Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Bliv praktikant i Teknik og Miljø med fokus på Aarhus Kommunes ”Strategi for fremtidens administrationsbygninger”, sekretariatsbetjening og generel le

Aarhus Kommune



Har du lyst til at afprøve dine teoretiske færdigheder og viden fra undervisningen med konkrete projekter og hverdagens udfordringer? Er du statskundskabsstuderende eller tilsvarende, og motiveret for et praktikophold i Ejendomsanalyse? – Så læs gerne videre.

I forbindelse med samlingen af ejendomsområdet i Aarhus Ejendomme, en ny forvaltning under Teknik og Miljø, er der sat et ambitiøst mål om at finde årlige effektiviseringer i Aarhus Kommunes bygningsdrift, og dermed friholde kommunens store velfærdsområder fra større besparelser. Derudover arbejdes der med en strategi for arealbesparelser i kommunens administrationsbygninger til gavn for økonomien og klimaet. Begge projekter udgør en stor del af opgaveporteføljen i afdelingen Ejendomsanalyse. Derudover løser afdelingen forskellige konsulentopgaver på tværs af Aarhus Ejendomme.

Vi søger nu en praktikant, som har lyst til at indgå i afdelingen og prøve kræfter med vores spændende udviklingsopgaver i foråret 2025.

Om praktikken
Vi sørger for, at du bliver introduceret til arbejdet og oplært i brug af værktøjer og metoder, så du kommer godt fra start. Derudover får du tildelt en mentor, der under praktikforløbet vil guide, vejlede og støtte din udvikling.

Hvordan bliver din hverdag
Som praktikant bliver du en integreret del af afdelingen Ejendomsanalyse i Aarhus Ejendomme, en forvaltning under Teknik og Miljø, som har kontor i nyindrettede lokaler på Bautavej 6 i Aarhus V.
I Ejendomsanalyse arbejder vi med varierende opgaver, f.eks.:

  • Deltagelse og understøttelse af projekter, ofte med stor bevågenhed
  • Udarbejdelse af skriftligt materiale til blandt andet ledelsen i Aarhus Ejendomme
  • Ad hoc-opgaver som understøtter Aarhus Ejendomme og dennes ledelse

Dine opgaver vil konkret kunne omfatte behandling af aktindsigter samt udarbejdelse af skriftligt materiale som referater, notater og indstillinger. Du vil også kunne have til opgave at sekretariatsbetjene et udvalg eller en arbejdsgruppe. Det kan også forekomme, at du vil skulle løse ad hoc-opgaver og understøtte et eller flere tværgående projekter, som Ejendomsanalyse er ansvarlig for. Din opgaveportefølje ligger endnu ikke helt fast, men vi vil bestræbe os for at give dig et udviklende og lærerigt praktikantforløb med god variation i opgaverne.

Mange af vores opgaver løses i samarbejde med andre afdelinger, og du kan derfor glæde dig til at sparre med kolleger og faglige specialister i den øvrige del af organisationen.

Der er tale om et ulønnet praktikophold på 3-6 måneder med en arbejdstid på 30-37 timer ugentligt som udgangspunkt. Der er mulighed for fleksible arbejdstider, hvor du har mulighed for at arbejde hjemme to dage om ugen, og vi tager naturligvis hensyn til dine undervisningsaktiviteter.

Hvem er du?

  • Du er ved at uddanne dig til cand.scient.pol., cand.oecon., administrationsbachelor eller lignende
  • Du er nysgerrig på at afprøve teori i praksis
  • Du kan samarbejde i et team
  • Du har lyst til at arbejde i en politisk ledet organisation
  • Du har en god forståelse og flair for projektarbejde, tværgående projekter og analysearbejde
  • Du kan bidrage med kreative inputs og er klar til at gøre en forskel
  • Du taler og skriver flydende dansk

Øvrigt om praktikpladsen

  • Der er gratis kaffe samt en god kantine, hvor man har mulighed for at købe morgenmad og frokost
  • Der vil være mulighed for at deltage i sociale arrangementer, bla. i afdelingen og i Teknik og Miljøs personaleforening
  • Der er desuden mulighed for socialt fællesskab med andre praktikanter i Teknik og Miljø

Hvis du vil høre mere om praktikpladsen, så kontakt gerne afdelingsleder Lisa Banke Hansen på tlf. 2265 2382 eller [email protected]. Du er også velkommen til at kontakte vores nuværende praktikanter Christian Bjerring Levring på tlf. 2030 5832 eller [email protected] / Andreas Back Nørheden Johansen på tlf. 2036 2914 eller [email protected].

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist
Søndag den 6. oktober 2024 med opstart primo februar 2025.
Samtaler forventes at blive afholdt onsdag den 9. oktober, i perioden 8.30-12.00.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Ejendomsanalyse

Ansøgningsfrist: 06 October 2024

Placering: Bautavej 6, 8210, Aarhus V, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 06.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2651812//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT