Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til Corporate Bonds i Capital Markets

Jyske Bank



I Jyske Banks analyseafdeling, Research, i Capital Markets i Silkeborg søger vi en dygtig studerende til et spændende job som assistent i Corporate Bonds.

Du vil komme til at assistere vores analytikere i deres daglige arbejde med kreditanalyser af primært europæiske high yield selskaber. Analyserne har fokus på både den finansielle og forretningsmæssige profil.

Opgaverne kan bl.a. indebære, at du skal:

  • hjælpe analytikere i forbindelse med screening af selskaber, opstartsanalyser og regnskabsanalyser.
  • selvstændigt indsamle og bearbejde information og finansielle data (Bloomberg & Macrobond anvendes blandt andet), der danner grundlag for kreditanalyserne
  • publicere og redigere analyser
  • udvikle værktøjer og løsninger, i RStudio og excel, til understøttelse af de daglige arbejdsopgaver og beslutningsprocesser

I løsningen af opgaverne vil du arbejde med regnskaber og finansiel teori i praksis, og du vil få et stort kendskab til de finansielle markeder. Du vil derigennem få en faglig relevant erfaring, der vil gøre dig rustet til en karriere inden for den økonomiske og finansielle verden. Det er vores erfaring, at man som assistent i Capital Markets typisk har rigtig gode og attraktive jobmuligheder efter endt studietid. Enten i Jyske Bank eller i en anden finansiel virksomhed, andre store selskaber og koncerner, ministerier og lign.

Afdelingen
I Research har vi ansvaret for løbende at levere kundevendt analyse og rådgivning af høj kvalitet på alt, hvad der rører sig på de finansielle markeder. Vi er 22 analytikere og 18 studentermedhjælpere i Research, der analyserer alt fra aktier og obligationer til makroøkonomi og til valuta og renter. Du vil blive en del af teamet Equity & Corporate Bond Research.

Det daglige arbejde i Capital Markets er præget af en uformel tone og perioder med høj intensitet. I dagligdagen vil du både møde kollegaer med mange års erfaring samt andre studerende. Du bliver en del af et aktivt miljø med stor professionalisme, hvor der er fokus på mål og resultater, så vi kan gøre en forskel.

Arbejdsomfanget for en assistent er 15 timer om ugen fordelt på to dage.

Din profil
Vi forventer, at:

  • du har min. to år tilbage af en relevant økonomisk uddannelse (cand.oecon, cand.merc. eller lignende)
  • du er fagligt dygtig og har en stor interesse for finansiering og for den finansielle verden
  • du har et solidt kendskab til Excel og kan ideelt set programmere i RStudio eller lignende.
  • du tager ansvar, arbejder selvstændigt og har sans for detaljen i din arbejdsform
  • du har gode kommunikative færdigheder
  • du er initiativrig og tør tænke anderledes

Ansøgning
Send din ansøgning (inkl. karakterer og evt. andre relevante bilag) til os, hvis stillingsopslaget har vakt din interesse.

Mere information
Du har mulighed for at høre mere om jobbet ved at kontakte: Senior Vice President, Bo Andersen tlf. 89 89 76 87 eller [email protected].

Lokation: Silkeborg

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Jyske Bank



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Jyske Bank

Vestergade 8-16, 8600 Silkeborg

Jyske Bank er en anderledes og uhøjtidelig arbejdsplads - du får kompetente kolleger, stort ansvar og muligheden for at skabe en spændende karriere

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2674695//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT