Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studenterstudievejleder til Biologi

Aarhus Universitet (AU)



Har du lyst til at opnå formidlingserfaring og samtidig hjælpe andre studerende med at forstå muligheder, regler og vigtige valg under deres uddannelse?

Så er muligheden her:

Vi søger pr. 15. november 2024 en ny studenterstudievejleder fra Biologi.

Du vil komme til at indgå i et team af 4 studenterstudievejledere fra Molekylærbiologi og Molekylær Medicin, Agrobiologi, Veterinærmedicin, Plante og fødevarevidenskab. I teamet vejleder I studerende på tværs af uddannelserne.

Du vil blive en del af afdelingen Vejledning og Studieinformation, som består af 19 studenterstudievejledere og 11 akademiske medarbejdere. Afdelingen er en del af Administrationscenter Nat-Tech.
Om jobbet
Du skal vejlede kommende, nuværende og tidligere studerende, herunder:

  • vejlede studerende ved vejledningssamtaler, via mail eller i livechatten
  • planlægge og afholde kollektive informations- og vejledningsarrangementer
  • deltage i diverse arrangementer som u-days, studiepraktik og workshops
  • bidrage til studieinformation om din uddannelse

Vi forventer at du:

  • er studerende på Biologi
  • har lyst til at få dybere kendskab til uddannelserne på Institut for Biologi samt studieadministrative regler og procedurer
  • har lyst til at opbygge viden om, og vejlede i de øvrige uddannelser ved NAT, særligt Molekylærbiologi og Molekylær Medicin, Agrobiologi, Veterinærmedicin, Plante og Fødevarevidenskab
  • er empatisk og god til at lytte
  • er ansvarsbevidst og god til at samarbejde
  • er god til at kommunikere skriftligt og mundtligt
  • har lyst til at holde oplæg både i store forsamlinger og online. Nogle gange optages oplæggende.

Vi kan tilbyde:

  • et spændende, udfordrende og givende studiejob, der vil give dig et indgående kendskab til dit studie, samt praktisk erfaring med personlige samtaler og formidling
  • sidemandsoplæring ved jobstart og løbende råd og sparring hos de andre studievejledere, hos studieadministrationen og hos de uddannelsesansvarlige
  • 5 dages grunduddannelse i vejledning samt diverse temadage, der løbende holder dig opkvalificeret
  • et arbejde i et velfungerende team af studenterstudievejledere, hvor både faglig sparring og socialt samvær vægtes højt

Arbejdstid
Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid udgør 5 timer, men det er vigtigt at bemærke, at der kan forekomme spidsbelastningsperioder. Dette kan især være i forbindelse med events, u-days og orienteringsmøder, hvor det forventes, at studenterstudievejlederne bidrager med ekstra arbejdstimer. Vi værdsætter fleksibilitet og engagement i disse situationer for at sikre en vellykket gennemførelse af begivenheder og møder. Man får naturligvis løn for de ekstra timer, man arbejder.

Du vil have træffetid i den Online Studieservice-livechat og ved bookede samtaler med studerende svarende til cirka 2-3½ time om ugen og dertil kommer diverse oplæg mv.

Dit arbejdssted vil være Ny Munkegade 120, 8000 Aarhus C.
Kontakt information
Yderligere information kan fås hos studie- og trivselsvejleder Marianne Maj Rasmussen på mail [email protected] eller mobil 20601837.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 24. oktober 2024.

Ansøgningen skal indeholde cv, kort personlig ansøgning, studieudskrift (så vi kan se, hvor langt du er i dit studie), årskortnummer og telefonnummer. Ansøgningen sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem.

Vi forventer at holde samtaler mandag i uge 44.
Formalia
Ansættelse sker i henhold til overenskomsten for studenterundervisere ved universiteter m.v. indgået mellem Skatteministeriet og Studenteransattes Landsforbund samt Foreningen af Danske Lægestuderende.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Afdeling: Nat-Tech Vejled. og studieinform./Nat-Tech Guidance and Study Information,

Ansøgningsfrist: 24 October 2024

Placering: Aarhus C Ny Munkegade 120

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Universitet (AU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Universitet (AU)

Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2661541//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT