Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Praktikant til Bilka Operations, Salling Group

Bilka



Søger du en spændende og udfordrende praktikplads til dit næste semester? Og ønsker du at få erfaring indenfor Retail, samt blive en del af en stor international virksomhed? Så har du nu chancen for at blive en del af Bilka Operations hos Salling Group.

Du vil få din daglige gang på vores hovedkontor i Aarhus, sammen med en masse andre passionerede og fagligt dygtige medarbejdere. Du vil blive en del af et erfarent team som fokuserer på at mindske svindet og optimere driftsrutinerne i vores 19 varehuse. Derudover gøre hverdagen lettere for de tusinde medarbejdere i Bilka og have et tæt samarbejdet med resten af Salling Group, deriblandt commercial, goodsflow og logistik

Arbejdsopgaver
Som praktikant hos os vil du have følgende arbejdsopgaver:

  • Svindsøgning og optimering af driftsrutiner
    • Du får mulighed for gennem analyse af driftsregnskabet, at hjælpe butikkerne med at blive mere bevidst om årsagerne til svind og får ligeledes muligheden for at påvirke tiltag i varehusene.
  • Butiksbesøg sammen med den lokale driftskonsulent
    • Lokale driftsudfordringer drøftes og nye initiativer igangsættes sammen med huset, så KPI’erne overholdes.
  • Sparring med varehusene og de centrale funktioner på hovedkontoret
    • Du kommer til at fungere som talsperson for butikkerne og får muligheden for at kommunikere bredt ud på tværs af Bilka og Salling Group

Hvem er du?

  • Er god til at analysere tal og bruge disse til at se optimeringsmuligheder
  • Brænder for forretningsudvikling og projektledelse
  • Du har lysten til at bidrage til teamet og lære noget nyt, uden at være bange for at lave fejl
  • Er nysgerrig af natur
  • Du kan omsætte teori til praksis
  • Du er i gang med en relevant uddannelse

Hvem er vi og hvad betyder det for dig?
Salling Group er Danmarks største retailer med mere end 1.700 butikker i tre lande. I Salling Group er vi drevet af at forbedre vores kunders dagligdag, ved målrettet at sikre de bedste varer til de bedste priser i vores kæder. En praktikplads hos Salling Group er en uvurderlig mulighed, for at få afprøvet dit teoretiske fundament i løsningen af praktiske opgaver, hvor dine valg har stor indflydelse hele vejen ud i organisationen.

Vi tilbyder dig:

  • Et stærkt fællesskab med faglig og social sparring fra dygtige kolleger
  • Mulighed for at omsætte teori til praksis
  • En stejl læringskurve - både på det personlige og faglige
  • Medarbejderrabat i Salling Stormagasiner, føtex, Bilka og Netto samt gratis adgang til padelbaner og fitnesscenter på vores hovedkontor
  • Gratis kantineordning på hovedkontoret
  • 15 fastlagte skrivedage, så du kan prioritere dit studie
  • Startskuddet til en fremtidig karriere i Salling Group

Har du spørgsmål?
Så er du velkommen til at kontakte Dan Feldbæk Christiansen på tlf: +45 2966 7076.

Vil du være en del af holdet?
Så send dit CV og ansøgning senest den 29. september 2024.
Alle samtaler til vores praktikstillinger afholdes til rekrutteringseventet, der finder sted på vores Hovedkontor i Aarhus torsdag den 10. oktober 2024 i tidsrummet kl. 15.00 – 18.00.

​​​​​​​Vi glæder os til at høre fra dig!

Placering
Rosbjergvej 33, 8220 Brabrand

Startdato
2025-01-15

Ugentlige arbejdstimer: 37

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Bilka



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 29.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Bilka

Solkilde Alle 2, 7100 Vejle

I 1970 åbnede Bilka det første lavprisvarehus i Danmark. Det første Bilka varehus åbnede i Tilst ved Aarhus. I dag omfatter Bilka-kæden 18 lavprisvarehuse og et A-Z varehus fordelt over hele Danmark. Bilka bygger på en enkel filosofi: Kvalitet til lavpris, god kundeservice og dygtige medarbejdere. Og sådan har det været siden 1906, det år, hvor Ferdinand Salling lagde kimen til det, der i dag er Salling Group A/S.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://studerendeonline.dk/job/2632448//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT