Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Fuldtidsstilling som matematiklærer til mellemtrin/udskoling på Lille Værløse Skole

Furesø Kommune



Furesø Kommune og Lille Værløse Skole er i en rivende udvikling, hvorfor vi søger en matematiklærer, der kan starte d. 1. januar 2025 eller efter aftale.

Lærerprofil
Vi søger en lærer, der vil have sin primære tilknytning på 5. årgang på Lille Værløse Skole, hvor du vil være fagansvarlig for matematik i alle tre klasser. Derudover vil dit skema bestå af matematik på 8. årgang, hvor I er to matematiklærere, som varetager alt matematikundervisningen sammen, samt 2 lektioners N/T på 5. årgang. Yderligere vil der være flere holdtimer/tolærertimer på dit skema. Dit primære team på 5. årgang består af tre dansklærere udover dig selv, som du har ugentlige teammøder med. Du vil derfor være i et stærkt setup omkring klasserne. Dit skema vil være ret fast, grundet ankomsten midt i et skoleår. Du vil komme til at indgå i fagfordelingen til foråret, med mulighed for at have indflydelse på kommende skoleår.

Konkret om Lille Værløse Skole
Lille Værløse Skole er karakteriseret ved en flok ambitiøse, engagerede og fleksible medarbejdere, en alsidig og kreativ børnegruppe og en skoleledelse, der fokuserer på at skabe balance mellem faglig udvikling og styrkelsen af personlige og sociale kompetencer. På skolen er vi meget aktive i samarbejdet med det lokale erhvervsliv/foreninger og omkringliggende samfund, og vi er stolte af, hvordan vores medarbejdere får bragt virkeligheden ind i undervisningen gennem kreative og nyskabende projekter. Vores skole består af 635 almem elever, 80 elever i gruppeordningen og 125 medarbejdere. Skoledelen er undervisningsmæssigt opdelt i børnemiljø og ungemiljø. En del af børnemiljøet fra 0. - 3. årgang er placeret i Jonstrup med tilhørende FFO. Som en del af skolen har vi en kommunal gruppeordning med elever fra 0. - 9. årgang.

Hvad tilbyder vi dig?

  • Der er mulighed for at få ekstern sparring fra en af vores mange sparringspartnere, f.eks. den pædagogiske vejleder.
  • Vi har prioriteret at give vores personale flest mulige holdtimer ude i klasserne, hvilket du vil have mulighed for at få gavn af.
  • Du vil blive en del af en gruppe, der arbejder sammen om at give vores børn og unge den bedste hverdag.
  • Der vil være mulighed for løbende kompetenceudvikling via kurser eller efteruddannelse.
  • En ledelse, der vægter trivsel hos medarbejderne højt.

Vi lægger særlig vægt på og ser som en fordel, hvis

  • du er uddannet faglærer i matematik.
  • du har kompetencer til at arbejde med elever inden for det specialpædagogiske felt.
  • din profil kan dække natur/teknologi.
  • du kan være med til at understøtte skolens pædagogiske og didaktiske retning, hvor vi har fokus på low arousal, visuel struktur og tydelighed.
  • du har gode samarbejdsegenskaber og kan indgå i en tæt og professionel dialog med dine nærmeste samarbejdspartnere, både i forhold til team- og forældresamarbejde.
  • du er dygtig til at kommunikere, både skriftlig og mundtlig, særligt i forhold til at lave ugeplaner og i dialogen med forældrene.

Generelt

  • Du vil blive tilbudt en fuldtidsstilling på 37 timer ugentlig.
  • Du skal være uddannet folkeskolelærer.
  • Du har mulighed for at blive delt klasselærer og få et klasselærertillæg.
  • Du får mulighed for sparring med vores interne ressourceteam, både ift. dine arbejdsopgaver og faglige udvikling.
  • Størstedelen af dine undervisningstimer vil ligge på samme årgang.
  • Stillingen indebærer, at du deltager i løbende samarbejdsmøder med forældre om elevernes udvikling.
  • Der afholdes et ugentligt teammøde af to timers varighed.
  • Du skal deltage i lærer-, afdelings- og fagteamsmøder.

Vi ser meget gerne, at du aflægger skolen et uformelt besøg, hvor du får mulighed for at stille spørgsmål og fornemme hverdagen hos os. Du er velkommen til at aftale dette, når du kontakter os.

Ansøgningsfrist
13. november 2024 kl. 12

Kontakt
Skoleleder, Peter Thomsen, på tlf.: 72 16 46 45
Afdelingsleder for Ungemiljøet (5.-9. årgang), Magnus Spaniel, på tlf.: 72 16 45 39

Vi ser meget gerne, at du aflægger skolen et uformelt besøg, hvor du får mulighed for at stille spørgsmål og fornemme hverdagen hos os. Du er velkommen til at aftale dette, når du kontakter os.

Ansættelsessamtaler
Der afholdes samtaler løbende

Når du sender din ansøgning, beder vi dig søge jobbet online. Klik på 'Send ansøgning' nederst og vedhæft din ansøgning, CV, bevis for professionsbachelor som lærer i folkeskolen (obligatorisk) og anden relevant dokumentation.

Vi ser gerne, at du har en fuld professionsbachelor som lærer eller har den afsluttet inden 1. januar 2025.

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Praktisk
Der indhentes referencer fra tidligere ansættelsesforhold, hvis du kommer i betragtning til stillingen.

I Furesø Kommune sker løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og ud fra principperne i Ny Løn.

Job i Furesø? Kom og vær med!
I Furesø skaber vi løsninger sammen. Med kolleger på tværs af organisationen. Med brugere og borgere – ja med alle, vi er kommune for.
Fællesskaberne er vores svar på de udfordringer, vores velfærdssamfund står foran i de kommende år, hvor flere får brug for velfærdsydelser og over længere tid. Og hvor nye ideer derfor skal forny den service, vi yder.

Derfor giver vi plads til mødet mellem fagene og mellem mennesker, for det er her, innovationen opstår. Vi koordinerer med hinanden på tværs af titler og fagligheder, og vi holder godt styr på den daglige drift for at skabe sammenhæng for vores borgere. Vores hverdag har fokus på nærvær fremfor fravær på en sund arbejdsplads med røgfri arbejdstid. Så kom og vær med. Vi har også plads til dig.

Afdeling: Lille Værløse Skole

Ansøgningsfrist: 13 November 2024

Placering: Ryetvej 1, 3500, Værløse

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Furesø Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 13.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Furesø Kommune

Stiager 2, 3500 Værløse

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2674248//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT