Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til Nationalt Beredskab

Forsvaret



Er du klar til et spændende job, der spiller en central rolle i at opretholde sikkerheden i Danmark?
Som studentermedhjælper hos os får du muligheden for at udvikle dine kompetencer og opnå værdifuld erhvervserfaring, mens du studerer.
Hvis du ønsker at kombinere dit studie med praktiske og meningsfulde opgaver, så er du måske vores nye studentermedhjælper.

Om os
Verden er i forandring og bl.a. sikkerhedspolitiske forskydninger og klimaforandringer vil have store konsekvenser for Danmark og danskernes hverdag i de kommende år.
I Beredskabsstyrelsen arbejder vi for at sikre samfundets evne til at forebygge og modvirke kriser og katastrofer. Vi står over for en revolutionerende periode, hvor det er essentielt at forvalte en række nye, sammensatte opgaver og i samarbejde med partnere fra ind- og udland arbejde for at opretholde et professionelt og velordnet samfund i Danmark.

Nationalt Beredskab varetager det overordnede ansvar for Beredskabsstyrelsens nationale operative beredskab. Nationalt Beredskab omfatter 2 sektioner, henholdsvis en Operationssektion og en Udviklingssektion.

Vi tilbyder et spændende job, hvor du bliver en del af et hold, hvor alle har professionelle faglige profiler og et fælles mål. Det er en helt væsentlig forudsætning for vores opgaveløsning, at der i høj grad er tale om en holdindsats, at vi har en god kemi og er motiveret af fælles ansvarsfølelse. Sammen skaber vi rammerne for det operative beredskab og medvirker til udvikling af Beredskabsstyrelsen.

Om stillingen
Vi søger en studentermedhjælper til Operationssektionen i Nationalt Beredskab, der er en del af Beredskabsstyrelsens Hovedkvarter i Birkerød. Opgaverne vil primært være understøttelse af Beredskabsstyrelsens operative opgaveløsning, herunder den centrale døgnvagt i Beredskabsstyrelsens Hovedkvarter. Dine kompetencer vil blive matchet med arbejdsopgaverne og efter nærmere dialog med dig.

Dit arbejde kunne omfatte en eller flere af nedenstående opgaver:

  • vagtplanlægning
    • planlægning af møder, øvelser og aktiviteter
    • udarbejdelse og revision af operative planer
    • evaluering og erfaringsopsamling
    • deltage i projektarbejde
    • ledelsesbetjening
    • lettere sagsbehandling
    • kommunikation på sociale medierOpgaverne kan være med til at træne dine skriftlige formidlingsevner, din sans for detaljen, din forståelse for at arbejde med politiske og strategiske processer, samt dine evner til at opbygge relationer på tværs af faglige og opgavemæssige skel.

Om dig
Vi forestiller os, at du er i gang med en relevant videregående uddannelse.
Du kan f.eks. være samfundsvidenskabelige eller naturvidenskabelig studerende.

• Du tager ansvar, er struktureret og detaljeorienteret.
• Du går til alle opgaver – store som små – med en positiv indstilling, er fokuseret og har god allround forståelse for danske samfundsforhold.
• Det er gavnligt, hvis du har kendskab til redningsberedskabet eller Beredskabsstyrelsen.

Såfremt du har gennemført Redningsspecialistuddannelsen i Beredskabsstyrelsen og har praktisk erfaring med procedurer og arbejde i relation til krisestyring, vil dette være at foretrække.

Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som student efter OAO-S fællesoverenskomsten (HK) i statens tjeneste. Der er en attraktiv arbejdsgiverfinansieret pensionsordning knyttet til stillingen.
Din ansættelse som studentermedhjælp er betinget af, at du er aktivt studerende og indskrevet ved en højere læreranstalt.

Den ugentlige arbejdstid er 10-15 timer om ugen efter nærmere aftale. Arbejdstiden aftaler vi sammen – også når det gælder behov for eks. mindre arbejde i forbindelse med eksamensperioder.

Dit arbejdssted bliver Beredskabsstyrelsen med adresse på Datavej 16, 3460, Birkerød.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

KONTAKT OG ANSØGNING
Du kan få yderligere oplysninger om stillingerne ved at kontakte Brigadechef Jacob Søllingvraa Deleuran på tlf. 3094 2246. Send gerne en SMS.

Hvis du har spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-Konsulent
Malene Christiansen, Forsvarsministeriets Personalestyrelse på telefon 3266 5685.

Ansøgningsfristen er den 31. oktober 2024 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse 1. december 2024 eller snarest herefter.

Vi vil bede dig om at søge stillingen via linket. For at komme i betragtning til stillingen skal du vedhæfte ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse samt indskrivning på videregående uddannelse.

Læs mere om Beredskabsstyrelsen som arbejdsplads på www.BRS.dk

Afdeling: Lautruphøj 8, Ballerup

Lokation: Birkerød, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Forsvaret



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 31.10.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Forsvaret

Lautruphøj 1-5, 2750 Ballerup

Forsvaret håndhæver Danmarks og Rigsfælleskabets suverænitet og er en del af samfundets samlede beredskab. Forsvaret bidrager til international konfliktforebyggelse og deltager i fredsbevarende og fredsskabende indsatser, når Folketinget beslutter at anvende militær ekspertise og kapacitet.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2671543//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT