Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studenterreporter til universitetsavisen Omnibus

Aarhus Universitet (AU)



Universitetsavisen Omnibus skaber journalistik til skarpe læsere, nemlig studerende og medarbejdere ved Aarhus Universitet. Lige nu søger vi en ny studenterreporter, der har lyst til netop dette, da vores ene studenterreporter skal i praktik.

Ud over at skrive godt er det absolut en fordel, hvis du interesser dig for journalistik og nyheder – og er typen, der undrer dig og stiller spørgsmål, når der er noget, du ikke forstår. Du følger med i det samfund, du er en del af – herunder hvad der sker på universitetet, og hvad der rører sig blandt dine medstuderende. Da de studerende er en stor del af Omnibus’ målgruppe, værdsætter vi meget de input, vi får fra studerende – herunder fra vores studenterreportere.

Arbejdet som studenterreporter hos Omnibus er en god blanding af redaktionelle og praktiske opgaver. Du bliver en del af redaktionen, hvor du bidrager med artikelidéer på redaktionsmøder og skriver nyheder, reportager, voxpops og fredagsbarsanmeldelser til avisen. Du kommer også til at hjælpe med den løbende opdatering af omnibus.au.dk. Derudover kan du blive inddraget i opsætning af nyhedsbreve, opdatering af avisens sociale medier eller i at øge kendskabet til Omnibus blandt studerende for eksempel via kampagner og på studiemesser. Endelig er det en del af jobbet at sørge for indkøb af kontorforsyning m.m.

Jobbet er en god mulighed for at skaffe sig journalistisk erfaring, og du får løbende sparring og feedback på dit journalistiske arbejde fra redaktionens professionelle journalister.
Vi lægger vægt på, at du:

  • har erfaring med journalistik eller anden indholdsproduktion på skrift
  • har lyst til at være en aktiv del af en nyhedsredaktion
  • har kendskab til Omnibus – og avisens formål

Omnibus er den officielle avis for studerende og medarbejdere på Aarhus Universitet. Avisen er en netavis, som redigeres efter journalistiske principper. Det vil sige, at avisen er uafhængig af ledelsen såvel som alle andre grupper ved universitetet. Vi lægger løbende nyheder på omnibus.au.dk og udkommer med et nyhedsbrev to gange om måneden.

Redaktionen består af en journalist, en redaktør og tre studentermedhjælpere (to studenterreportere og en SoMe-studerende).
Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 8-10 timer om ugen. Vi er fleksible i forhold til tidspunkt.

Arbejdsstedet er Omnibus’ redaktion, Carl Holst-Knudsens Vej 8, 1. sal, 8000 Aarhus C.

Løn og ansættelse er i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og HK/STAT. Ansættelsen forudsætter, at du er indskrevet som studerende på en videregående uddannelse.
Yderligere information om stillingen
Kontakt redaktør Marie Groth Andersen, mobil 51 33 50 53

Vedhæft ansøgning og dit CV og gerne et eller flere eksempler på din journalistiske produktion

Vi forventer at afvikle samtaler i begyndelsen af uge 26.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus UniversitetAarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Afdeling: Omnibus - uniavisen på AU/Omnibus - the university paper at

Ansøgningsfrist: 20 June 2024

Placering: Aarhus C Carl Holst-Knudsens Vej 8

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Universitet (AU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (20.06.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Universitet (AU)

Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2573437//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT