Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Bodøgården – klubben hvor der er plads til udvikling og den selvledende medarbejder

Aarhus Kommune



Om jobbet:
Bodøgården søger 1 pædagog med tiltrædelse til 1. december 2024 eller snarest derefter.

Klubben søger en engageret og selvstændig pædagog, som kan styrke den faglig udvikling på Bodøgården. Vi er interesserede i såvel en erfaren som nyuddannet medarbejder.

Teamet i Bodøgården har især brug for en kommende medarbejder der har en flair og interesse for at bruge bevægelse og boldspil som en fælles tredje i sit arbejde i klubben.

Klubben har ca. 130 medlemmer og vi bor i Katrinebjerg skoledistrikt. De fleste af vores medlemmer kommer fra Katrinebjerg skolen som er en Nest inspireret skole og derfor har klubben en del medlemmer med autismespektrumforstyrrelse. Derudover har vi nogle medlemmer med forskellige diagnoser og specielle behov. Alt i alt har vi ca. 15 medlemmer som kræver en ekstra indsats og fokus fra pædagogernes side.

Klubben samarbejder tæt med alle relevante aktører så som skolen, gadeplansmedarbejdere, forældre, familiecentret m.m.

Spændende opgaver for den kommende medarbejder:

  • Planlægning og udførsel af pædagogiske aktiviteter for medlemmerne
  • Inddragelse af medlemmer til at være aktive deltagere i deres fritid
  • At bidrage positivt til de faglige diskussioner i klubben
  • Indsamling og bearbejdelse af data til at styrke det stærke læringsfællesskab i klubben
  • At være en del af UngiAarhus på tværs af klubber samt andre aktører og samarbejdspartnere
  • Skriftlige opgaver ifm. handleplaner, projektbeskrivelser, dataindsamling m.m.

Din profil:
Dine pædagogiske opgaver vil være både i fritids- og ungdomsklub, dog med hovedansvar for fritidsklubben.

Vi ønsker kollegaer, som:

  • Har en pædagogisk eller en anden relevant uddannelse.
  • Har en ambition om at udvikle sig både fagligt og personligt
  • Har viden og erfaring indenfor specialpædagogiske indsatser, dokumentation og handleplaner (eller har mod på at lære det)
  • Kan arbejde helhedsorienteret, og har mod på at samarbejde om børnene med eksterne samarbejdspartnere herunder deltagelse i netværksmøder.
  • Har lyst til at kvalificere din praksis gennem systematik og brugen af data til at understøtte barnets progression.
  • Kan samle børnene til aktiviteter og skabe spændende leg og læringsmiljøer
  • Trives med at arbejde 2 aftener om ugen.
  • Har humor og bidrager positivt til det fælles arbejdsmiljø.
  • Har en anerkendende og lyttende i tilgangen til kollegaerne, forældre og børn.
  • Tør at være sig selv og komme med de skøre ideer
  • Deltager i og bidrager til bydækkende aktiviteter og arrangementer i hele UngiAarhus

Derfor skal du vælge os:
UngiAarhus er en organisation i Børn og Unge og består af fritidsklubber, ungdomsklubber, ungemiljøer, pædagogiske ledede legepladser og ungdomsskole hold. Bodøgården er en fritids- og ungdomsklub som dækker fra 4. klasse til og med 17 år og er organiseret under UngiAarhus Vest.

Bodøgården har ca. 130 medlemmer hvoraf de fleste er medlemmer i fritidsklubben. Vi er en personalegruppe bestående af 6 medarbejdere – alle med en pædagogisk eller anden relevant uddannelse.

Klubben deler bygningen med 2 x daginstitutioner men vi har vores egne lokaler. Der er god plads indendørs med mange kvadratmeter til rådighed. Nogle af vores rum er indrettet efter Nest-principperne. Vi kan tilbyde et kreativt værksted, computerrum, frisørsalon, en lille sportshal til boldleg og bevægelse og et stille rum, m.m.

Klubben ligger et stykke væk fra skolen, og vi er derfor ekstra opmærksomme på at byde ind i nogle projekter og arrangementer, der foregår i samspil med skolen og andre relevante aktører.

Vi deler legeplads med daginstitutionen, hvor vi kan benytte os af et bålsted og en multibane. Derudover ligger vi tæt på Vestereng, hvor der er rige muligheder for at skabe spændende ungemiljøer sammen med medlemmerne.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst med BUPL. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen.

Ugentligt timetal: 34 timer som udgangspunkt

Tiltrædelsesdato: 1. december 2024 eller snarest derefter

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Du kan få yderligere information om stillingen ved at kontakte pædagogisk leder:

Finbarr Walsh
Mobil: 29209021.
Mail: [email protected]

Du kan få mere viden om Ung i Aarhus og klubben Bodøgården her:

UngiAarhus

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads. 28.000 professionelle og passionerede kollegaer arbejder hver dag for, at vi er en god by for alle. Som ansat i Aarhus Kommune gør du visioner til virkelighed og skaber udvikling, fællesskab og trivsel. Her er der respekt for faglighed, plads til mangfoldighed og mulighed for udfoldelse. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Leder- og medarbejderroller
I vedlagte link finder du de fælles Leder- og medarbejderroller i Aarhus Kommune:
https://aarhus.dk/job/den-attraktive-arbejdsplads/

De fælles leder- og medarbejderroller giver et blik på de forventninger, der stilles til dig, når du som leder eller medarbejder i Aarhus Kommune skal løse den fælles kerneopgave. Ved at synliggøre de forventninger, der stilles – om du er leder eller medarbejder – håber vi på, at vi sammen kan fastholde et godt arbejdsmiljø, en attraktiv arbejdsplads og en kultur med troværdighed, respekt og engagement.

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: søndag d. 10. november 2024

Vi forventer at afholde samtaler fredag den 15. november

Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion, seksualitet og nationalitet til at søge.

Om os
UngiAarhus er en bydækkende organisation, der har ansvaret for fritidsklubber, ungdomsklubber, ungdomsskolen og de pædagogisk ledede legepladser i Aarhus Kommune. Vi samarbejder desuden med skolerne om de unges dannelse og uddannelse. Vores målgruppe er børn og unge fra fjerde klasse til 18 år (21 år for unge med særlige behov).

UngiAarhus er inddelt i tre søjler: ØST, VEST og BYDÆKKENDE OG TVÆRGÅENDE. Alle områder arbejder både lokalt og bydækkende. Du kan læse mere om UngiAarhus og om Aarhus Kommunes fritids- og ungdomsskoleplan her: www.ungiaarhus.dk

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

Afdeling: Klubben Bodøgården

Ansøgningsfrist: 10 November 2024

Placering: Bodøvej 96, 8200, Aarhus N, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 10.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Kommune

Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C

Aarhus Kommune eller Århus Kommune er en kommune i Østjylland, som omfatter Aarhus by og en række større og mindre omkringliggende satellitbyer. Aarhus Kommune er indbyggermæssigt landets næststørste med 349.983 indbyggere.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2672269//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT