Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Laborantpraktikant på DTU Energi

Danmarks Tekniske Universitet (DTU)



Er du i gang med at uddanne dig til laborant og leder efter en spændende praktikmulighed? DTU Energi, Lyngby Campus, Team Chemistry ønsker en 1-årig stilling som laborantpraktikant besat fra den 1. februar 2025 og søger derfor en motiveret og samarbejdsorienteret laboratoriepraktikant.
Er du i gang med at uddanne dig til laborant og leder efter en spændende praktikmulighed? DTU Energi, Lyngby Campus, Team Chemistry ønsker en 1-årig stilling som laborantpraktikant besat fra den 1. februar 2025 og søger derfor en motiveret og samarbejdsorienteret laboratoriepraktikant. Denne praktikplads giver dig en unik chance for at arbejde med den grønne omstilling, på et forskningsprojekt om udvikling af nye batterimaterialer, der hører til i den forskningssektion, vi kalder Structural Analysis and Modelling.

Jobbet
Som Laboratoriepraktikant vil du:

  • Assistere med operationel support, herunder kemikalieindkøb, styring af forbrugsmaterialer og håndtering af kemikalieaffald.
  • Arbejde på et forskningsprojekt relateret til batterimaterialer og få praktisk erfaring med udstyr og teknikker såsom Glove Boxes, SEM og XRD.
  • Bidrage generelt til Team Chemistry's initiativer og opgaver.

Under din praktik vil du opnå færdigheder og erfaringer indenfor drift og forskning.

  • Driftsopgaver:
    • Indkøb
    • Affaldshåndtering
    • Sikkerhed og arbejdsmiljø
    • Brug af kemikalier (ved hjælp af Kemibrug som database)
    • Kemikaliehåndtering
  • Forskningsopgaver;
    • Projektarbejde, herunder nøglefærdigheder i uorganisk kemi og analytisk kemi.
    • Generelle laboratorieprocedurer
    • Prøvedokumentation og sporbarhed

Vores forventninger til dig
Vi søger en kandidat, der:

  • Er i gang med at uddanne sig til laborant og søger et års praktikophold.
    • Har bestået den teoretiske del af laborantuddannelsen senest 31/1 2025
  • Har faglig interesse.
  • Gå-på-mod og initiativ.
  • Gode dansk og engelskkundskaber
  • Gode samarbejdsevner og godt humør
  • Er ivrig efter at bidrage til DTU’s mission indenfor bæredygtige forskning.

Hvad tilbyder vi dig
Hos DTU Energi får du muligheden for at arbejde sammen med førende forskere og studerende fra hele verden. Denne praktik giver dig praktisk erfaring med banebrydende forskning i nye batterimaterialer, herunder avanceret udstyr og teknikker, samtidig med at du bidrager til vores mission inden for bæredygtig energiforskning. Du vil opnå værdifulde færdigheder inden for indkøb, affaldshåndtering, generelle laboratorieprocedurer og kemikaliehåndtering.

Team Chemistry
Du bliver en del af Team Chemistry og tilknyttet en forsknings-sektion. Tema Chemistry er 11 kolleger, der arbejder på tværs af instituttets forskellige afdelinger med blandt andet testforberedelse og analyse af prøver, driften af vores kemilaboratorier, ansvar for udstyr og sikrer korrekt håndtering af kemikalier, kemikalieaffald mv.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til OAO-S-fællesoverenskomsten og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK/Stat) indgået med Finansministeriet.

Ansættelsen er for et år med start den 1. februar 2025. Arbejdsstedet er Lyngby Campus. Arbejdstiden er 37 timer pr. uge.

Ansøgning og kontakt
Vi skal modtage din online ansøgning senest den 31. oktober 2024. Åbn linket "Ansøg nu", hvor du udfylder ansøgningsformularen samt vedhæfter motiveret ansøgning, CV og eksamensbeviser.

Ønsker du flere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Matthew Thomas Bishop, [email protected] eller Tlf. 51801604

Alle interesserede uanset alder, køn, handicap, race, religion eller etnisk tilhørsforhold, opfordres til at søge stillingen.

På DTU Energi arbejder vi med uddannelse, forskning og innovation inden for funktionelle materialer og deres anvendelse i bæredygtige energiteknologier. Vi har fokus på teknologier og materialer til konvertering og lagring af forskellige energiformer – og arbejder på den måde direkte med løsninger på nogle af verdens største udfordringer inden for den grønne omstilling. Læs mere om os på www.energy.dtu.dk

Teknologi for mennesker
DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling. H.C. Ørsted grundlagde DTU i 1829 med en klar mission om at udvikle og nyttiggøre naturvidenskab og teknisk videnskab til gavn for samfundet. Den mission lever den dag i dag. DTU har 13.500 studerende og 6.000 ansatte. Vi arbejder i en international atmosfære og har et inkluderende, udviklende og uformelt arbejdsmiljø. DTU har campusser i hele Danmark og i Grønland og samarbejder med de bedste universiteter verden over.

Adresse:

Anker Engelunds Vej
2800 Kgs. Lyngby

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Danmarks Tekniske Universitet (DTU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 31.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Danmarks Tekniske Universitet (DTU)

Anker Engelunds Vej 1, 2800 Kgs. Lyngby

DTU udvikler teknologi for mennesker. Med vores forskning og uddannelser i international topklasse er vi med til at skabe en bedre verden, og vi bidrager til løsningen af de globale udfordringer formuleret i FN’s 17 verdensmål for en bæredygtig udvikling.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2659813//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT