Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Aarhus kommune søger snarest muligt en engageret timeafløser til en pige på 6 år bosiddende i Malling, Aarhus Kommune

Aarhus Kommune



Om jobbet:
Som timeafløser er din opgave både at afløse forældrene i hjemmet og at lave aktiviteter med pigen. Samværet med pigen vil primært foregå i hjemmet, men det er også muligt at tage på ture ud af huset, hvis det er relevant ift. pigens interesser og den relation der opbygges.

Arbejdstiden er 7 timer om ugen svarende til 30 timer pr. måned. Familien ønsker primært at bruge timerne på weekenddage.

Pigen har ADHD og Infantil autisme, hvorfor hun trives bedst med faste rutiner, forudsigelighed, guidning, klare anvisninger og regulering fra en voksen.

Der er behov for en rolig og stabil timeafløser som overholder aftaler, er rammesættende og vigtigst af alt, en timeafløser der kan se sig selv i jobbet igennem længere tid (min 1. år).

Pigen elsker at være aktiv, og vil meget gerne på ture udenfor hjemmet. Det kan være en tur på legepladsen, Botanisk Have eller en biograftur. Derudover er der tale om en pige, som elsker at være kreativ og holder af at bage og lave mad.

I jobbet som timeafløser får du foruden en unik mulighed for et studierelevant job også fornøjelsen at en skøn pige, der trives rigtig godt på tomandshånd med en voksen.

Der er tale om en kommunal ansættelse som timelønnet timeafløser, hvilket betyder, at du skal kunne godkendes af en socialrådgiver fra Team Afløsning, Kontakt- og Støttepersoner. Der vil i den forbindelse blive indhentet børne- og straffeattest.

Hvem er du?

  • Vi forestiller os, at du kan være studerende på en videregående uddannelse, fx psykolog- eller pædagogstuderende. Men det er ikke et krav.
  • Vi ser gerne at du har erfaring i, at arbejde med børn.
  • Det er en fordel, hvis du har både interesse og erfaring indenfor specialområdet. Herunder kendskab til ADHD og/eller autisme og god til at guide og rammesætte.
  • Er stabil (du skal gerne kunne se dig i jobbet i min. et års tid)
  • Du ønsker at gøre en positiv forskel for en presset familie.
  • Det er vigtigt, at du har en oprigtig interesse i at lære pigen at kende og skabe en god og tryg relation.
  • Familien har kat og du skal derfor ikke være allergisk.

Målgruppen – formålet med timeafløsning:
Formålet med timeafløsning er at aflaste forældrene til et barn med nedsat fysisk – eller psykisk funktionsevne.

Kommunen tilbyder timeafløsning, når behovet for afløsning er opstået alene på grund af barnets funktionsnedsættelse og når afløsningen sker af hensyn til den øvrige familie.

Løn og ansættelsesvilkår:
Timelønnen er:

Normal timer: 142,62 kr. (hverdage indtil kl. 17)

Tillæg efter kl.17: 31,22 kr.

Lørdagstillæg. 37,79 kr.

Weekendtillæg: 69,61 kr.

Yderligere oplysninger:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Socialrådgiver Luise Walentin ved Team Afløsning, Kontakt- og Støttepersoner, Aarhus kommune på telefon: 41873614.

Om Sociale Forhold og Beskæftigelse
I Sociale Forhold og Beskæftigelse (MSB) er vi flere end 5.000 medarbejdere, som hvert år samarbejder med 80.000 børn, unge og voksne. Uanset om vi støtter med sociale- eller beskæftigelsesrettede indsatser, følger vi sammen den vision og mission, som vi kalder Fælles Formål. Vi fremmer Aarhusianernes handlekraft, så de kan skabe den tilværelse de ønsker - på trods af livets udfordringer. Det er vores eksistensberettigelse. Der er derfor, vi kan gå på arbejde hver dag med rank ryg og faglig stolthed.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

24-10-2024

Afdeling: FC Administration

Ansøgningsfrist: 24 October 2024

Placering: Karen Blixens Boulevard 7, 8220, Brabrand

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 24.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2665641//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT