Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til klimakommunikation

Greve Kommune



Studentermedhjælper til klimakommunikation

Er du studerende med fokus på kommunikation og lige så optaget af klima- og naturkriserne, som du vil være dygtig til kommunikationsfaget? Så passer du lige ind hos os i Greve Kommune! I Greve Kommune blev kommunens klimahandlingsplan vedtaget i maj 2023, og vi er i gang med at føre den ud i livet – der er meget at gøre, og vi har brug for en ekstra hånd.

Vi skal skabe forandring inden for et område, hvor kommunerne ikke kan nøjes med at agerer som myndighed, men også som medejer af forsyningsselskaber, som organisation og som facilitator. I det arbejde er kommunikation en kernefaglighed og en forudsætning for at opnå resultater. Vi søger derfor en studentermedhjælper til allehånde kommunikationsopgaver fra august 2024.

Opgaver
Som studentermedhjælper hos os får man mulighed for at løse mange forskelligartede opgaver, både selvstændigt, og i tæt samarbejde med kollegaer. Vi har for eksempel brug for din hjælp til:

  • Hjemmeside: løbende opdatering af både tekst, billeder, layout og data.
  • Artikelskrivning: både internt til vores kollegaer og eksternt til nyhedsbrevet, pressemeddelelser og pitches til lokale medier.
  • Facebook: idéudvikling og materiale til kommunens kommunikationsafdeling.
  • Mundtlig kommunikation: kontakt til interessenter.
  • Data: optimering ud fra statistik på vores forskellige kanaler.
  • Strategi: deltage i udviklingen af klimakommunikation.
  • Administration og koordinering: af arrangementer, tilmeldinger, evalueringer m.v.
  • Diverse ad-hoc opgaver

Hvem er du?
Din studieretning er ikke afgørende for os, men vi forestiller os at elementer som kommunikation, markedsføring, klima og bæredygtighed indgår i din uddannelse. Du kunne for eksempel være mindst et år inde i en kommunikationsuddannelse på enten universitetet, journalisthøjskolen eller IT-universitet.

Herudover ser vi gerne at:

  • Du kan arbejde selvstændigt, stabilt, er nysgerrig og kan opsøge og formidle viden proaktivt
  • Du er effektiv, kvalitetsbevidst og god til at løse og afslutte opgaver i en ofte travl hverdag
  • Du har erfaring med udvikling af kommunikationsprodukter enten skriftlige eller visuelle, og er stærk i både mundtlig og skriftlig kommunikation
  • Du er erfaren bruger af min. Canva, Excel, Word og Power Point
  • Du er interesseret i at lære mere om det klimafaglige område
  • Du trives med varierede opgaver

Forhold og ansøgning
Studenterstillingen er på 10-15 timer om ugen, fordelt på 2 dage samt deltagelse i borgerarrangementer aften og/eller lørdage. Arbejdstider kan tilpasses i eksamensperioder.

Arbejdsstedet er Rådhuset, ca. 600 m fra Greve S-togsstation. Løn og ansættelsesforhold sker i henhold til HK-overenskomst.

Send din ansøgning og CV snarest muligt og senest den 15. juli 2024. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler onsdag den 7. august 2024, og at du kan starte omkring den 1. september.

For uddybning af ovenstående kan klimakoordinator Julie Torsbjerg Lynge kontaktes på telefon 21 13 18 03. Du kan desuden læse mere om Greve Kommune på www.greve.dk og om klimaindsatsen på www.greve.dk/klima.

Hvem er vi?
Du bliver en del af vores klimakontor, der udover klimakoordinatoren består af miljømedarbejder Casper Christophersen. Vi beskæftiger os med klima- og bæredygtighed på tværs af organisationen og i samarbejde med forskellige aktører udenfor organisationen. Vi holder af en god stemning, mens vi arbejder målrettet og ambitiøst på den alvorlige dagsorden.

Din ansættelse vil være i enheden Stab og Klima, der er en del af Center for Teknik & Miljø. Du kan læse mere om Greve Kommune og Center for Teknik & Miljø på vores hjemmeside Greve Kommune

Afdeling: Rådhusholmen 10, Greve

Lokation: Rådhusholmen 10

Ansøgningsfrist: 15 Jul 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Greve Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 15.07.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Greve Kommune

Rådhusholmen 10, 2670 Greve

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://studerendeonline.dk/job/2596654//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT