Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studiejob som rådgiverassistent med henblik på praktik

Jyske Bank



Bor du lokalt i en af ovennævnte steder? Overvejer du en karriere inden for den finansielle sektor?

Vi søger en målrettet og ambitiøs studerende til studiejob som rådgiverassistent og efterfølgende praktikforløb. Læser du finansbachelor, og vil du supplere dit studie med relevant erhvervserfaring, så har vi måske jobbet til dig.

Fra Rådgiverassistent til Praktikant og efterfølgende Trainee
For at give dig de bedste muligheder for, at du kan lykkes i jobbet, ønsker vi at ansætte dig i et studiejob som rådgiverassistent, inden du starter i dit praktikforløb hos os i Jyske Bank.

Du får konkret læring og indsigt om hverdagen i en bank og den finansielle sektor. Du vil få en ligeværdig rolle i teamet med dine kollegaer, og du får praktisk erfaring fra start. Vi går all-in på at støtte dig fra dag ét, og vi sørger for, at du bliver klædt på til arbejdsopgaverne samtidig med, at du indfrier dine egne professionelle og personlige mål.

Efter endt praktikforløb er vores ambition, at du skal fortsætte videre i en stilling som Trainee i Jyske Bank.

Hvad får du hos os?
Du vil få et spændende studierelevant job, hvor opgaverne bl.a. vil være:

  • Forskellige administrative opgaver og kundeopgaver
  • Kundeoprettelse og kreditbehandling
  • Udarbejdelse af diverse aftaledokumenter f.eks. fuldmagter og netbank aftaler
  • Hjælpe med on boarding af nye kunder
  • Opdatere boligsager med indkomst- og budgetoplysninger
  • Håndtere og hjælpe kunder, der kommer ind i banken
  • Afholde møder med unge kunder

Arbejdsomfanget for en rådgiverassistent er mindst 15 timer om ugen i tidsrummet 08.00 – 18.00 mandag til fredag - og vi er fleksible i forhold til at planlægge jobbet bedst muligt i forhold til dit studie.

Når du starter som praktikant vil du arbejde 37 timer om ugen i gennemsnit, og vi bygger videre på dine kompetencer inden for de opgaver, du allerede har arbejdet med som Rådgiverassistent.

Hvem søger vi så?
Det er en forudsætning, at du læser en finansbacheloruddannelsen og ønsker at komme i praktik i en bank på dit 4. semester i foråret 2026.

Du har en stor interesse for den finansielle sektor og er nysgerrig på en karriere som Bankrådgiver.

Du er initiativrig og tør tænke anderledes og dette afspejler din måde at tilgå aktiviteter og arrangementer i afdelingen. Du har gode kommunikative færdigheder, og vores kunder vil dermed blive mødt med ligeværd og ægte interesse.

Du er ambitiøs i forhold til personlig og faglig udvikling og nysgerrig på uddannelsesmulighederne i Jyske Bank.

Din hverdag i Jyske Bank
Vi arbejder ud fra en værdibaseret ledelse, der betyder, at tillid ikke er noget, du gør dig fortjent til, det er givet fra din første dag hos os. Du vil derfor hurtigt opleve, at du vil få fagligt spændende opgaver, forventninger og en stejl læringskurve. Som ny på arbejdsmarkedet ved vi, at overgangen kan være udfordrende, hvorfor du i samarbejde med din leder og vejleder vil få sparring til, hvordan du bedst muligt kan tilpasse dig din nye hverdag i banken.

Ansøgning
Vi oplever mangfoldighed som en fordel i vores opgaveløsning og i vores fællesskab. Derfor opfordrer vi alle til at søge.

Send os din ansøgning, CV og dine seneste karakterer fra nuværende studier samt eksamensbevis(er) fra tidligere uddannelse(r). Dine karakterer er ikke afgørende, det har også stor betydning for os, at du har de personlige egenskaber der skal til for at møde vores kunder og give dem gode oplevelser.

Ansøgningsfristen er fredag den 29. november. Da vi vurderer og indkalder kandidaterne løbende, forbeholder vi os retten til at lukke stillingen, når den rigtige kandidat er fundet.

Mere information
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du mere end velkommen til at kontakte Privatkundedirektør Maria Viola Møllgaard. Hvis du har generelle spørgsmål til Jyske Bank eller rekrutteringsprocessen, er du velkommen til at kontakte vores Rekrutteringspartnere telefonisk; Jens Trøst Poulsen (+45 89 89 25 90) og Mia Zenia Steen (+45 89 89 26 76) eller via [email protected].

Vi glæder os til at høre fra dig.

Lokation: Greve, Holbæk, Roskilde

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Jyske Bank



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 29.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Jyske Bank

Vestergade 8-16, 8600 Silkeborg

Jyske Bank er en anderledes og uhøjtidelig arbejdsplads - du får kompetente kolleger, stort ansvar og muligheden for at skabe en spændende karriere

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2669185//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT