Psykologpraktikant til den børnefaglige rådgivning
Red Barnet
I Red Barnets indsatser i Danmark gør mere end 2000 frivillige i 47 lokalforeninger over hele landet hver dag en kæmpe forskel for børn og familier, der lever i udsatte positioner. Til vores spændende arbejde i team Frivillig Udvikling, Metode og Kvalitet søger vi en psykologistuderende, som ønsker at anvende teori fra studiet i praksis og øve konkrete færdigheder i alt fra nærværende samtaler med frivillige til implementering af Red Barnets børnesyn i vores frivillige sociale indsatser.
En praktikplads som psykologistuderende hos Red Barnet er noget for dig, hvis du har:
- Interesse for børne- og familieområdet, udviklingspsykologi og pædagogisk psykologi
- Interesse for at arbejde med konflikthåndtering og –forebyggelse
DE FORVENTEDE KERNEUDVIKLINGSOMRÅDER
Dine arbejdsopgaver i den børnefaglige rådgivning vil tage udgangspunkt i tre kerneudviklingsområder, som alle understøtter den børnefaglige rådgivning i Red Barnet.
- Psykologfaglig understøttelse af de frivillige sociale indsatser gennem udvikling og sikring af den løbende børnefaglige rådgivning og sparring med frivillige og kollegaer i Frivillige Fællesskaber. Fx vil du udvikle dine dine pædagogisk-psykologiske og konsultative færdigheder gennem godkendelsessamtaler ved Hjem til Os.
- Udvikling af kompetenceudviklingstiltag blandt frivillige og kollegaer i Frivillige Fællesskaber med fokus på at implementere Red Barnets børnesyn (fx konflikthåndtering, forældresamarbejde, viden om børns generelle udvikling og om børn med funktionsnedsættelse/udviklingsforstyrrelse/emotionelle vanskeligheder osv.) Konkret sker dette ved afholdelse af online og fysiske kurser, gemmen sparringsmøder med frivillige eller til workshops til vores Frivilligdag. Du vil også opnå færdigheder i at omsætte og udvikle psykologfagligt materiale til formidling til frivillige på vores kommende e-læringsplatform.
- Understøtte udviklingen af den børnesikre organisation i samarbejde med Red Barnets HR-afdeling, Compliance officers og Frivillige Fællesskabers Psykolog.
- bidrage til opnåelse af teamets overordnede mål og kvalitetssikring og forankring af børnefaglig viden og praksis i Red Barnets frivillige sociale indsatser
- bidrage med organisationsudvikling og særligt med fokus på børnefaglighed, børnebeskyttelse og børneinddragelse
- udvikle kompetenceudviklende kurser med udgangspunkt i børnefaglige temaer
- varetage administrative opgaver og opfølgning på tværs af projekter
- deltage i udviklingsdage og bidrage med nyeste viden fra eget studie
- berige projekter med egen erfaring
- klargøre rammer for workshops, møder og andre aktiviteter
- understøtte dine kollegaer i forefaldende arbejde
DIN FAGLIGE & PERSONLIGE PROFIL:
Vi forestiller os, at du:
- er i gang med en relevant videregående uddannelse enten på bachelor- eller kandidatniveau
- kan arbejde minimum 30 timer om ugen med opstart primo februar – vi er fleksible omring antallet af timer i løbet af en uge og du kan frit tage fri i forbindelse med eksaminer m.m.
- har erfaring med frivillighed
- god til at formulere dig på skrift og tale
- ansvarsbevidst, imødekommende og god til at indgå i sociale sammenhænge
- struktureret og kan arbejde selvstændigt og i teams
- brænder for Red Barnets målgruppe og vil være med til at gøre en forskel.
HVAD KAN DU FORVENTE?
Du bliver en del af et dygtigt og dedikeret fællesskab i Red Barnets Nationale afdeling i teamet Frivillige Fællesskaber, som består af i alt 41 medarbejdere bestående af blandt andet frivilligkonsulenter, projektledere og projektmedarbejdere. Her vil du opleve et både socialt og fokuseret arbejdsmiljø, hvor man brænder for sagen og er blandt de bedste på sit felt. Vi er optagede af, at vi får leveret resultater for dem, vi arbejder for at hjælpe, men vi passer også på hinanden, og din trivsel og udvikling er vigtig for os.
Du bliver en del af teamet Frivilling Udvikling, Metode og Kvalitet, men du bliver også en del af Frivillige Fællesskaber, som også søger praktikanter til forårssemesteret 2025. Du vil derfor opleve et tværgående fællesskab med de andre praktikanter, og du vil få et grundigt introprogram, hvor du og de andre praktikanter sammen vil lære om Red Barnet som organisation, få et indblik i vores projekter og blive klædt på til et sjov og udfordrende praktikforløb. Derudover:
- får du mulighed for at deltage i Red Barnets indsatser i hele landet fx til uddannelsesdage og Red Barnets Frivilligdag
- bliver du tilknyttet en psykolog, som fast faglig sparringspartner og praktikvejleder
Da de primære opgaver involverer frivillige, vil der forventeligt være en del af arbejdstiden, der ligger uden for normal arbejdstid, og der kan forekomme rejseaktivitet i Danmark under praktikforløbet.
VILKÅR & REKRUTTERINGSPROCES
Vi forventer at afholde interview løbende. Vi håber derfor, at du hurtigst muligt vil sende din ansøgning.
Red Barnet er en fleksibel arbejdsplads, og vi tager hensyn til antal timer, start- og slutdato, ligesom eksamensperioder afstemmes med den enkelte praktikant og dennes uddannelsessted. Vi vil gerne i dialog med dig om opstartstidspunktet for at sikre, at du kan starte sammen med resten af teamet af praktikanter. Derfor håber vi, at du kan starte primo februar 2025.
SPØRGSMÅL?
Har du spørgsmål til praktikantstillingen, er du velkommen til at kontakte Mette Melchjorsen på [email protected].
Afdeling: Gammel Kongevej 60 , Frederiksberg C
Lokation: København
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: