Sygeplejerske eller SSA søges til vågne nattevagter i Vedbæk
DUOS
Sygeplejerske eller SSA søges til vågne nattevagter i Vedbæk
Type
Handicapområdet
Overview
Er du omsorgsfuld og kunne du tænke dig et 1:1 arbejde som vågen nattevagt for et lille barn? Så kan dette job være noget for dig!
Vi søger en dedikeret sygeplejerske eller SSA til nattevagter hos en skøn pige på 1 år. Hun har en genfejl, der påvirker hendes udvikling. Du vil være en tryg støtte for pigen gennem natten, så hendes forældre kan få den søvn, de har brug for.
Pigen elsker historier og sange, så når hun er vågen, vil du underholde og lege med hende. Derudover vil du overvåge hendes epilepsi og måle ketonstoffer i blodet ved behov.
Om dig:
Vi søger dig, der er uddannet sygeplejerske eller SSA med erfaring i arbejdet med små børn. Din personlighed er rolig, nærværende og omsorgsfuld. Du er vant til nattevagter og god til at holde dig vågen.
Arbejdstid:
Du ansættes til vågne nattevagter mandag, onsdag og fredage med mødetiden kl.20-07.
Vi tilbyder
Du bliver en del af en familieejet virksomhed med en masse engagerede medarbejdere. Du har en fast rådgiver, som du altid kan få sparring hos. Udenfor kontorets åbningstid er der altid en bemandet vagttelefon, så du er aldrig alene. Løn og pension i henhold til Landsoverenskomst indgået mellem FOA og Dansk Erhverv. Du er dækket af DUOS’ ansvars- og arbejdsskadeforsikring og sundhedsforsikring er en del af din pensionsordning. Vi tilbyder en bred variation af kurser, og du modtager relevant introduktion og løbende opkvalificering som medarbejder hos DUOS. Og så kan du slet ikke undgå at udvikle dig både personligt og fagligt, når du arbejder med mennesker hos os i DUOS.
Vil du være vores nye kollega?
Så send en ansøgning via linket. Du skal have en profil på mit.duos.dk og være logget ind for at søge. Vi holder samtaler løbende, send derfor gerne din ansøgning med det samme. Tiltrædelse snarest muligt. Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Aase Petersen på 3634 4990. Du kan altid finde svar på generelle spørgsmål her: FAQ
Vi er mennesker, der hjælper mennesker
I DUOS hjælper vi mennesker i hverdagen, støtter dem i svære situationer og bidrager til deres trivsel og livskvalitet. Som en af Danmarks største og ældste velfærdsleverandører stræber vi efter at være til stede der, hvor behovet er. Vi kender betydningen af den rette empati og den rette faglige viden, og vi ved, at det er afgørende at sikre det rette match mellem medarbejder og borger, hvis vores ydelser skal have værdi.
Kom og vær med på DUOS-holdet. Og gør en vigtig forskel for et andet menneske.
Læs mere om DUOS på www.duos.dk
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: