Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Vi søger en praktikant, der er vild med kultur

Horsens Kommune



Kultur og Event i Horsens Kommune søger praktikanter til foråret 2025

Er du (også) vild med kultur?
Kender du festugen Horsens Holder, bylivsindsatsen MÆRK Byen, Horsens Middelalderfestival, Jul i Horsens eller Horsens Teaterfestival?
Hvis ikke, så kan du måske hjælpe os med at finde ud af, hvordan vi kunne være nået ud til lige præcis dig. Eller du kan være med til at udvikle på vores arrangementer, så det også bliver til noget for dig.

2025 bliver et stort år i Horsens, da vi også er vært for EM i badminton samt Royal Run i løbet af foråret og sommeren – og det vil du også komme til at arbejde med.

Hvad kommer jeg til at lave hos jer?

  • Du kommer til at arbejde med ideudvikling, planlægning og afvikling af kulturarrangementer og events – og du skal være med til at finde ud af, hvordan vi får vores budskaber ud på bedst mulig vis til forskellige målgrupper. Kort sagt - du får berøring med alle faser af en kulturproduktion.
  • Du skal have lyst til at være en del af både vores mindre og større events. Lige fra små arrangementer i byen til de helt store festivaler som vores fire dages festuge, Horsens Holder.
  • Du vil også få mulighed for at sidde med kommunikation og lave indhold for afdelingen på sociale medier, pressemeddelelser og hjemmesider. Vi er til stede på Facebook og Instagram, arbejder med pressemeddelelser m.m. i Vocast og på vores hjemmesider arbejder vi i Umbraco samt Wordpress/Elementor.
  • Ved du endda også lidt om, hvordan vi får den bedste reach, engagement, eller hvordan vi får vores modtagere til at klikke videre? Er du måske hamrende hård til influencer marketing? Eller har du kendskab til målrettet annoncering? Så er det måske dig, vi søger.

Det er dog vigtigt at sige, at du også selv har indflydelse på din praktiktid, og vi vil gerne have, at dit forløb bliver både skægt og udfordrende.

Det får du ud af et praktikophold hos os:

  • Den der brede erfaring, der er så god at ha’. Vi laver alt fra store kampagner i forbindelse med vores events, små, skæve bylivsaktiviteter, store festivaler, fortæller gode historier om vores arrangementer på Facebook og Instagram, opdaterer hjemmesider, brainstormer på nye kulturtiltag, skriver pressemeddelelser, arrangerer opvarmning forud for store events i byen og meget mere.
  • Vi er med i processen fra start til slut i alt, hvad vi laver, og det betyder, at du både kommer til at arbejde med strategi, konceptudvikling og produktion.
  • Masser af ansvar – vi er en relativt lille afdeling, der løser rigtigt mange opgaver på et højt niveau og i et hurtigt tempo. Så hos os er praktikanter meget værdsatte kolleger.
  • Plads til at spurte efter de opgaver, du synes er allersjovest. Vi mener det faktisk, når vi siger, at vi sammensætter et praktikophold, der passer til det, du brænder allermest for.
  • Dygtige kolleger, der hjælper dig, når du har brug for det – og som klapper, når du selv løber med opgaverne.
  • Din helt egen praktikvejleder, som løbende guider dig igennem og sørger for, at du får mest muligt ud af dit praktikophold i afdelingen.

Hvad siger de tidligere praktikanter?

  • Det er superfedt, at man får lov at få indblik i flere faser og dele af processen ved at arbejde med et event (indledende og planlægning, afvikling og evaluering), fordi det giver godt overblik over, hvordan sådan et event er skruet sammen. Josefine, oplevelsesøkonomi, AU
  • Det er fedt, man får så meget ansvar og man får lov til at arbejde selvstændigt med opgaverne. Og der er altid mulighed for sparring, hvis man har brug for det. Sille, service- og oplevelsesøkonomi, EAA
  • Det er en god afdeling, hvor man bliver mødt med åbne arme og der er et godt socialt sammenhold. Man bliver hurtigt en del af holdet på lige fod med de andre. Anna, kunsthistorie og visuel kultur, AU

Skal du være med?
Praktikperioden løber fra start februar til slut juni – men vi tilrettelægger perioden, så det passer med rammerne for din praktikperiode. Vi tilrettelægger timerne efter dine vilkår som praktikant i forbindelse med din studieretning.

Hvis din praktik eksempelvis kun udgør 30 timer ugentlig, er der mulighed for 7 timers lønnet studiejob oveni, så din ugentlig arbejdstid bliver 37 timer. Alternativt kan vi tilbyde en ugentlig fridag. Kort sagt – vi tilpasser praktikforløbet efter dig.

Som praktiksted dækker vi dine eventuelle transportudgifter til offentlig transport, og du bliver også automatisk en del af praktikantnetværket i Horsens Kommune, hvor du indgår i et socialt og fagligt fællesskab.

Vi holder løbende samtaler, så send en ansøgning afsted med det samme. Ansøgningsfristen er den 6. oktober 2024.
Har du nogle spørgsmål? Send en mail eller ring til presse- og kommunikationsansvarlig i Kultur- og Eventafdelingen, Malene Koops Grønborg på [email protected] / 28 44 39 59.

Læs mere om det vi laver her: www.maerkbyen.dk, www.horsensholder.dk, www.horsensteaterfestival.dk og www.middelalderfestival.dk.

Horsens Kommune
Chr M Østergaards Vej 4
8700 Horsens
Horsens.dk

Afdeling:
Kultur- og Eventafdelingen

Arbejdssted:
Chr M Østergaards Vej 4,
8700 Horsens

Kontaktperson:
Malene Koops Grønborg

Telefon:
28 44 39 59

Ansøgningsfrist:
6. oktober 2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Horsens Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Horsens Kommune

Rådhustorvet 4, 8700 Horsens

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://studerendeonline.dk/job/2647928//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT