Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Dygtige og engagerede studentermedhjælpere til myndighedsområdet – Borgercenter Børn og Unge | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Dygtige og engagerede studentermedhjælpere til myndighedsområdet – Borgercenter Børn og Unge
Har du interesse for børneområdet og kan arbejde struktureret, selvstændigt og følge opgaven helt til dørs
Vi søger studentermedhjælpere til et antal forskellige afdelinger samt til vores bydækkende flygtningeindsats. Sammen med husets øvrige studentermedhjælpere skal du understøtte myndighedssagsbehandlerne i deres arbejde.

Opgaverne er mangeartede, og du får et bredt indblik i et børne- og ungeområde med alsidige problemstillinger, så du skal både forvente at blive fagligt udfordret og få relevant studieerfaring inden for socialt arbejde på myndighedsområdet med udsatte børn og unge.

Stillingerne er placeret i forskellige af enhedens teams, og du bliver en del af en tværfagligt sammensat gruppe, hvor fagligheden er høj, og hvor du får rig mulighed for at sparre med dygtige og erfarne socialrådgivere.

Arbejdstiden er 10 timer ugentlig og kan lægges fleksibelt efter aftale med teamlederen.

Som studentermedhjælper vil dine arbejdsopgaver typisk bestå i at

  • hjælpe med mødeindkaldelser
  • hjælpe med at lave udtalelser til diverse andre myndigheder, herunder særligt Familieretshuset
  • indhente udtalelser fra skole, daginstitutioner, læge, psykologer mv.
  • deltage i møder med borgere og skrive referat af møder
  • behandle aktindsigter
  • behandle socialpædagogiske fripladser
  • hjælpe med udarbejdelse af børnefaglige undersøgelser, børne- og ungeplaner, samt opfølgninger
  • hjælpe med at skrive afgørelser
  • varetage diverse øvrige administrative og ad hoc-opgaver

Om dig

  • Du er typisk i gang med socialrådgiveruddannelsen og har gennemført praktikken på børneområdet.
  • Du har interesse for børneområdet og kan arbejde struktureret, selvstændigt og følge opgaven helt til dørs.
  • Du har gode mundtlige og skriftlige formidlingsevner, og du tør at bede om hjælp og sparring, når du har behov
  • Du har kendskab til Office-pakken og er generelt fortrolig med it – vi arbejder i DUBU, så kendskab til DUBU er en fordel.

Lidt om os
Borgercenter Børn og Unge Valby-Vesterbro-Kgs. Enghave (BBU-VVK) er en af fem områdeenheder i Borgercenter Børn og Unge. Enheden består af ca. 180 medarbejdere. Vi er lokaliseret i en levende og aktiv bydel, og vi samarbejder bredt med institutioner, skoler, boligsociale helhedsplaner og frivillige aktører. Vi er opdelt i fem afdelinger: Styrket modtagelse og Flygtningegruppen, Børneliv, Skoleliv, Ungeliv og Foranstaltning (et familiehus og et ungehus).

BBU-VVK er en organisation med høj faglighed, hvor vi vil hinanden, og hvor der både er grin og fokus på trivsel, læring og faglighed. Du vil således få gode muligheder for faglig og personlig udvikling.

Vi holder til på Toftegårdsplads i Valby. Adresse: Gammel Køge landevej nr. 3, 4 sal, 2500 Valby.

Ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår for studentermedhjælpere er i henhold til Københavns Kommunes regelsæt gældende for studerende beskæftiget med kontorarbejde.
Det er en forudsætning, at du er aktivt studerende og kan dokumentere, at du er indskrevet ved en højere læreanstalt.
Vi ønsker stillingerne besat den 1. januar 2025.

Mere information
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte børne-og ungerådgiver Line Hille på 30 50 21 69 eller teamleder Louise Møller Poulsen på 23 65 93 66.

Søg via linket senest søndag den 8. december 2024
Vi forventer at holde samtaler onsdag den 11. december.

Om Borgercenter Børn og Unge, BBU
Borgercenter Børn og Unge (BBU) understøtter børn, unge og deres familier i vanskelige perioder af deres liv. Vi modtager og behandler underretninger fra borgere og professionelle, der er bekymrede for et barns trivsel, ligesom familier, med behov for støtte, selv kan henvende sig. Vi har forskellige tilbud til målgruppen, herunder dagbehandlingstilbud, døgninstitutioner og forebyggende tilbud som fx gadeplansarbejde. BBU samarbejder med skoler og institutioner og arbejder med kriminalitetsforebyggelse. Det er vores opgave at understøtte en barndom med trivsel og tryghed, at forebygge omsorgssvigt og at give udsatte børn og unge et godt fundament for voksenlivet.
Se mere om vores arbejde, og hvordan vi hver dag gør en forskel på www.socialjob.kk.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2673297//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT