Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Metodestærke praktikanter til efteråret 2025

Als Research



Hvordan kan voldsramte kvinder hjælpe hinanden gennem peer-2-peer fællesskaber? Hvilke effekter har forskellige sociale indsatser for deres målgrupper – og hvordan måler vi det? Kan frivillige være en afgørende faktor for at bygge bro til fællesskaber for socialt udsatte?
Det er nogle af de spørgsmål, vi hos Als Research har arbejdet med den seneste tid. Nu søger vi praktikanter til efteråret 2025, som har mod på at indgå i et dynamisk og kreativt arbejdsmiljø med faglig dybde.

Et praktikforløb hos Als Research er for universitetsstuderende, som har lyst til at sætte deres akademiske kompetencer i spil på arbejdsmarkedet. Som praktikant hos os vil du få en bred vifte af opgaver, som matcher dine kompetencer. Opgaverne spænder over alt fra tilbudsskrivning på nye projekter, over dataindsamling og databearbejdning til aflevering af afsluttende projektrapporter og andre formidlingsprodukter. Vores praktikanter arbejder med både metodiske og analytiske projektopgaver, og praktikopholdet giver dig derfor et indblik i, hvordan et fremtidigt arbejdsliv kan se ud.

Als Research er en forsknings- og analysevirksomhed med speciale inden for det sociale område herunder vidensfelterne integration, ligestilling, uddannelse og beskæftigelse samt børn og unge. Vi samarbejder med en lang række organisationer, instanser og aktører og laver forskningsbaserede undersøgelser, evalueringer, rådgivning, kurser og kampagner. Vi er en mindre arbejdsplads med plads til faglig og personlig forskellighed, og hvor det sociale fællesskab vægtes højt. Vores arbejdsfællesskab er derfor også præget af åbenhed, humor og tæt samarbejde.

Vi søger dygtige studerende, der:

  • Er i gang med en samfundsvidenskabelig eller humanistisk videregående uddannelse som f.eks. Sociologi, Statskundskab, Antropologi eller Psykologi. Det kan også være, du læser noget helt femte; vi hører rigtig gerne, hvordan det, du har lært, kan bruges hos os.
  • Er initiativrige og udadvendte og kan arbejde selvstændigt med at løse forskellige typer af opgaver.
  • Er skarpe formidlere, som kan skrive og formidle tydeligt og præcist og har sans for forskellige formidlingsformater og -målgrupper.
  • Er stærke inden for kvantitativt og/eller kvalitativt analysearbejde. Erfaring med konkrete analyseværktøjer som R, STATA eller NVIVO er en fordel, men ikke et krav.

Praktisk:

  • Praktikopholdet er i udgangspunktet 37 timer om ugen. Følger du sideløbende fag kan vi evt. imødekomme en kortere arbejdsuge. Praktikopholdet starter den 18. august 2025 og afsluttes ultimo januar 2026.
  • Du modtager som praktikant 2.500 kr. om måneden. Du har også ret til 10 dages ferie, der placeres efter aftale.
  • Send din ansøgning, CV og karakterbevis i en samlet PDF til [email protected]
  • Ansøgningsfristen er d. 20. marts 2025

Hvis du har spørgsmål angående praktikopholdet, kan du kontakte vores praktikansvarlige konsulent, Ida, på [email protected].

Læs mere om Als Research på www.alsresearch.dk og på Instagram og Linkedin.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Als Research
Ny Vestergade 1, 2. sal.
1471 København K
CVR.nr. 27604730

Privatlivspolitik

Telefon
33 91 77 78

Email
[email protected]

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Als Research



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.03.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Als Research

Hovedkontor: Ny Vestergade 1, 2. sal., 1471 København K

Vi er en forsknings- og rådgivningsvirksomhed med speciale inden for børn og unge, integration, ligestilling, udsatte, friluftsliv og uddannelse.

Arbejdspladsen har lige nu 6 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 1 færdiguddannede samt 4 studerende og praktikanter.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2666684//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT