Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Bliv praktikant i videnscenteret i foråret 2025

Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade



Brænder du for at indsamle, generere og formidle viden for at skabe bedre vilkår for mennesker berørt af spiseforstyrrelser og selvskade? Og har du erfaring med kvantitative og kvalitative metoder og analyser? Så er du måske vores kommende praktikant til forårssemestret 2025.

I videnscenteret gennemfører vi egne undersøgelser og arbejder med evaluering, analyse og dokumentation inden for alle typer af spiseforstyrrelser og selvskade. Derudover arbejder vi med indsamling, systematisering og formidling af eksisterende viden. Vores projekter handler bl.a. om digital selvskade, mentalt helbred blandt unge med tvangsoverspisning og meget mere. I de fleste af vores undersøgelser kombinerer vi kvalitative og kvantitative metoder.

Hvad tilbyder vi?
Vi tilbyder et spændende, udfordrende og lærerigt praktikforløb, hvor du får chancen for at styrke dine metodiske og analytiske kompetencer i praksis. Du kommer til at indgå på en hyggelig og uformel arbejdsplads, hvor humor og samarbejde vægtes højt. Du tilknyttes en praktikvært og modtager løbende sparring på dine arbejdsopgaver. Vi har en lækker frokostordning og spiser morgenmad sammen hver fredag.

Arbejdsopgaver
Du vil både få dine egne opgaver og blive involveret i dine kollegaers opgaveløsning. Opgaverne kan fx omfatte:

  • Indsamling, analyse og formidling af kvalitative og kvantitative data, herunder deltagelse i interviews og gennemførelse af spørgeskemaundersøgelser.
  • Udarbejdelse af evalueringsdesigns til vores indsatser.
  • Desk-research, herunder indsamling af national og international forskning på området.
  • Formidling, herunder udarbejdelse af rapporter, tekster til hjemmeside og nyhedsbrev.
  • Opgaveløsning i forbindelse med arrangementer fx oplæg, workshops, konferencer e. lign.

Hvem leder vi efter?
Vi forestiller os, at vores kommende praktikant har følgende kvalifikationer:

  • Kandidatstuderende fx fra Sociologi, Folkesundhedsvidenskab, Statskundskab, Sundhedsfremme, Antropologi, Sundhedsfaglig kandidatuddannelse e. lign.
  • Har erfaring med kvalitative og kvantitative metoder og analyser, herunder spørgeskemaundersøgelser.
  • Har kendskab til – eller mod på at lære at bruge – programmer som Excel, Enalyzer og evt. R/STATA.
  • Har lyst til at styrke sine metodiske og analytiske kompetencer i praksis.
  • Formår at formidle fagligt stof til forskellige målgrupper.
  • Har gåpåmod og let ved at samarbejde, kan tage initiativ og arbejde selvstændigt.
  • Har interesse for og eventuelt viden om sundhedssektoren.

Praktisk information
Videnscenteret holder til på Krumtappen 2, plan 6 i Valby. Praktikken løber cirka fra mandag den 3. februar 2025 til fredag den 27. juni 2025, og arbejdstiden er forventeligt mellem 30-37 timer per uge - med mulighed for fleksibilitet afhængigt af dine studieforhold. Praktikken er ulønnet og skal indgå som en del af din uddannelse.

Ansøgning
Send en kort ansøgning med CV og karakterudskrift i en samlet PDF til Stine Bay på [email protected]. Skriv ’praktikant forår 2025’ i emnefeltet. Oplys i ansøgningen, hvor mange ugentlige arbejdstimer du forventer at kunne bruge i praktikken.

Vi indkalder til samtaler løbende, så send os din ansøgning hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Stine Bay på telefon 5117 7580 eller mail [email protected]. Læs mere om videnscenteret og Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade her på vores hjemmeside.

Læs, hvad vores tidligere praktikanter har sagt om at være en del af videnscenteret.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Foreningen Spiseforstyrrelser og Selvskade

Krumtappen 2, 5, 2500 Valby

LMS, Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade, gennemfører årligt flere end 5000 samtaler og aktiviteter. Det kan være rådgivende og støttende samtaler og forskellige typer aktiviteter. LMS uddanner og vejleder desuden fagpersoner, politikere og andre interesserede til at håndtere problematikkerne omkring spiseforstyrrelser og selvskade.

Arbejdspladsen har lige nu 20 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 1 færdiguddannede samt 5 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2649799//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT