Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Bliv praktikant og bekæmp hjemløshed og ensomhed

WeShelter



Den 22. maj 2024

Som praktikant i WeShelter vil du være med til at udvikle WeShelters frivillige sociale indsatser til gavn for mennesker i hjemløshed og anden udsathed. I efteråret 2024 søger vi en ambitiøs praktikant særligt til WeShelters frivilligindsats ”Sociale Madklubber”. I de sociale madklubber bekæmper vi ensomhed ét måltid ad gangen, når en gruppe frivillige laver mad sammen med mennesker, der søger et positivt, rusmiddelfrit fællesskab.

Du vil få stor indflydelse på dine opgaver og vil både få mulighed for at blive en del af den praksisnære understøttelse af frivilligt sociale arbejde og prøve kræfter med større akademiske udviklingsopgaver.

Eksempler på arbejdsopgaver kan være:

  • Udvikling og koordinering af det frivillige sociale arbejde i samarbejde med både medarbejdere og frivilliggrupperne, herunder fx rekruttering og fastholdelsesinitiativer
  • Behovsafdækning blandt både målgruppen, frivillige og samarbejdspartnere
  • Involvering i udvikling og opstart af nye indsatser og samarbejder
  • Bidrage til planlægning af forandrings- og udviklingsprocesser, fx designe og afholde workshops, seminarer mm.
  • Sammen med kolleger hjælpe til med diverse ad hoc-opgaver på sekretariatet

Det er lige dig vi leder efter, hvis du:

  • Læser på universitet, sandsynligvis socialt arbejde, sociologi, socialvidenskab, sociale interventionsstudier, antropologi eller en anden samfundsfaglig uddannelse
  • Har viden om og interesse for socialt arbejde, og ønsker at blive klogere på samspillet mellem teori og praksis
  • Har erfaring med samfundsvidenskabelige metoder, er struktureret, god analytisk sans og arbejder løsningsorienteret
  • Er udadvendt, fagligt og menneskeligt nysgerrig, og ikke er bange for at tage fat på nye opgaver – både bag skrivebordet og ude blandt nye mennesker

Vi tilbyder
Som praktikant i WeShelter bliver du en del af en engageret arbejdsplads, hvor vi hver dag arbejder for at bekæmpe hjemløshed, ensomhed og psykisk mistrivsel. Opgaverne vil blive justeret efter dine ønsker og faglige profil – og vi vil så vidt muligt give plads til, at du kan arbejde med problemstillinger, som matcher dine faglige interesser.

Som praktikant hos os vil du få:

  • Erfaring med at arbejde med frivillige
  • En unik mulighed for at prøve dine kompetencer fra studiet af i praksis, på en dynamisk og kreativ arbejdsplads, hvor der er kort fra ide til handling
  • Tæt sparring med din praktikvært, så du opnår både faglig og personlig udvikling
  • Et stærkt team af engagerede og lydhøre kollegaer, der støtter op og står klar med sparring
  • Og et praktikophold, hvor du gør en stor forskel for mennesker i hjemløshed og udsathed

Hvem er WeShelter?
WeShelter er en del af Missionen blandt Hjemløse, der siden 1893 har udført socialt arbejde, med ønsket om at bekæmpe hjemløshed, ensomhed og psykisk mistrivsel.

I WeShelter hjælper vi mennesker i udsathed både på herberget Kollegiet Gl. Køge Landevej og Ungeherberget Sporsløjfen på Østerbro, samt på en række væresteder i København. Derudover har vi en stribe frivillige indsatser. Vi taler også udsattes sag og deler fortællinger fra livet, som det leves af mennesker på kanten af samfundet. Du kan læse mere om WeShelter og vores projekter her på hjemmesiden.

Praktikperiode: Praktikforløbet er ulønnet og på 30-37 timer om ugen – men kan tilpasses dine studieforhold, så du kan passe et evt. studiejob ved siden af. Praktikperioden løber som udgangspunkt fra 1. september 2024 til udgangen af januar 2025 – eller efter nærmere aftale.

Ansøgning: Deadline for ansøgning er søndag den 16. juni 2024 – men tøv ikke med at sende os din ansøgning – vi inviterer løbende til samtaler. Du sender din ansøgning og dit CV til [email protected].

Hvis du har spørgsmål til praktikforløbet, er du velkommen til at kontakte udviklingskonsulent Fie Friis Tinning.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos WeShelter



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


WeShelter

Gl. Køge Landevej 137, 2500 Valby

WeShelter er et ambitiøst fællesskab af samarbejdende sociale tilbud bestående af en række hjemløseboformer, socialpsykiatriske væresteder og frivilligprojekter i København


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2571188//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT