Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske til Hospice Sønderjylland

Region Syddanmark


SYGEPLEJERSKE TIL HOSPICE SØNDERJYLLAND I HADERSLEV
Har du brug for nærvær, tid og kvalitet i sygeplejen, så har du muligheden nu.

Hospice Sønderjylland søger pr. 01.12.2024 eller senere en sygeplejerske i fast stilling på 30-37 timer pr uge. Vagterne er på 8,25 timer i skiftende vagter dag/ aften eller dag/nat.

Vi søger en sygeplejerske, som har interesse i at arbejde med palliation på et højt fagligt niveau, samt kunne gøre en forskel for patienten og deres pårørende i den sidste del af deres liv.

Hvem er vi?
Hospice Sønderjylland er en del af Region Syddanmarks specialiserede palliative tilbud, som yder pleje og omsorg til uhelbredeligt syge og døende mennesker og deres pårørende.

Her anvendes alle facetter af den lindrende behandling i et tværfagligt fællesskab med sigte på at højne livskvaliteten hos patienter og pårørende.

Den tværfaglige indsats varetages af læger, sygeplejersker, fysioterapeut, psykolog, præst, socialrådgiver og musiker.

Hospice har sit eget køkken, pedel, rengøringspersonale og sekretær.

Desuden er her et stort antal hjælpsomme frivillige, der bidrager til den rette hyggelige og hjemlige atmosfære i vores dejlige og velindrettede hus.

På Hospice går det professionelle hånd i hånd med respekten for det enkelte menneskes særlige værdi. Medmenneskelighed, ro og nærhed, hvor de små ting tillægges stor betydning, vægtes højt.

Vi tilbyder et job

  • Hvor rammer og vilkår giver mulighed for at yde omsorg til patienter og pårørende, så de oplever ro, nærvær og høj faglighed.
  • Hvor udvikling, kvalitet og et godt arbejdsmiljø er i fokus
  • Med et støttende og trygt kollegialt fællesskab, og et velfungerende tværfagligt samarbejde.
  • Med fokus på videre-, og efteruddannelse indenfor Diplom, Narrativ kommunikation og NADA m.m.
  • Med introduktion, oplæring og undervisning i palliativ sygepleje.
  • Med fast supervision af psykolog, og kollegial refleksion i hverdagen.
  • Fast rul over 12 uger med arbejde hver 2. weekend, og mulighed for ekstra friweekend og ferieweekender. Svarende til arbejde hver 3. weekend henover året.

Vi søger en sygeplejerske, der har mod på;

  • at møde patienten og de pårørende i det magtesløse
  • at være nærværende
  • at undres og være nysgerrig
  • at være en åben medspiller i et tværfagligt team
  • at være kreativ og utraditionel i sin faglighed
  • at udvikle sig både personligt og fagligt
  • at have den specialiserede sygepleje i fokus

Har ovenstående vakt din interesse og bliver du mere nysgerrig? - så kan du få yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til souschef Helle Lehmann 73 52 83 00, ligesom du er velkommen til at aftale et besøg hos os. Du kan læse mere på vores hjemmeside www.hospicesonderjylland.dk

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst og forhåndsaftale indgået med Dansk Sygeplejeråd. Der gives således et hospicetillæg for arbejdet på Hospice Sønderjylland.

Ansøgningsfristen er d. 20.10.2024

Ansættelsessamtaler afholdes d. 23.10.2024

Afdeling: Hospice Sønderjylland

Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske

Arbejdstid: 30-37

Arbejdssted: Haderslev

Ansøgningsfrist: 20 Oct 2024



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2664691//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT