Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Senior forsker eller postdoc til innovativt forskningsmiljø inden for hjertesygdomme, randomiserede studier og epidemiologi

Region Hovedstaden



Har du en stærk baggrund inden for sundhedsepidemiologi, randomiserede kliniske forsøg (RCT) og erfaring med nationale registre? Er du interesseret i at være en del af et dedikeret team, der arbejder med hjertesygdomme og RCT? Kunne du tænke dig at arbejde med at gøre vores vision om kortere vej fra forskning til patientbehandling mulig? Så har du mulighed for at blive en del af et passioneret forskningsteam.

Om stillingen
Du vil som vores nye postdoc/senior forsker blive en central del af vores forskningsenhed og arbejde med flere forskellige kliniske studier samt epidemiologiske analyser i de nationale registre. Dine primære opgaver vil inkludere:

  • Koordinere og drive diverse kliniske forsøg, især RCT'er, i tæt samarbejde med afdelingens forskere og ph.d.-studerende.
  • Anvende din ekspertise i sundhedsepidemiologi til at udføre analyser i nationale sundhedsregistre.
  • Sikre den daglige drift af forsøgene, herunder patientinklusion, dataindsamling og opfølgning.
  • Være bindeled mellem forskningsgruppen og eksterne samarbejdspartnere, både nationalt og internationalt.
  • Bidrage til udarbejdelse af videnskabelige artikler og publikationer baseret på resultater fra studierne.

Stillingen giver mulighed for at opnå betydelig klinisk og akademisk erfaring, herunder muligheder for publikationer.

Om dig
Vi leder efter en kandidat, der:

  • Har en phd.-grad inden for medicin, folkesundhedsvidenskab, statistik eller en lignende uddannelse.
  • Er fortrolig med sundhedsepidemiologi og har praktisk erfaring med analyser i de nationale registre.
  • Har interesse for at arbejde med randomiserede kliniske forsøg (RCT'er) og anvende registerdata i denne sammenhæng.
  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar for komplekse forskningsprojekter.
  • Kan kommunikere klart og præcist både skriftligt og mundtligt, på både dansk og engelsk.
  • Har erfaring med at samarbejde med tværfaglige teams og internationale partnere.
  • Har evt. erfaring med infektionsmedicin eller kardiologi men dette er ikke et krav.

Vi tilbyder et dynamisk og støttende arbejdsmiljø, hvor du får rig mulighed for både faglig og personlig udvikling.

Om os
Center for Translationel Kardiologi og Pragmatiske Randomiserede Forsøg (CTCPR) er et forskningscenter, der forsker i årsager til kardiovaskulære sygdomme med henblik på at kunne forbygge disse i at opstå. Forskningscentret er et samarbejde mellem Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet og Afdelingen for Hjertesygdomme, Herlev og Gentofte Hospital. Under Center for Translationel Kardiologi og Pragmatiske Randomiserede Forsøg (CTCPR) hører Videnscenter for Hjerteskanning placeret på Gentofte Hospital.

Vi er verdenskendte for vores innovative forskning i ekkokardiografi og er i øjeblikket blandt de førende i verden indenfor området. Forskningscentret udfører derudover i stigende grad store randomiserede forsøg baseret på pragmatiske metoder og anvendelse af de nationale registre til at identificere og følge forsøgspersoner. Ved at kombinere forskellige videnskabelige undersøgelsesmetoder får vi en helt unik forskningsplatform, der gør, at vi kan leve op til vores vision om at sikre kortere vej fra forskning til patientbehandling.

Du bliver en del af et hurtigt voksende forskningsmiljø med et stort internationalt netværk, hvor du vil komme til at arbejde med passionerede og engagerede forskere. Vi kan tilbyde et stærkt fagligt og socialt fællesskab. Dine nye kolleger kommer til at bestå af 14 ph.d.-studerende, 3 deltids postdoc´er, 3 forskningsårsstuderende, 19 timelønnede medicinstuderende, 1 statistiker, 3 clinical trial managers, 3 projektsygeplejersker, 1 sosu-assistent og 2 administrative ansatte.

Forskningscentret er startet i 2017 af læge og professor Tor Biering-Sørensen.

Du kan læse mere om os på www.gentoftehospital.dk/CTCPR

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er med udgangspunkt i gældende overenskomst med mulighed for forhandling af eventuelle tillæg, der modsvarer dine kvalifikationer.
Stillingen er per. 1. januar 2025 eller snarest muligt.
Stillingen er en projektstilling for 3 år med mulighed for forlængelse.
Arbejdstiden er på 37 timer ugentligt.
Arbejdssted: Gentofte Hospital, Gentofte Hospitalsvej 8, 3 th. (forskning 2), 2900 Hellerup

Ansøgningsprocedure
For yderligere information er du velkommen til at kontakte læge og Professor Tor Biering-Sørensen på mobil 28 93 35 90 eller mail [email protected].
Send din ansøgning, CV samt uddannelsesbeviser senest den 4. november 2024. Vi forventer at holde samtaler kort efter ansøgningsfristen.

[CSS1]@Charlotte

Afdeling:
Borgmester Ib Juuls vej 1, Herlev

Lokation: Gentofte Hospital

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Region Hovedstaden



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 04.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Region Hovedstaden

Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød

Det handler om liv. Om at bringe liv til verden og skabe livskvalitet. Om at redde liv og forbedre liv. I Region Hovedstaden træder du ind i en verden af muligheder og mangfoldighed med plads til dine ambitioner. Du bliver en del af noget større – et stærkt fagligt miljø, hvor vi har fingeren på pulsen og gør hinanden bedre. Du får et arbejde, der giver mening, fordi det handler om liv. Vil du være med til at gøre en forskel?​

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2665746//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT