Praktikant til HR
Lån & Spar Bank
Er du sociologistuderende og interesseret i at arbejde med HR? Vil du være en del af et team, hvor dine perspektiver kan gøre en forskel? Så er denne praktikstilling i vores HR-afdeling måske noget for dig!
Hvad kan vi tilbyde dig?
Gennem et praktikforløb i vores HR-afdeling vil du få indblik i alle facetter af HR-arbejdet, og du vil eksempelvis få mulighed for at arbejde med:
- Rekruttering
- Medarbejderudvikling
- Trivsel og kultur
- Administration
Der vil være rig mulighed for fordybelse inden for emner, som har din særlige interesse.
Du vil blive en del af et HR-team på fem medarbejdere samt HR-direktøren, som alle værdsætter nye perspektiver og ideer til, hvordan vi kan udvikle vores nuværende praksisser.
Hvem er du?
Vi søger en studerende, der er nysgerrig på, hvordan et sociologisk perspektiv kan bidrage til HR-arbejdet. I banken ønskes et styrket fokus på, hvad fællesskaber og relationer frem for individ-tænkning kan gøre for tilknytning til arbejdspladsen. Din viden om blandt andet organisationsudvikling, adfærd og kultur kan give os nye vinkler på vores arbejde.
Om os
Vi er en bank med et stærkt fokus på trivsel og medarbejderudvikling, hvilket betyder, at vores medarbejderes velbefindende er centralt for os. Og vi mener det, så meget at medarbejdertilfredshed er et selvstændigt målepunkt i vores forretningsstrategi.
Praktiske oplysninger
- Start: Februar 2025 eller september 2025.
- Du er: Bachelor- eller kandidatstuderende på Sociologistudiet.
- Omfang: Vi forventer at forløbet udgør minimum 22,5 ECTS-point og helst 30 ECTS.
- Placering: HR-afdelingen, Højbro Plads 9-11 i Kbh. K.
- Løn: Forløbet er ulønnet
Kan du se dig selv hos os?
Så send en ansøgning og dit CV hurtigst muligt.
Vi holder løbende samtaler, så tøv ikke med at sende din ansøgning afsted.
Vi har brug for dygtige nye kollegaer med forskellige baggrunde, hvorfor vi opfordrer alle uanset alder, kønsidentitet, baggrund, oprindelse eller handikap til at søge stillingen. Derudover forventes det ikke, at du vedlægger et billede af dig selv.
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte HR-partner Marlene John på [email protected] eller telefon 3378 2031.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Tilbage til joblisten
Send ansøgning
Region:
- Region Hovedstaden
Jobtype:
Praktik
Arbejdstid:
Praktik
Arbejdsdage:
Dag
Stillingstyper:
HR
Ansøgningsfrist:
Løbende
Tiltrædelse:
Februar eller september 2025
Arbejdssted:
Højbro Plads 9-11, 1200 København
Yderligere oplysninger fås hos:
Marlene John, HR-partner
Telefon: +45 33 78 20 31
Mobil: +45 20 67 49 09
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: