Studentermedarbejder til rollen som onlinevært hos JUC i København
JUC
Er du klar til at byde deltagere og undervisere velkommen og være med til at skabe en professionel kursusoplevelse?
Vi søger en motiveret og serviceminded studentermedarbejder, der vil være med til at sikre en god oplevelse for vores online deltagere og bidrage til den praktiske afvikling af vores kurser. Du får samtidig mulighed for at samarbejde med nogle af landets førende juridiske eksperter.
Din rolle
Som onlinevært er din vigtigste opgave at sikre, at den tekniske del af vores online kurser fungerer problemfrit før og under kurset. Du sørger for, at Zoom, lyd, kamera, mikrofon og skærmdeling er sat korrekt op, og du hjælper hurtigt og roligt, hvis der opstår tekniske udfordringer for deltagere eller undervisere.
Du tager imod dagens undervisere og introducerer dem til online-setuppet og til, hvad de skal være opmærksomme på i forhold til de deltagere, der følger kurset online.
Under kurset har du særligt fokus på online-deltagerne. Du holder øje med chatten, viderebringer spørgsmål til underviseren og sikrer, at de føler sig set, hørt og inkluderet på lige fod med deltagerne i lokalet.
Ved kursusstart byder du både de fysiske og online deltagere velkommen og giver praktiske informationer om dagens forløb, pauser og faciliteter. Du fungerer som praktisk kontaktperson for både online-deltagere og deltagere i lokalet under kurset.
Din profil
Vi leder efter en person med gode IT-kundskaber, interesse for jura og evnen til at kommunikere sikkert på både dansk og engelsk.
Du er serviceminded, imødekommende og trives med at hjælpe andre. Samtidig kan du bevare overblikket og handle hurtigt, hvis teknikken driller. Du er pålidelig, fleksibel og komfortabel med at stå foran en gruppe og tage værtsrollen.
Vi er åbne for forskellige uddannelsesbaggrunde – det vigtigste er, at du har teknisk flair, stærke kommunikations- og samarbejdsevner og lyst til at bidrage til JUC’s høje kvalitetsniveau.
Hvad vi tilbyder
- Omfattende onboarding: Vi sørger for, at du er klædt på til succes fra dag ét.
- En vækstvirksomhed på en spændende rejse: Bliv en del af et dynamisk team, hvor vi lægger vægt på både individuel og fælles udvikling. Det er en del af vores DNA at have det sjovt sammen.
- Relevant erhvervserfaring: Få praktisk erfaring i et støttende arbejdsmiljø med dygtige kollegaer, baseret på gensidig tillid og respekt.
- Fleksibelt arbejdsmiljø: Vi tilbyder et fleksibelt og selvstændigt arbejdsmiljø, hvor du kan balancere dit arbejde med dine studier.
- Central beliggenhed i København: Arbejd fra vores smukke lokaler på Axelborg, lige i hjertet af København, hvor størstedelen af vores arrangementer, kurser og netværksmøder afholdes.
- Betalt frokostordning: Som Onlinevært er der inkluderet forplejning, når du er på vagt.
- Fredagsbar: stor betalt fredagsbar den sidste fredag i måneden
- Firmafester og personalegoder: To årlige firmafester for alle 180 medarbejdere, rabataftaler på caféer, kaffebarer og natteliv, samt fede personalearrangementer som padeltennis, Beer-pong turneringer og vinsmagning.
Er der et match?
- Hvis dette lyder som den perfekte mulighed for dig, vil vi meget gerne høre fra dig! Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores Customer Relations & Event Coordinator, Anja de Silva
Vi holder samtaler løbende, så tøv ikke - ansøg i dag!
Hvem er vi?
- JUC blev etableret i 2001 og er i dag Skandinaviens førende udbyder af kurser, netværk og konferencer målrettet advokater, jurister og revisorer. Vi er repræsenteret i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland, Holland og Spanien. Vores vækstrejse er kun lige begyndt—er du klar til at være med?
Tag næste skridt i din karriere med JUC!
Ansøg i dag og bliv en del af vores spændende vækstrejse!
Afdeling: Customer Relations & Event
Placering: Vesterbrogade, 4A, 1620, København, Denmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

