Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper - Sociale effektinvesteringer

Carelink Gruppen


Carelink Gruppen – Analyse & Udvikling søger motiverede og kompetente studentermedhjælpere til vores afdeling for beskæftigelsesindsatser. Du skal være interesseret i at gøre viden anvendelig for vores kunder og i at bidrage til et socialt kollegaskab på kontoret.

Carelink Gruppen arbejder for at hjælpe kommuner og andre organisationer med at realisere deres ambitioner. Og vi er efterspurgte. Derfor søger vi nu en studentermedhjælper, der kan bidrage til vores konsulentarbejde på beskæftigelsesområdet.

Hvem er Carelink Gruppen, og hvad tilbyder vi?

Hos Carelink Gruppen arbejder vi på tværs af sektorer og organisationstyper. På beskæftigelsesområdet hjælper vi kommunerne med at adressere udfordringer i en spændende brydningstid. Her er der et stort behov for at re-tænke opgaven, så den matcher de nye forventninger og rammer. Derfor indgår vi i stigende grad større strategiske samarbejder over en 2-3-årig periode. Samarbejderne tager altid udgangspunkt i at udvikle beskæftigelsesindsatsen – uanset hvilken målgruppe samarbejdet indgås omkring.

Vi er på udkig efter en studentermedhjælper, som kan bidrage til at løfte denne opgave ved at gennemføre sagsscreeninger og bidrage til en analyse af vores kunders nuværende faglige praksis og potentialer.

Din hjælp er vigtig for os, og derfor tilbyder vi et ansættelsesforløb med en ambitiøs onboarding, der består af kurser og oplæg, en mentorordning for at sikre løbende sparring og en fast opstartsplan, der følger bestemte faser. Du vil få en intro til alle de relevante programmer, vi anvender.

Opgaver, ansvar og muligheder for udvikling

  • Sagsscreening af dokumenter med relevans for beskæftigelsesindsatsen
  • Analyse af indsamlet data med henblik på at fastslå praksis og potentialer
  • Indsamling af nødvendig viden gennem interviews og desk research
  • Bidrage til kontorlivet ved at deltage i sociale arrangementer som fredagsbarer, oplæg, sociale og faglige aktiviteter uden for huset.

Det, vi søger hos dig

I Carelink Gruppen lægger vi vægt på, at du som studentermedhjælper forener engagement med nysgerrighed og metodisk viden. Den ideelle kollega for os deler vores DNA og har:

  • Påbegyndt en akademisk uddannelse – gerne med relevans for beskæftigelsesområdet (f.eks. socialrådgiver). Mange uddannelser kan være relevante for dette arbejde, så lad det endelig ikke begrænse dig.
  • Kendskab til og forståelse for hverdagen i en kommunal eller privat institution
  • Evnen til hurtigt at sætte sig ind i nyt og komplekst stof
  • Erfaring fra beskæftigelsesområdet er et plus, men ikke et krav

Slutteligt er det vigtigt, at du er en dygtig formidler på skrift.

Vi håber, at du har lyst til at bidrage til vores arbejde

Vi søger studentermedhjælpere (10 timer ugentligt) til både vores kontor på Kampmannsgade i København og på Nørre Allé i Aarhus med opstart 6. januar.

Der er ansøgningsfrist d. 1. december og samtaler d. 14. december. Du bedes sende CV, motiveret ansøgning og relevante eksamenspapirer online via dette link.

Hvis du vil høre mere om stillingen, kan du kontakte Udviklingschef Tobias Højfeldt Johansen på tlf.: 5354 3597 / mail:

Vi glæder os til at høre fra dig!



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Carelink Gruppen

Alsvej 21, 1 sal, 8940 Randers SV

Carelink er Danmarks hurtigst voksende leverandør af omsorg til borgere og patienter i social- og sundhedssektoren. Med flere end 13.000 kompetente vikarer og teammedarbejdere tilknyttet, er vi blandt landets absolut største formidler af de rette sundhedsfaglige medarbejdere til de rette pleje- og sundhedsopgaver. Vi dækker hele landet og vores dygtige kollegaer varetager hver dag tusindvis af social- og sundhedsfaglige opgaver overalt i Danmark.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2677202//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT