Klinisk assistent
Region Sjælland
Interesserer Du dig for kvalitativ forskning? Ønsker du at være del at et spændende, tværfagligt forskningsmiljø?
Klinisk Farmakologisk Enhed ved Sjællands Universitetshospital i Roskilde søger en kvalitativ forsker til en 2-årig deltidsstilling (18,5 timer ugentligt). Stillingen knytter sig til forskningsprojektet ”The Good Prescriber”, et dansk-tysk forskningsprojekt, om udviklingen af en digital løsning, der understøtter den rationelle medicinordination i psykiatrien.
Du vil ansættelsesmæssigt være tilknyttet både Klinisk Farmakologisk Enhed ved Sjællands Universitetshospital i Roskilde og Forskningsenheden for Klinisk Psykofarmakologi, Psykiatrien Vest i Slagelse. Der må desuden forventes en vis rejseaktivitet i forbindelse med møder med den tyske del af projektgruppen ved Universitätsklinikum Schleswig-Holstein i Kiel.
Opgaverne omfatter
- et tæt tværfagligt samarbejde om udviklingen af et digitalt værktøj med fokus på faktorer, der påvirker implementering og ibrugtagning.
- design og gennemførelse af kvalitative studier.
Løn i henhold til gældende overenskomst.
Ansøgning vedlagt CV og eksamensbeviser stiles til professor Gesche Jürgens.
Om os
Den 1. januar 2024 fusionerede Sjællands Universitetshospital (SUH) med Nykøbing F. Sygehus (NFS). Som et af Danmarks største akutsygehuse driver og udvikler vi sygehusene i Køge, Roskilde og Nykøbing F. Vi har aktivitet på alle regionens sygehuse, og vi betjener alle regionens patienter med specialiserede sundhedsydelser samt tilbyder sundhedsydelser inden for 32 forskellige lægelige specialer.
Som Danmarks seneste universitetshospital søger vi at omdefinere tilgangen til, hvordan sundhedsfaglige ydelser leveres i regionen. Vi stræber efter at sikre lige sundhedstilbud for alle. Med øget fokus på uddannelse, forskning og innovation arbejder vi ud fra tankesættet om at bygge bro over afstande, etablere tværfaglige fællesskaber og bringe specialiseret behandling tættere på borgerne.
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Nykøbing F. her
Læs mere om Sjællands Universitetshospital, Køge og Roskilde her
Se video om Sjællands Universitetshospital her
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Navn
Gesche Jürgens
Email
[email protected]
Stilling
Led.ovl/prof/pers.led
Telefon
93566501
ARBEJDSSTED
Sjællands Universitetshospital, Roskilde
QUICKNR.
037709
SPECIALE
Klinisk farmakologi
JOBTYPE
Deltid under 21 timer
OPSLÅET
8. oktober 2024
ANSØGNINGSFRIST
21. oktober 2024
ANSÆTTELSESSTARTDATO
1. november 2024
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: