Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Jura- eller erhvervsjurastuderende til juridisk rådgivning

DI - Dansk Industri


Vil du have et af Danmarks bedste og mest udviklende juridiske studiejobs?
Så har du nu mulighed for at blive juridisk rådgiver i DI Personalejura. Du kommer med helt i front, når danske virksomheder har brug for ansættelses- og arbejdsretlig rådgivning.

Dit fokus vil være på at yde løsningsorienteret telefonisk og skriftlig rådgivning til DI’s medlemsvirksomheder. Du arbejder selvstændigt og har selv den direkte dialog med virksomhederne. Du bliver derfor ganske rutineret i rådgiverrollen og udvikler dine opgaver og dit ansvar løbende. Jobbet er med andre ord perfekt for dig, der gerne vil supplere studierne med praktisk og udviklende hands-on juridisk erfaring.

Arbejdstiden er ca. 15 timer ugentligt, fordelt på to dage, som vi sammen placerer fleksibelt under hensyntagen til studie, eksamensperioder og ferie.

Om dig
Du er stud.jur. eller stud.merc.jur. - gerne på 4.-6. semester. Kendskab til arbejds- og ansættelsesret er en fordel, men ikke en betingelse. Vores erfarne jurister og advokater sørger for, at du får et grundigt oplærings- og undervisningsforløb samt løbende sparring. Du vil desuden deltage i kompetenceudvikling rettet direkte mod din rolle som juridisk rådgiver.

Vi vinder ved viden
I DI Personalejura får du over 180 engagerede kolleger, der brænder for ansættelsesretten og for at skabe tryghed, når der opstår tvivl hos DIs medlemsvirksomheder. Omkring 45 af os er jura- og erhvervsjurastuderende. Vores arbejde er præget af høj faglighed samt et godt kollegialt og socialt fællesskab, hvor sparring og videndeling prioriteres højt. Vi arbejder for at give virksomhederne de mest konkurrencedygtige rammer for at have medarbejdere. Det sker ved at modernisere og udvikle DI's overenskomster, påvirke lovgivning og EU-retlig regulering om ansættelsesforhold og give virksomhederne anvendelsesorienteret rådgivning og serviceydelser om personalejura i høj kvalitet.

Interesseret?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte teamleder Trine Labuhn på tlf. 2084 0020 (), Sabine Glatz Taulov på tlf. 2131 3435 () eller Maia Yoon Skov på tlf. 52132337 ().

Du sender din ansøgning, CV og eksamenspapirer via ansøgningsknappen senest den 7. oktober 2024 kl. 12.00. Vi afholder samtaler løbende. Vi ansætter både til DI’s kontor i Aarhus og København.

Læs mere om at være jurastuderende i DI

Region:

  • Region Hovedstaden
  • Region Midtjylland

Jobtype:
Fast

Arbejdstid:
Deltid

Arbejdsdage:
Dag

Ansøgningsfrist:
07-10-2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 07.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


DI - Dansk Industri

H.C. Andersens Boulevard 18, 1787 København V

DI er en arbejdsplads med høje faglige ambitioner og dygtige kolleger. Som medarbejder er du selv med til at skabe din karriere, fordi du får ansvar og medindflydelse hver dag.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2649522//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT