virksomheder og foreninger.

Vores kommune – i rivende udvikling
Aalborg vokser hvert år med flere end 1000 nye indbyggere og takket være et handlekraftigt fællesskab, der gør tingene sammen, er der de sidste årtier blevet skabt tusinder af nye arbejds- og studiepladser samt et rigt kultur- og fritidsliv.

Bemærk
Ansøgningsfrist
20.05.2024

Kontaktperson
Jens Christian Pedersen 31994286 31994286

Stillingskategori
Børn og unge

Arbejdstid
Deltid over 21 timer

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aalborg Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (20.05.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aalborg Kommune

Boulevarden 13, 9000 Aalborg

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://studerendeonline.dk/job/2561180//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT