Europabevægelsen søger praktikant til foråret 2025
Europabevægelsen
Europabevægelsen søger en engageret praktikant, som vil være med til at styrke vores projekter og bidrage til den europapolitiske debat. Du vil blive en vigtig del af vores team og bistå projektlederen i planlægning og afvikling af Folkemøder, studieture, debatter og mange andre spændende events. Hvis det har interesse, så vil du også få mulighed for at nørde EU-politik samt at formidle det videre til skoler og partnere.
Praktikken løber i foråret 2025 (5-6 måneder) og starter i januar, med mulighed for fleksibilitet afhængigt af din studieplan.
Dine primære opgaver vil være:
- Planlægning og afvikling af events såsom Folkemøder, arrangementer og debatter.
- Bidrag til den politiske kommunikation i forbindelse med events.
- Research
- Diverse ad hoc-opgaver
- Evt. mulighed for afvikling af undervisning
Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du:
- Er politisk interesseret, særligt inden for EU-samarbejdet.
- Er struktureret og selvkørende.
- Har erfaring med eventafholdelse.
- Har en god forståelse for EU og politik.
- Er udadvendt og god til at kommunikere med mange forskellige mennesker.
- Har lyst til at lære og bruge dine erfaringer i praksis.
- Har et gyldigt kørekort (en fordel, men ikke et krav).
Din uddannelsesretning er ikke afgørende – hvad enten du læser eventkoordinering, statskundskab, internationale studier eller noget helt fjerde. Det vigtigste er dit drive og din lyst til at lære.
Vi tilbyder:
- Praktisk erfaring med projektledelse og eventplanlægning.
- Muligheden for at lære en masse om EU-samarbejde
- Udvikling af dine kommunikative evner.
- Et netværk af spændende aktører på den europapolitiske scene.
- Et uformelt og travlt arbejdsmiljø, hvor vi har det sjovt sammen.
Europabevægelsen er en tværpolitisk organisation, der arbejder for at styrke det europæiske samarbejde. Vi tror på, at fælles løsninger på tværs af landegrænser er nøglen til at tackle mange af de store udfordringer, verden står overfor i dag – fra klimaudfordringer til sikkerhed, økonomi og migration.
Europabevægelsen er hjemsted for mennesker fra hele det politiske spektrum, som er enige om én ting: at et stærkt og forenet Europa er vejen frem. Med over 2700 medlemmer arbejder vi for at fremme debat, oplysning og engagement i europæiske spørgsmål gennem arrangementer, studieture og oplysningskampagner.
Vores mål er at sikre, at Danmark aktivt bidrager til det europæiske samarbejde, og at borgere får en bedre forståelse af EU’s rolle i deres hverdag. Vi er både i kontakt med beslutningstagere og borgere for at styrke debatten om, hvilken retning EU bør tage i fremtiden.
Ansøgning: Send din ansøgning, CV og relevante dokumenter til projektleder Signe Preisler på [email protected]. Ansøgningsfrist er d. 1. december 2024, men vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig!