Studentermedhjælper til kommunikationsafdelingen hos Dansk Skoleidræt
DANSK SKOLEIDRÆT
Har du digitalt flair og ønsker du at arbejde med web? Er du også struktureret og har et godt øje for detaljer? Så er det måske dig, der skal med på holdet hos Dansk Skoleidræt til at understøtte vores kommunikationsteam. Stillingen er i første omgang året ud med mulighed for forlængelse.
Vi arbejder med mange forskellige projekter og indsatser, som har til formål at fremme alle elevers læring og trivsel gennem idræt og bevægelse i en varieret skoledag.
Arbejdsopgaver:
- SEO: Optimering af vores hjemmeside skoleidraet.dk for bedre søgemaskineplacering
- Opsætte indhold på skoleidraet.dk i vores CMS (WordPress)
- Sproglig og visuel kvalitetssikring af materialer, herunder korrekturlæsning af tekster og indhold
- Øvrige ad hoc-opgaver
Der vil være rig mulighed for at prøve mange forskellige web- og kommunikationsdiscipliner alt efter, hvad du er interesseret i.
Kvalifikationer:
Vi forventer, at du er digitalt stærk og har erfaring med web. Herudover forstiller vi os, at du:
- har en systematisk og effektiv tilgang til arbejdet
- har en intuitiv forståelse for digital kommunikation og nemt kan tilegne dig nye færdigheder
- har fremragende skriftlige færdigheder på dansk og har et skarpt blik for kommaerne
- har en stærk sans for visuelt layout og design
- er i gang med en relevant videregående uddannelse inden for kommunikation og medier – du har minimum 1 år tilbage af din studietid
Vi tilbyder:
- Et dynamisk arbejdsmiljø med engagerede kolleger
- Mulighed for at udvikle dine færdigheder inden for kommunikation og marketing
- 5-10 timer om ugen - selvfølgelig med fleksibilitet omkring eksamensperioder
- Ansættelse på timebasis, timeløn: 183,42 kr. (FTF Kommunale lønninger, løntrin 27)
- Mulighed for en flyverplads på vores kontor i Nyborg
Vi brænder for bevægelse
Hos Dansk Skoleidræt brænder vi alle for vores sag om at fremme bevægelse, idræt og trivsel i skolen. Derfor forsøger vi også at skabe et sekretariat, hvor vi hver dag trives i en uformel omgangstone og er aktive sammen. Dette vil du naturligvis blive en del af, når du er på sekretariatet i Nyborg.
Lyder stillingen som noget for dig?
Send din ansøgning og CV til [email protected] senest d. 24. september. Samtaler bliver afviklet tirsdag den 1. oktober i tidsrummet 10-14.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte os på telefon eller mail:
Kommunikationskonsulent Maj Bukhave Lund, tlf. 2973 9319.
Kommunikationskonsulent Niels Henrik Sørensen, , tlf. 2973 2599
Vi glæder os til at høre fra dig.