Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

PPR søger 2 medarbejdere til Psykiatriteam for børn og unge

Hjørring Kommune



PPR søger 2 medarbejdere til Psykiatriteam for børn og unge

En helt unik mulighed for at blive en del af en nyoprettet forebyggende indsats i Hjørring Kommune - et Psykiatriteam for børn og unge i alderen 6-18 år og deres forældre.

Vi søger to kollegaer til to forskellige stillinger i psykiatriteamet.

Ser du det meningsfulde i at arbejde engageret i en koordinerende og vejledende indsats der:

  • Understøtter mestring hos børn og unge i bekymrende psykisk mistrivsel eller med psykiatrisk diagnose
  • Virker som en guidende og brobyggende hånd for børn, unge og forældre i forhold til kommunale og frivillige tilbud
  • Er understøttende i forhold til koordinering, fælles plan og mål der skaber helhed og sammenhæng i barnet/den unges liv på tværs af flere indsatser og aktører

Så er du måske lige den vi søger.

Om jobbet:
Hjørring Kommune har med en investeringsstrategi, der lægger vægt på forebyggelse i et livsperspektiv, prioriteret blandt andet etablering af dette Psykiatriteam for børn, unge og deres forældre. Teamet er forankret i PPR og målgruppen er børn og unge i alderen 6 til 18 år, der har bekymrende psykiske udfordringer, er under udredning i psykiatrien eller har en psykiatrisk diagnose. Målet er at styrke livsmestringen og forebygge alvorlige psykiske problemer i voksenlivet, gennem en systematisk og struktureret “hånd” under både barnet/den unge og forældrene gennem opvækst og ind i uddannelse.

Stillingen på 37 timer indebærer:

  • At være en lettere tilgængelig indgang til kommunen i forhold til målgruppen, samt at være guidende i indsatser i forhold til at skabe større gennemskuelighed for familien.
  • At være en gennemgående og tværgående person der medvirker til at sikre koordinering og smidighed på tværs af flere igangværende indsatser. Herunder med et fokus på fælles aftaler, der både er gennemskuelige for barnet/den unge og forældrene samt bidrager til fælles meningsfulde mål.
  • At have overblik overfrivillige og kommunale indsatser i Hjørring kommune, for derved at kunne brobygge til disse. Derudover at kunne rådgive og vejlede de professionelle om muligheder og indsatser, der kan sikre rette indsats til rette tid.
  • At kunne bistå med psykoedukation i forhold til psykiatriske diagnoser, hvor der kan være relevante behov, der ikke rummes af øvrige tilbud.

Stillingen på 32 timer indebærer:

I lighed med øvrige kommuner påbegyndes implementeringen af et let tilgængelige behandlingstilbud for børn og unge i psykisk mistrivsel fra august 2024.
Behandlingstilbuddet forankres i PPR. I tilbuddet indgår en forsamtale, som afgør hvorvidt barnet skal screenes og eventuelt, visiteres til behandlingstilbuddet eller guides til andre relevante kommunale eller frivillige tilbud – Denne opgave skal varetages af medarbejderen i den 32 timers stilling.

Du vil bl.a. skulle;

  • Forestå forsamtaler med personer der henvender sig, med henblik på det let tilgængelige behandlingstilbud
  • Koordinere og guide ift. øvrige relevante tilbud og indsatser
  • Have overblik over indsatser i kommunen samt frivillige tilbud. Derudover at kunne rådgive og vejlede de professionelle om muligheder og indsatser, der kan sikre rette indsats til rette tid
  • Holde hånden under de børn, unge og familier som skal guides videre, indtil de er overleveret til rette sted
  • Du kommer til at arbejde tæt sammen med Psykiatriteamet samt de medarbejdere, der varetager behandlingstilbuddet

Vi tilbyder:

  • Et mangfoldigt PPR der udvikles med nye indsatser og er kendetegnet ved medarbejdere, der arbejder fokuseret og brænder for børn og unges udvikling, læring og trivsel.
  • Et alsidigt job i en unik tværgående funktion med stor betydning for børn/unge i psykisk mistrivsel og deres forældre.
  • Rig mulighed for at påvirke den fortsatte udvikling af indsatsen samt stor indflydelse på din arbejdsdag.
  • Muligheder for faglig udvikling.
  • Et arbejde med fokus på kerneopgaven og et arbejdsfællesskab hvor vi stræber efter en høj grad af psykologisk tryghed og værdsættelse af opmuntring og rum til at grine sammen. Sammen har vi fokus på at fastholde og styrke et sundt arbejdsmiljø i en hverdag med fart på.

Vi forventer, at du vil engagere dig i at udvikle din faglighed og professionelle rolle med afsæt i vores medarbejder- og ledergrundlag ’Sammen om kerneopgaven’.

Vores ønsker til dig:

  • En faglig relevant baggrund med erfaring indenfor arbejdet med børn og unge i psykisk mistrivsel og måske endda inden for psykiatri. Din uddannelsesbaggrund er pædagog eller socialrådgiver.
  • Du evner at arbejde struktureret, systematisk og samtidig kunne skabe overblik og koordinere i et arbejde, hvor der er mange aktører. Herunder formidle faglig viden praksisnært og let tilgængeligt for flere ad gangen.
  • Du er eminent til at skabe en relation båret af tillid, empati og respekt med barnet/den unge og forældrene, men samtidig fastholde en professionel relation og understøtte at barnet/den unges mestring styrkes så de forbliver aktører i eget liv.
  • Du er opsøgende og nysgerrigt udforskende i forhold til nye muligheder både inde i organisationen og i civilsamfundet samt kan skabe netværk, der kan understøtte opgaveløsningen.
  • Du har en positiv smittende tilgang og trives i en hverdag præget af mange bolde i luften, opgaveskift og mange samarbejdsrelationer. Du får brug for både at kunne se praksis og indsatser på nye måder og udvikle nye idéer. Men samtidigt agere handlekraftigt og kunne føre idéerne ud i livet, så de reelt bliver til noget.
  • Du kan trives med en høj grad af selvstændigt arbejde, men anser også teamsamarbejdet og det samlede PPR, som en styrke og dermed naturligt forpligter dig ind i teamsamarbejdet, afdelingen og bidrager til udvikling og skabelse af resultater.

Om os:
I PPR er vi drevet af at styrke børns deltagelses-, trivsels- og læringsmuligheder i de mangfoldige fællesskaber i skoler og dagtilbud. Muligheder der giver dem de bedste forudsætninger i et livsperspektiv. Dette lykkes kun i et forpligtende samarbejde mellem PPR, skoler, dagtilbud, forældre og øvrige samarbejdspartnere. Derfor står fælles ansvar og vores kerneopgave ’Sammen skaber vi udvikling, læring og trivsel for børn, unge og familier’ centralt i vores opgaveløsning.
PPR og SSP er organiseret under Børne- og Familieområdet, der er en del af den samlede Børne-, Fritids- og Undervisningsforvaltning i Hjørring Kommune. Medarbejderne er decentralt placeret med kontor på Hjørring kommunes skoler og Amtmandstoften. Én gang ugentligt mødes de enkelte teams og jævnligt mødes alle til fælles møder for den samlede afdeling.

Afdelingen rummer 30 medarbejdere på nuværende tidspunkt, men flere er på vej med de nye tilbud:

  • 13 psykologer
  • 7 tale/hørekonsulenter hvoraf én har stedfortrædende funktion
  • 1 fysioterapeut og 1 ergoterapeut
  • 3 medarbejdere i SSP
  • 4 medarbejdere i Fraværsteamet Godt du kom
  • 4 medarbejdere i psykiatriteamet
  • Afdelingsleder og teamleder

Praktisk information:

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Der er tale om faste stillinger på 32 og 37 timer ugentlig med ansættelse pr. 15. august 2024.

Undervejs i ansøgningsprocessen er der mulighed for at vælge, om der søges stillingen på 32 timer ugentligt eller 37 timer ugentligt.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt tirsdag den 25. juni 2024 fra kl. 8.30.

Hvis du er nysgerrig på at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte:
Teamleder for PPR-forebyggelse Bianca Bandholm Thomsen på tlf. 41936421, familieguide Janni Laursen på tlf. 41936426, eller familieguide Nicole Hareskov på tlf. 41936427.

Forud for endelig ansættelse i stillingen indhentes referencer og børneattest.

Det kræves at du har bil til rådighed, idet arbejdet foregår over hele kommunen.

Der henvises i øvrigt til:

Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
Psykiatriteam Børn og Unge – et koordinerende tilbud til familier
Hjørring kommunes Børne-, Unge- og Familiepolitik
Fælles børn - Fælles indsats
Forebyggelses- og indsatspolitikken
Fælles Ansvar
Ungegarantien
Sammen om Kerneopgaven

Hjørring Kommune har røgfri arbejdstid
Det betyder, at medarbejdere ikke må ryge i arbejdstiden - hverken inde eller ude.

Send ansøgning online
Du sender din ansøgning, CV og relevante bilag via vores rekrutteringssystem. Du bliver guidet igennem processen ved at trykke på knappen "Send ansøgning".

Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Stillingsbetegnelse:
PPR søger 2 medarbejdere til Psykiatriteam for børn og unge

Ansøgningsfrist:
18. juni 2024

Ansættelsessted:
Hjørring Kommune

Jobtype:
Børn og unge

Tiltrædelse:
15. august 2024

Ugentlig arbejdstid:
32 timer / 37 timer

Hjørring Kommune
Springvandspladsen 5
9800 Hjørring

Hjemmeside | |

Du har allerede ansøgt

Du har allerede sendt din ansøgning med denne e-mail. Hvis du vil ændre din ansøgning, så henvend dig til den rette kontaktperson.

Luk

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Hjørring Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 1 dag (18.06.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Hjørring Kommune

Springvandspladsen 5, 9800 Hjørring

Hjørring Kommune er med sine mere end 65.000 indbyggere den anden største kommune i Nordjylland. Du finder Hjørring Kommune centralt placeret i Vendsyssel og dermed i centrum af Skandinavien og Nordeuropa.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2573972//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT