Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til Styring & analyse i Energinet

Energinet



Er du økonomistuderende, og kunne du tænke dig et studierelevant fritidsjob? Så giv dit studie et energitilskud og bliv studentermedhjælper i Styring & Analyse. Her bliver du en del af et fagligt udfordrende miljø og en spændende branche i hastig udvikling.

I Energinet har vi indført den fleksible arbejdsplads, som selvfølgelig også gælder studentermedhjælpere. Det betyder, at du – afhængig af opgaverne og samarbejde – selv kan være medbestemmende ift. hvor og hvornår du arbejder. Jobbet giver dermed rigtigt gode muligheder for at planlægge arbejdstiden udenom studierne og du arbejder under stor tillid og med frihed til selv at forme din opgaveløsning.

Unik udviklingsmulighed i central økonomifunktion med høj faglighed
Vi søger en studentermedhjælper til afdelingen Styring og Analyse med opstart hurtigst muligt.

I stillingen bliver du en del af et team, der har det primære ansvar for at understøtte koncernledelse og -bestyrelse med værdifulde informationer og beslutningsoplæg. Derudover er teamet ansvarlig for de større tværgående processer, f.eks. rapportering og budgettering. Du får således en enestående mulighed for at få et indblik i og bidrage til Energinets økonomiske styring. Dine konkrete opgaver vil bl.a. dække over:

  • Understøtte måneds- og kvartalsrapporteringsprocessen
  • Understøtte budgetprocessen
  • Understøtte review af business cases
  • Understøtte koordinering af opgaver indenfor Investeringsområdet
  • Hjælpe afdelingens kollegaer med forskellige ad hoc opgaver

Din arbejdstid er som udgangspunkt 15 timer om ugen, hvilket kan variere i travle perioder, ligesom vi naturligvis respekterer, at du kan have brug for at arbejde mindre i eksamensperioder.

Hvad forventer vi af dig?
Du har formentlig en god teoretisk og metodisk værktøjskasse med dig fra dit studie i økonomi (f.eks. HA, Økonomi, cand.oecon eller cand.merc), og er nu klar til at omsætte din viden til praksis. Vi forstiller os, at du som minimum har afsluttet 4. semester af dit bachelorstudie.

Som person er du nysgerrig, engageret og har sans for detaljen. Du trives i et dynamisk miljø, hvor du løbende bliver stillet over for nye, forskelligartede opgaver.

Ansøgning og kontakt
Har ovenstående vakt din interesse, så er du mere end velkommen til at sende en kort ansøgning og dit cv med karakterudskrift via linket ”ansøg job”, så vi har den senest 19. september 2024. Vær dog opmærksom på, at vi holder samtaler løbende og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål til jobbet, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Lars Klejnstrup på [email protected] eller 23338945

Vi ser mangfoldighed som en styrke og opfordrer alle kvalificerede, uanset baggrund, til at søge jobbet. Vi arbejder aktivt og målrettet med mangfoldighed i Energinet og opfordrer dig derfor til at udelade billede, oplysninger om alder, civilstand og lignende, for at minimere ubevidste biases i processen. Du kan læse mere om vores mangfoldighedspolitik her.

Du bliver en del af Energinet Koncernøkonomi og Business Support, der understøtter koncernen og koncernens forretningsenheder med ydelser inden for indkøb, compliance, regnskab samt økonomi og Facility Service.

Lokation: Fredericia

Ansøgningsfrist: 19 Sep 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Energinet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg senest i dag (19.09.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Energinet

Tonne Kjærsvej 65, 7000 Fredericia

Vi ejer energiens ”motorveje” og varetager samfundets interesser, når Danmark forsynes med el og gas. Det er en udfordring, som vi kun kan løfte med dygtige og ambitiøse medarbejdere. Medarbejdere, som kan forene deres faglige baggrund med en god forståelse for det samlede energisystem og evnen til at skabe stærke relationer med kolleger, borgere, leverandører, markedsaktører, politikere og andre samarbejdspartnere i Danmark og udlandet.

Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2637097//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT