Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Kommunikationsstudent til Røde Kors Parat

Røde Kors



Er du Røde Kors Parats nye kommunikationsstudent?
​​I Røde Kors Parat, der er et hjælpenetværk med +10.000 engagerede, søger vi lige nu en studentermedhjælper til at kommunikere om og skabe gode rammer for, at vi kan hjælpe endnu flere mennesker med at hjælpe andre i sårbare situationer.​

​​Røde Kors Parat, er et landsdækkende hjælpenetværk, der matcher mennesker, der frivilligt har meldt sig til at hjælpe, med her-og-nu-opgaver, der hvor der er brug for det. Ofte handler det om at hjælpe et andet menneske direkte, men det kan også være opgaver, der løftes af en lokal Røde Kors afdeling eller en anden organisation.

​​Kernen i Røde Kors Parat er Hjælpelinjen, der har hjemme på Røde Kors’ landskontor i København. Her tager frivillige alle hverdage imod opgaver fra mennesker i sårbare situationer, der ikke har andre at spørge, og matcher dem med parathjælpere, der gør en kæmpe forskel over hele landet.

​​Det er her i Hjælpelinjen, at vi nu søger en ny kollega til at kommunikere om og skabe gode rammer for alt det, der sker i Parat.

​​

Dine arbejdsopgaver
Som studentermedhjælp i Røde Kors Parat samarbejder du med vores kommunikationspartner om at fortælle de gode historier om Parat og kommunikere om alt det, vi laver. Samtidig understøtter du driften i Hjælpelinjen og dækker ind, hvis der er travlt eller huller i den frivillige vagtplan, og der er brug for ekstra kræfter til at tage imod opgaver eller sender opgaver ud til frivillige parathjælpere.

Ikke mange dage i Hjælpelinjen er ens, men dine primære opgaver vil være:

  • At fortælle de gode historier om alt det, vi laver, og finde gode cases, der viser det - både til interne nyheder og eksternt.
  • At mobilisere frivillige parathjælpere til opgaver, hvor der er brug for deres hjælp – tekstproduktion, opsætning af mailflow mv.
  • At udarbejde tekst og grafik til sociale medier, herunder betalte annoncer og organisk indhold til Røde Kors’ sociale kanaler
  • At tage telefoner, tale med sårbare og frivillige parathjælpere og hjælpe de frivillige i Hjælpelinjen i deres arbejde med at gøre det samme.

Din profil

  • ​​Du er i gang med en akademisk uddannelse på bachelor- eller kandidatniveau. Det er oplagt, men ikke et krav, at dit fag er kommunikation.
  • ​Du er en stærk kommunikator, skriver fejlfrit og ved, hvordan en god tekst skrues sammen, så den er interessant og nem at forstå.
  • ​Du har godt humør, en stor portion tålmodighed og kan tale med mange forskellige slags mennesker på en respektfuld og nysgerrig måde.
  • ​Du har en god teknisk forståelse og bliver ikke afskrækket af at arbejde på mange forskellige platforme.​

Din kommende arbejdsplads
Røde Kors Parat har hjemme på Landskontoret i København Ø og det er her, i Hjælpelinjen, at dit arbejde vil være placeret.

Røde Kors er altid til stede. Hver dag redder vi liv og ruster mennesker til at klare sig gennem kriser og katastrofer. I Danmark skaber vi fællesskaber og støtter samfundets sårbare til et bedre liv. Vi hjælper mennesker på begge sider af konflikten og i de fjerneste egne af verden.

Dine ansættelsesvilkår
Stillingen er på ​12​ timer om ugen fordelt på to dage.

Tiltrædelse 1. december 2024 eller hurtigst muligt derefter.

Vores værdier og forpligtelse til at beskytte dem
Røde Kors i Danmark er forpligtet til at forhindre enhver form for uønsket adfærd på arbejdspladsen, herunder seksuel chikane, mobning, al form for udnyttelse og embedsmisbrug, manglende integritet og økonomisk svindel. Røde Kors ønsker at fremme velfærd for mennesker i sårbare og udsatte situationer baseret på vores syv principper. Røde Kors har formuleret et adfærdskodeks, som beskriver, hvordan du forventes at efterleve vores principper i praksis. Røde Kors forventer, at alle medarbejdere efterlever dette kodeks.

Som et led i vores ønske om at forhindre enhver form for uønsket adfærd, vil vi som en del af ansættelsesprocessen anmode om oplysninger fra dine tidligere arbejdsgivere om eventuelle fund af seksuel chikane, diskriminering, korruption eller anden misligholdelse af din stilling.

Alle tilbud om beskæftigelse sker således på baggrund af tilfredsstillende referencer og passende screeningscheck, som også kan omfatte indhentning af børne- og straffeattest.

Ansøgning og yderligere oplysninger
Ønsker du yderligere informationer, er du velkommen til at kontakte Rie Ljungmann, programleder i Røde Kors Parat, på mail [email protected].

Afdeling: Parat Hjælpenetværk

Ansøgningsfrist: 07 November 2024

Placering: Parat Hjælpenetværk / Blegdamsvej, 27, 2100, København, Danmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Røde Kors



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 07.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Røde Kors

Blegdamsvej 27, 2100 København Ø

Omkring 13 millioner frivillige i 192 lande udgør kernen i Røde Kors. I Danmark er vi næsten 35.000 frivillige. Røde Kors har gennem mere end 150 år bygget på den samme idé. Vi hjælper mennesker i nød uden at skele til nationalitet, etnicitet eller religion. Vi er en neutral organisation, der er uafhængig af partipolitik. Men vi har holdninger og taler de sårbares sag.

Arbejdspladsen har lige nu 300 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 5 færdiguddannede samt 20 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2673661//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT