Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Underviser i EMOL til MGK Fyn og Odense Musikskole

Odense Kommune



Underviser i EMOL (elektronisk musik og lydkunst) til MGK Fyn og Odense Musikskole
MGK Fyn og Odense Musikskole søger en engageret og fagligt velfunderet lærer til en fast stilling med en ansættelsesgrad på 7,4/37. Stillingen ønskes besat pr. 1. august 2024.

Om MGK
MGK er et 3-årigt gratis overbygningskursus på en musikskole. Formålet med MGK er at uddanne musikudøvere, som kan deltage i og stimulere det regionale musikliv, og at forberede elever til optagelse på en videregående musikuddannelse.

Om MGK Fyn
MGK Fyn indgår som et væsentligt element i den fynske talentudvikling. Vi har ca. 42 elever mellem 14-25 år. Undervisningen foregår primært på Odense Musikskole, hvor eleverne har egen ”lejlighed” og adgang til øve-faciliteter.

På MGK Fyn er de ca. 42 elever fordelt på 3 linjer: Rytmisk, klassisk og produktion. Som underviser i EMOL vil du være tilknyttet produktionslinjen, som udover EMOL indeholder sangskrivning og komposition samt en række bifag.

Om jobbet
Produktionslinjen er en af MGK Fyns 3 linjer, hvor vi har samlet elever med hovedfagene komposition, sangskrivning og elektronisk musik og lydkunst (EMOL). Linjen tæller i øjeblikket 11 elever fordelt på de 3 hovedfag og 3 årgange, og en gruppe af 4 lærere står for undervisningen og planlægning af årets aktiviteter. Samtidig samarbejder vi tæt sammen med klassisk og rytmisk linje.

Vi afholder en række møder i løbet af året, både som linjemøder og personalemøder med øvrige undervisere. Disse er placeret den første fredag i hver måned.

I løbet af et år afvikler vi 6 koncerter, hvoraf 3 er linjespecifikke og 3 er periodekoncerter for hele MGK Fyn. Du forventes at deltage i disse koncerter samt i personalemøderne.

Den faste stilling indeholder undervisning i følgende fag:

  • EMOL som hovedfag på MGK Fyn (i kommende sæson 3 elever som hver får 60 min. lektion pr. uge)
  • EMOL som fag på Odense Musikskole (vi har pt. 2 elever som hver får 20 min. lektion pr. uge)
  • Musikteknologi på MGK Fyn (hold med 3 elever 45 min. pr. uge)
  • Musikkundskab på produktionslinjen, MGK Fyn i samarbejde med øvrige undervisere (hold med 8-10 elever 45 min. pr. uge)

Desuden kan der på sigt forekomme undervisning i:

  • Valgfag på MGK Fyn

Derudover skal afvikles et antal koncerter samt et antal møder efter nærmere aftale.

Der er afsat tid til forberedelse og fælles lærermøder i uge 32, og undervisningen begynder på musikskolen i uge 33 og på MGK Fyn i uge 34 (der er intro-arrangementer for eleverne i uge 33). Undervisningen slutter i uge 25, og alle lærerne lægger den kommende sæsons skema i uge 26.

Al undervisningen foregår i lokalerne ved Odense Musikskole i Danmarksgade 10, 5000 Odense C.

Den faste ugentlige undervisning er i denne sæson placeret om tirsdagen, men vil muligvis kunne flyttes til en anden ugedag. Derudover vil der være tale om en række arrangementer, aktiviteter og møder, som kan ligge på andre ugedage og tidspunkter efter nærmere aftale.

Om dig
Du har:

  • Stærke musikfaglige kompetencer inden for dit fag
  • Uddannelse fra musikkonservatorium eller lignende
  • Gerne erfaring fra tidligere musikskoleundervisning / MGK-undervisning
  • Mod på et selvstændigt job med mange samarbejdspartnere

Du får:

  • En god arbejdsplads med et socialt og fagligt godt miljø og ca. 70 musikskolekollegaer
  • Mulighed for faglig udvikling
  • Fast tilknytning til rytmisk faggruppe med 15-20 andre undervisere i rytmiske fag
  • Fast tilknytning til MGK Fyn i et team med 4 MGK-lærere på produktionslinjen

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte musikskoleleder Uffe Most på 63 75 85 95, [email protected] eller koordinator på MGK produktionslinjen Trine Lyngvig på [email protected].

Læs mere om Odense Musikskole og MGK Fyn på Odense Musikskoles hjemmeside.

Det praktiske
Ansøgningsfrist er fredag den 24. maj 2024. Vi forventer at afholde jobsamtaler torsdag den 30. maj 2024.

SØG STILLING

Jobområde:
Undervisning - Almen- og specialområdet

Ansøgningsfrist:
24. maj 2024

Arbejdstid:
Deltid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
1. august 2024

Kontaktperson:
Uffe Most

Tlf. nr.:
63 75 85 95

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Odense Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.05.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Odense Kommune

Flakhaven 2, 5000 Odense

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2562628//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT