Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Forskningsinteresseret praktikant søges

Region Midtjylland



Vi søger en praktikant med interesse i forskning på rehabiliteringsområdet til foråret 2025. Så har du en interesse for det felt, og gerne vil prøve dine studiekompetencer af på en arbejdsplads, er det måske dig, vi søger.

Dine arbejdsopgaver
Vores opgaveportefølje varierer meget, så du vil afprøve forskellige arbejdsopgaver og metoder. Vi har forskningsprojekter i gang inden for psykiatri, unge voksne kræftoverlevere og sygemeldte med lænderygsmerter.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Dataindsamling, datamanagement og analyse: Indsamling af spørgeskemabesvarelser og deltage i interviews med borgere samt bidrage til datamanagement og analyser af data.
  • Litteratursøgning: Hjælpe til med søgning efter videnskabelig litteratur og deltage i et litteraturstudie, der skal afdække rehabiliteringsbehov hos sygemeldte med lænderygsmerter.

Derudover indgår du i vores interne møder, hvor vi diskuterer metoder og deler erfaringer fra forskellige projekter, som kan give dig værdifuld inspiration som studerende.

Vi søger
Vi søger en selvstændig praktikant til at indgå i forskellige forskningsprojekter og løbende arbejdsopgaver.

Din profil
Du studerer på en samfunds- eller sundhedsfaglig kandidatuddannelse (antropologi, folkesundhedsvidenskab, statskundskab, sociologi eller lign.).

Du har stor interesse inden for sundhedsområdet og rehabilitering.

Du har stærke metodemæssige kompetencer, både kvalitativt og kvantitativt.

Du har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner.

Du arbejder selvstændigt og er engageret i dine opgaver.

Vi tilbyder
Hos DEFACTUM tilbyder vi et praktikforløb under ordnede forhold og i et uformelt arbejdsmiljø med højt til loftet. Du vil få tilknyttet en fast praktikvejleder, der giver dig sparring og feedback gennem hele din praktiktid.
Både praktikperioden og det ugentlige timeantal kan tilrettelægges individuelt, så det passer til din studieordning, og vi er fleksible i forhold til sideløbende studier og fritidsjobs.

Vi lægger vægt på samspillet mellem praktikken og dit studie, og flere af vores tidligere praktikanter har efterfølgende fortsat samarbejdet med os, fx som studentermedhjælpere eller i forbindelse med specialeskrivning.

Læs mere om at være praktikant i DEFACTUM på vores hjemmeside:

Praktikant i DEFACTUM - DEFACTUM - Social, sundhed og arbejdsmarked

Sådan søger du
Lyder dette som noget for dig? Så send os en ansøgning, hvor du fortæller lidt om dine faglige interesser. Vi vil gerne vide, hvad der optager dig, og hvad du gerne vil udvikle i et praktikforløb hos DEFACTUM.

Vedhæft ansøgning, CV og eksamensudskrift.

Angiv gerne i din ansøgning, hvilke forhold der gør sig gældende for din praktik, fx ECTS-point, timeantal og praktikperiode jævnfør din studieordning.

Det er et krav, at du er i gang med en relevant kandidatuddannelse, fx folkesundhedsvidenskab, sociologi, statskundskab, samfundsfag eller lignende.

Vi indkalder løbende til samtaler og forbeholder os retten til at tage praktikopslaget ned, når vi har fundet de rette kandidater.

Om DEFACTUM
DEFACTUM er et forsknings- og konsulenthus under Region Midtjylland. Vi arbejder for at forbedre den offentlige velfærdssektors ydelser og samspil ved at udvikle ny, anvendelsesorienteret viden og individuelt tilpassede indsatser – til gavn for borgerne.

Vores projekter spænder bredt og omfatter befolkningsundersøgelser, interventionsforskning, kvalitetsudvikling, borger- og patientinvolvering, rehabiliteringsforskning, sundhedsøkonomiske analyser samt systemudvikling og anden dataunderstøttelse.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Afdeling: Forskning i Folkesundhed MC

Ansøgningsfrist: 30 November 2024

Placering: Evald Krogs Gade, 16A, 8000, Aarhus

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Midtjylland



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Midtjylland

Skottenborg 26, 8800 Viborg

Region Midtjylland har en lang række opgaver inden for sundhed herunder driften af regionens somatiske og psykiatriske hospitaler. Regionen har en række tilbud inden for socialpsykiatrien og det sociale område. Desuden har regionen opgaver inden for regional udvikling.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2665433//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT