Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælpere til erhvervspolitisk interessevaretagelse

Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.



Drømmer du om at hjælpe den danske landbrugs- og fødevaresektor med den grønne omstilling? Er du innovativ og initiativrig? Er du god til at overholde deadlines og arbejde struktureret? Og har du lyst til at supplere dit studie med et arbejde i en politisk interesseorganisation?
I Landbrug & Fødevarers afdeling Erhverv & Viden arbejder vi for, at Danmark har erhvervspolitik, der understøtter erhvervets evner til at producere sunde og sikre fødevarer, samtidig med, at vi indfrier målsætninger om en ambitiøs grøn omstilling. Vi søger to studenter, som vil samarbejde med vores 6 konsulenter i spændingsfeltet mellem politisk analyse, Christiansborg, Slotsholmen og medierne, og som samtidig interesserer sig for bred erhvervspolitik.

Om stillingen
Afdelingen Erhverv & Viden søger to studentermedhjælpere, som kan bidrage i forhold til afdelingens mange opgaver og projekter. Du får muligheden for at arbejde selvstændigt med en bred vifte af opgaver. Du vil arbejde tæt sammen med afdelingens leder og fagkonsulenter om diverse politiske og administrative opgaver. Dine arbejdsopgaver vil være mangeartede og bestå af fx at lave udkast til holdningspapirer og analyser, opdatere hjemmesider, udarbejde slides, forberede møder med interessenter, bistå forberedelsen af forskellige events samt diverse ad hoc-opgaver.

Om dig
Du har 2-3 år tilbage af et samfundsvidenskabeligt, økonomisk eller naturvidenskabeligt studie og er interesseret i landbrugs- og fødevaresektoren.

Vi lægger vægt på, at du:

  • interesserer dig for og motiveres af at arbejde med politisk interessevaretagelse
  • har gode analytiske evner og motiveres af at tilegne dig ny viden på kort tid og relatere det i et landbrugs- og fødevarefagligt perspektiv
  • har ønske om at arbejde med data og forstår at underbygge faglige argumenter med tal og fakta
  • har gode kommunikationsevner både mundtligt og skriftligt
  • er initiativrig, kvalitetsbevidst og god til at overholde deadlines
  • vil bidrage med godt humør og energi i afdelingen.

Vi lægger også vægt på din evne og lyst til at lære nyt, og at du har mod på selv at sætte dit præg på, hvordan opgaverne kan løses på den bedst mulige vis.

Vi tilbyder
En attraktiv arbejdsplads midt i København med afvekslende og spændende arbejdsopgaver. Stillingen er 10-15 timer pr. uge fordelt over 2-3 dage. Vi har selvfølgelig forståelse for eksamensperioder og udviser fleksibilitet i den forbindelse, men forventer også fleksibilitet fra dig i vores spidsbelastningsperioder.

Vi vægter et godt arbejdsmiljø både fagligt og socialt og giver dig gode muligheder for faglig udvikling ved siden af dit studie.

Om os
I Landbrug & Fødevarers afdeling for Erhverv & Viden arbejder vi bredt med erhvervspolitik og interessevaretagelse indenfor fagområder som forskning, uddannelse, erhvervsfremme, digitalisering, arbejdskraft, rekruttering, skat, generationsskifte, transport, finansiering mv. Vi er 6 konsulenter i afdelingen og du vil arbejde sammen med alle konsulenter i større eller mindre grad.

Henvendelse
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkomment til at kontakte Erhvervspolitisk chef Malika Buhr Pedersen på tlf. 3017 8894 eller [email protected] .

Når vi rekrutterer i Landbrug & Fødevarer lægger vi først og fremmest vægt på din faglighed og din personlighed. Men vi er også en arbejdsplads med plads til forskelligheder og vi betragter mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordres alle med de rette kompetencer til at søge - uanset etnisk tilhørsforhold, religion, kønsidentitet og alder.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer hurtigst muligt, vi glæder os til at høre fra dig.

Når vi rekrutterer i Landbrug & Fødevarer lægger vi først og fremmest vægt på din faglighed og din personlighed. Men vi er også en arbejdsplads med plads til forskelligheder og vi betragter mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordres alle med de rette kompetencer til at søge - uanset etnisk tilhørsforhold, religion, kønsidentitet og alder.

Det danske fødevareerhverv har en vision om at være klimaneutralt i 2050. Sammen med vores medlemmer fra landbruget, fødevare- og agroindustrien, vil vi vise, at der findes en økonomisk bæredygtig vej til en klimaneutral fødevareproduktion. Som repræsentant for hele fødevareklyngen, der understøtter 180.000 arbejdspladser og en årlig eksport på 200 milliarder kroner, repræsenterer vi en værdikæde med tyngde og vilje til at finde løsninger på verdens klimaudfordringer i tæt samspil med resten af Danmark.

Lokation:
København V

Ansøgningsfrist:
24. september 2024 Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Malika Buhr Pedersen
Erhvervspolitisk chef

[email protected]

30178894

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.09.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Landbrug & Fødevarer F.m.b.A.

Agro Food Park 15, 8200 Aarhus N

Landbrug & Fødevarer varetager fælles opgaver og erhvervsmæssige interesser for danske landmænd og fødevarevirksomheder.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2646249//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT