Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Introduktionsreservelæge til Institut for Retsmedicin, AU

Aarhus Universitet (AU)



Institut for Retsmedicin på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en læge til 1-årig introstilling med startdato 1. januar 2025.

Som læge ved Institut for Retsmedicin bliver du en del af en arbejdsplads med dedikerede og specialiserede medarbejdere. Alle deler et mål om at forebygge og opklare kriminalitet, ulykker, for tidlig død og selvmord gennem forskning, undervisning og retsmedicinske undersøgelser. Instituttet hører under det sundhedsvidenskabelige fakultet Health på Aarhus Universitet og beskæftiger 70 medarbejdere fordelt på to afdelinger, der leverer uvildig og evidensbaseret myndighedsbetjening for politiet. Afdeling for Retspatologi foretager retslægelige obduktioner, findestedsundersøgelser og kliniske retsmedicinske undersøgelser. Afdeling for Retskemi identificerer og bestemmer renheden af euforiserende stoffer og lægemidler i biologisk materiale og i genstande beslaglagt af politiet. Begge afdelinger er enten akkrediteret efter kvalitetsstandarderne ISO 17025 eller ISO 17020. Derudover har instituttet tre forskningsenheder, der fokuserer på bioanalytisk kemi, retsmedicinsk billeddiagnostik og klinisk retsmedicin. De ansatte bevæger sig i krydsfeltet mellem myndighedsbetjeningen og grund- og anvendt forskning, og instituttet har et skarpt fokus på det gode arbejdsmiljø, som er en forudsætning for høj kvalitet i løsningen af opgaver på alle niveauer. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her. Dine arbejdsopgaver
Som læge er dine primære opgaver deltagelse i klinisk arbejde med undersøgelse af voldsofre og ofre for seksuelle overgreb samt undersøgelse af sigtede i disse sager, desuden retslægelige obduktioner samt evt. findestedsundersøgelser og ligsyn. Det kliniske arbejde foregår på instituttet, på Center for Voldtægtsofre, Aarhus Universitetshospital, på instituttets regionalafsnit i Aalborg og Gødstrup samt i Kolding og på sygehuse. Stillingen indebærer vagtforpligtelse med særskilt overenskomstmæssig betaling herfor. Du vil skulle dække mindst 4 vagter per måned.

Du refererer til Statsobducent, Professor, Ph.d. Lene Warner Thorup Boel. Dine kompetencer
Vi forventer at den, der ansættes i stillingen, er interesseret i at lære om alle aspekter af det retsmedicinske arbejde.

Som person har du gode samarbejdsevner, er robust, empatisk og imødekommende og evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø. Andet
Ansættelse i stillingen forudsætter indhentelse af en tilfredsstillende straffeattest og børneattest.
Du skal have kørekort. Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Statsobducent, Professor, Ph.d. Lene Warner Thorup Boel på tlf.: +45 87168301

Arbejdsstedet er Institut for Retsmedicin, Palle Juul-Jensens Boulevard 99, Indgang D2, 8200 Aarhus N.

Vi forventer at afholde samtaler i uge 47/48

Ansættelsesgrundlag
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og og Akademikere i staten. Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:

  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Angivelse af uddannelse (kopi af relevante eksamensbeviser)
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Afdeling: Retsmedicin, Institut for/Forensic Medicine, Department of

Ansøgningsfrist: 17 November 2024

Placering: Aarhus N Palle Juul-Jensens Boulevard 99

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Universitet (AU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Universitet (AU)

Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2673920//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT