Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Kommunikationspraktikant til Woman.dk

BONNIER PUBLICATIONS A/S



  • København
  • On-site

Jobbeskrivelse
Vil du være med til at skabe og lave kommunikation for Danmarks bedste og største kvindesite?
Brænder du for at sætte en dagsorden med kvinder i fokus og fortælle historier om og med kvinder i hele landet. Lige fra Anja, der solgte alt og flyttede i en autocamper til Mille, der som voksen blev diagnosticeret med ADHD og endelig fik ro.

Vil du informere om det, der er vigtigt i kvinders liv? Sætte fokus på kvinders sundhed og den kønnede ulighed? Fortælle entusiastisk om nye tv-serier, udbrede kendskabet om den nære privatøkonomi og de nyeste trends og hacks inden for bolig og skønhed?

Så skal du søge praktikplads hos Woman.dk.

Vi søger en kommunikationspraktikant, der har mod på og lyst til at være med i udviklingen af dette.

Praktikstillingen er på 37 timer/uge, strækker sig fra 1. februar 2025 – 31. juli 2025, er ulønnet og skal være en del af dit uddannelsesforløb.

Som praktikant på Woman.dk bliver du en del af et digitalt, aktuelt og dagsordensættende livsstilsmedie målrettet kvinder mellem 25-50 år. Woman.dk relancerede i starten af 2024 og er gået sammen med vores søstermedier Bolig Magasinet, Magasinet Liv og Costume.

Hos os bliver du en vigtig del af redaktionen, hvor vi holder daglige redaktionsmøder. Vi lytter altid til alle ideer, og der vil være stor mulighed for også at føre egne ideer i mål.

Dine arbejdsopgaver bliver bl.a.:

  • Nyhedsbreve, en vigtig og direkte kanal til at nå vores brugere, kommunikere med dem og holde dem engagerede. Her vil du styrke dine planlægningsfærdigheder og få erfaring med at bruge analyseredskaber.
  • Sociale medier, skabe visuelt engagerende indhold, herunder billeder, videoer, infografikker og historier, der er tilpasset de forskellige platforme.
  • Skrive historier, relevante for kvinders hverdag, så du får erfaring med at skarpvinkle en historie eller et budskab til målgruppen.
  • SEO, vores SEO-redaktør, vil sørge for, at du også bliver helt skarp på søgemaskineoptimering.

Du skal forvente, at blive kastet ud i opgaverne, men vi er selvfølgelig altid parate til at gribe dig og give personlig coaching og feedback på dine historier, ideer, udfordringer og succeser.

På Woman.dk har vi fokus på din læringsplan, og du får under dit forløb en mentor, som du kan bruge til alt fra sparring, feedback til praktiske spørgsmål.

Du vil, sammen med de andre praktikanter, deltage i faglige læringsdage med fokus på at give jer ny viden og kompetenceudvikling.

Du bliver en del af en ambitiøs og dynamisk redaktion på omkring ti personer, herunder også andre praktikanter, der altid har det sjovt sammen – også når vi har travlt. Vi vægter det sociale og et godt arbejdsmiljø meget højt, og der er altid plads til at dele både de faglige og private op- og nedture over en kaffe eller en fredagsøl.

Interesseret?
Så send din ansøgning og CV via linket ‘Ansøg her’.

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt - Vi behandler ansøgningerne løbende, og afslutter rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat.

Hvis du har spørgsmål til praktikstillingen, er du velkommen til at kontakte chefredaktør Trine Steengaard på e-mail/ 51 84 27 30

Bonnier Publications
Woman.dk er en del af Bonnier Publications, der står bag populære mediebrands som Illustreret Videnskab, I FORM, Costume, BO BEDRE, Liv, Boligmagasinet og Gør Det Selv.

Vi holder til i et stort mediehus centralt på Østerbro med en entusiastisk, humoristisk og god atmosfære og flere end 300 ansatte.

Vi har mange fordele

  • Fleksible arbejdstider
  • Gode udviklingsmuligheder
  • Sundhedssikring til dig og din familie
  • Uformel omgangstone
  • Medarbejderforening, kunstklub og motionsrum
  • Pensionsordning
  • Massage-, kantine- og frugtordning
  • +6 ugers ferie
  • Gode transportmuligheder

Om os
Vi skaber medier, som hjælper vores kunder med at få mere ud af deres interesser. Mere ud af livsstilen. Fritidsprojektet. Videnskaben. Og meget mere. Derfor er vores mediebrands også nogle af Nordens mest elskede.

Du kender sikkert en del af dem. Måske har du abonneret på Illustreret Videnskab, Costume, I FORM, Gør Det Selv eller BO BEDRE? Eller har fordybet dig i Historie?

De fleste af vores medie brands udkommer i dag på mange platforme – fra apps, websites, nyhedsbreve og sociale medier til magasiner.

Og mange af vores brands kan du finde i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Tyskland og Holland. Nogle enkelte kommer endda endnu længere omkring.

Så vores medier favner mange interesser. Og vores mediehus samler endnu flere fagligheder. For vi lægger arbejdsplads til branchens dygtigste nørder – og nye kommer hele tiden til i takt med vores digitale transformation og ambitionen om at skabe fremtidens medier.

Hver og en har en vigtig plads: I vores bylines, backoffice, backend – og hvad vi nu ellers finder på, når vi samarbejder på vores kontor på Strandboulevarden i København.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos BONNIER PUBLICATIONS A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


BONNIER PUBLICATIONS A/S

Strandboulevarden 130, 2100 København Ø

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://studerendeonline.dk/job/2668070//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT