Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Grafisk studentermedhjælper søges til Institut for Visuelt Design på Det Kongelige Akademi

Det Kongelige Akademi



Vi har brug for et ekstra sæt hænder til at løse forefaldende grafiske og kommunikative opgaver på Institut for Visuelt Design, og søger derfor en studentermedhjælper, som kan hjælpe med varierende opgaver af kommunikativ karakter knyttet til instituttet.

Den ledige stilling er varig og til besættelse 1. januar 2025 eller snarest muligt derefter.

Om Institut for Visuelt Design
Institut for Visuelt Design er 1 af i alt 6 institutter på Det Kongelige Akademi, som er nordens førende uddannelsesakademi inden for arkitektur, design og konservering. Institut for Visuelt Design forsker og uddanner designere inden for alle former for visuelt design - f.eks. inden for grafisk kommunikationsdesign, spildesign, interaktions- og oplevelsesdesign. Der er ca. 40-45 ansatte på instituttet.

Om stillingen
Som studentermedhjælper kommer du primært til at samarbejde med instituttets leder og koordinatorer om løsningen af en række grafiske opgaver på instituttet.

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Praktiske opgaver på instituttet såsom print, ophængning af plakater, koordinering af kommunikations materiale mv.
  • Kommunikationsopgaver til instituttet og medarbejdere på vegne af institutleder, samt på sociale medier etc.
  • Support af instituttet i afvikling af større kommunikationsevents med eksterne partnere, udstillinger og arrangementer hvor der indgår visuel kommunikation.
  • Arbejde med forbedringer af studiemiljø i samarbejde med instituttets studenterråd efter aftale med institutleder.
  • Deltagelse i udviklingen af f.eks. studiemiljø, indretning af studiesale og organisering med undervisere, studerende og institutkoordinator.

Opgaverne vil have varierende karakter og omfang. Opgaverne planlægges derfor ugentligt med institutlederen og/eller institutkoordinatoren. På møderne vil der også være mulighed for at aftale fordelingen af din arbejdstid. Se mere om arbejdstiden under afsnittet ”Løn og ansættelsesforhold”.

Kvalifikationskrav
Vi søger en studerende, der er i gang med en længere videregående uddannelse indenfor design og/eller kommunikation.

Derudover lægger vi vægt på at du:

  • har flair for kommunikation
  • er god til skriftlig formidling på både dansk og engelsk
  • er stand til at navigere sikkert i de grafiske programmer og trykprocesser
  • er udadvendt og initiativrig
  • er servicemindet og har gå-på-mod
  • kan arbejde selvstændigt og følger opgaverne til dørs
  • kan begå dig i et komplekst miljø med mange samarbejdsflader

Løn og ansættelsesforhold
Du bliver ansat som studentermedhjælper efter fællesoverenskomsten mellem Skatteministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).

Den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid vil udgøre op til 10 timer.

I perioder med større arrangementer på instituttet kan arbejdstiden være højere. Du vil få medindflydelse på arbejdets placering, så jobbet er foreneligt med dit studie. Vi forventer dog, at du kan arbejde inden for almindelig kontortid (9-16). Vi forestiller os desuden, at du som minimum kan påtage dig gennemsnitligt 1 fuld arbejdsdag om ugen.

Aflønning sker efter Ny Løn, hvor basistimelønnen udgør kr. 185,62 i aktuelt lønniveau 1. april 2024.

Stillingen er uden tidsbegrænsning forstået således, at du kan være ansat i stillingen, så længe du er aktiv studerende og indskrevet ved en højere læreanstalt under din ansættelse.

Ansøgningen
Motiveret ansøgning, CV, dokumentation for studieaktivitet og evt. øvrige bilag skal sendes elektronisk via knappen ”Søg stillingen” nedenfor, så den er Det Kongelige Akademi i hænde senest den 3. november 2024.
Samtaler forventes afholdt i umiddelbar forlængelse af ansøgningsfristen.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger om ansøgningsprocessen og e-rekrutteringssystemet kan fås ved henvendelse til HR-medarbejder, Lykke Cooper, 4170 1695.

Oplysninger om stillingens faglige indhold kan fås ved henvendelse til underviser og koordinator, Tine Kjølsen, e-mail [email protected], telefon 4170 1505.

Generelle oplysninger om Det Kongelige Akademi og Institut for Visuelt Design kan findes på www.kglakademi.dk.

Det Kongelige Akademi er en mangfoldig arbejdsplads, som anser diversitet for at være en styrke. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede og interesserede ansøgere til at søge stillingen.

Afdeling: Philip de Langes Allé 10, København K

Lokation: Holmen

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Det Kongelige Akademi



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Det Kongelige Akademi

Philip de Langes Allé 10, 1435 København K

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://studerendeonline.dk/job/2666117//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT