Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Radikale Venstre søger praktikanter til Christiansborg

Radikale Venstre


Kunne du tænke dig at arbejde i et parti, der vælter sig i tocifrede meningsmålinger og oplever succes som aldrig før? Så skal du nok ikke søge praktik hos os i Radikale Venstre.

Til gengæld skal du søge hos os, hvis du vil være med til at skabe en succes. Og vi kan garantere, at du får masser af ansvar, så du hverken skal hente kaffe eller styre kopimaskinen.

Om stillingen
Radikale Venstre er et parti i rivende udvikling – hvis vi selv skal sige det. Efter en mavepuster ved sidste folketingsvalg er vi i fuld gang med at genopbygge, og vores politiske projekt er klar til at komme ud over rampen.

Med Martin Lidegaard i spidsen kæmper vi for, at nu er det de unges tur! Det betyder blandt andet, at vi siger farvel til klimanøl og forringelser af uddannelser.

Og vi har brug for dig! Der er kommunalvalg på vej, og vi er allerede i fuld gang med at udvikle kampagnerne og forberede hele organisationen til valg. Vil du med på holdet og være en del af det politiske maskinrum?

Perfekt, for vi søger nemlig lige nu praktikanter til vores sekretariat på Christiansborg, hvor vi er cirka 40 dedikerede medarbejdere. Du kan blive tilknyttet et af vores fire teams:

  • Organisationsteamet: Vi sørger for, at partiet hænger sammen – fra Christiansborg til kommuner, regioner og Europa-Parlamentet.
  • Presseteamet: Her holder vi øje med mediebilledet, rådgiver politikerne og sikrer Radikale Venstres synlighed i medierne.
  • Kommunikations- og kampagneteamet: Partiets kreative nerve, hvor vi udvikler indhold til blandt andet sociale medier og står for valgkampagnerne.
  • Politikteamet: Vi udvikler og finpudser partiets politik og dykker ned i alt fra klimapolitik til ligestillingsindsatser og økonomiske analyser.

Du må meget gerne angive i din ansøgning, hvilket team du foretrækker at blive en del af.

Uanset hvilket team du vælger, kommer du tæt på det politiske arbejde, og ingen dage vil være ens. Nogle dage har du ro til fordybelse, andre dage vil være præget af spontanitet og hurtige beslutninger, når den politiske dagsorden pludselig skifter.

Du vil have en hverdag på Christiansborg, hvor du arbejder tæt sammen med både politikere og ansatte, og du får mulighed for at udvide både dit faglige og sociale netværk.

Om dig
Du er i gang med en videregående uddannelse - det er mindre vigtigt hvilken. Det vigtigste er, at du ikke synes, at politik er det kedeligste i hele verden – og hvis du gør, så har du lyst til at hjælpe os med at gøre det spændende!

Derudover er det en forudsætning, at dit praktikophold kan meritoverføres til din uddannelse, og at du ikke bliver forsinket i dit studie som følge af praktikopholdet. Praktikken er som udgangspunkt på fuld tid, men vi er meget fleksible med hensyn til arbejdstid, hvis du har behov for at følge fag ved siden af eller passe et studiejob.

Hvad kan vi ellers sige?
Praktikopholdet løber fra forårssemesteret 2025 og er ulønnet. Til gengæld tilbyder vi en god, gratis frokost og adgang til masser af (middelmådig) kaffe!

Har du spørgsmål, kan du kontakte kommunikations- og souschef Astrid Bernitt-Wolf på

Ansøgningsfrist: 31. oktober 2024.

Send din ansøgning her:
Udfyld og indsend via dette link. Vedhæft gerne ansøgning og CV som filer. Efter indsendelse modtager du en kvittering på skærmen.



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 31.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Radikale Venstre

Christiansborg Slotsplads 1, 1240 København K

Sammen kan vi skabe et stærkere og mere rummeligt Danmark. Lade de brede skuldre bære og de små sko stå. Række ud og tale sortsynet imod. Gør Danmark større.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2664720//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT