Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælpere til Organisation, HR og Administration i Kultur- og Fritidsforvaltningen | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Studentermedhjælpere til Organisation, HR og Administration i Kultur- og Fritidsforvaltningen
Har du lyst til at arbejde med data indenfor HR, organisationsudvikling og personaleadministration? Brænder du for at arbejde i en politisk styret organisation, og har du interesse for kultur- og fritidslivet i København? Så søger vi lige nu to studentermedhjælpere.
Om jobbet
Vi tilbyder to spændende, udfordrende og studierelevante stillinger centralt i Kultur- og Fritidsforvaltningen (KFF).

Som studentermedhjælper hos os får du gode muligheder for at udvikle dig fagligt og får erfaring med løsning af mange forskelligartede opgaver inden for HR, organisation og personaleadministration i en politisk styret organisation.

De primære opgaver vil være at understøtte kontoret indenfor dataudtræk, bearbejdning og formidling af data, der understøtter arbejdet med fx sygefravær, personaleoverblik, kompetenceudvikling, løn og meget mere. Desuden vil der være opgaver i forbindelse med at hjælpe med at klargøre indstillinger til vores direktion samt holde styr på post i vores fælles kontorpostkasse.

Herudover vil der være forskellige ad hoc-opgaver indenfor kommunikation – blandt andet opdateringer på vores intranet samt tilgængeliggørelse af dokumenter og til afvikling af større samlinger som fx KFF’s lederdage.

Om os
Hos os bliver I en del af et kontor bestående af tre teams, der består af projektledere, konsulenter og administrativt personale, der tilsammen understøtter forvaltningens ledere, direktion og organisation. Vi arbejder forretningsorienteret og med fokus på rettidig vejledning og rådgivning til organisationen. Og så sætter vi en stor ære i at yde en rigtig god service til KFF’s medarbejdere og ledere. Der er højt til loftet og en uformel omgangstone selv i en til tider travl hverdag.

Arbejdsopgaverne
Der vil være opgaver, som løses i fællesskab og selvstændige faste opgaver, som deles mellem jer – og hvor I får et stort ansvar. Fordelingen sker ud fra kompetencer, tid og interesser.

Arbejdsopgaverne kan bl.a. være

  • udarbejdelse af regelmæssige leverancer fx status på sygefravær, overblik over leders brug af nyhedsbrev, opdatering af lederlister
  • at hjælpe med evaluering af frontmedarbejderkursus og intromøde for nye medarbejdere via SurveyXact
  • at bidrage med data til diverse indstillinger, leverancer og oplæg samt løse ad hoc-dataforespørgsler fra kolleger
  • at validere data ifm. trivselsundersøgelsen i 2025

Om dig
Du er lærenem, socialt anlagt og har let ved at opbygge relationer på tværs. Det er vigtigt, at du har et blik for detaljen og går op i at levere et godt produkt. Du er grundig, kan kvalitetssikre dit eget arbejde og rækker ud, hvis du har behov for hjælp til en opgave. Du går nysgerrigt, struktureret og løsningsorienteret til dine opgaver, både de store og små, og du er god til at formulere dig både mundtligt og skriftligt.

Du har lyst til at arbejde med data og præsentere dem på en overskuelig måde. Erfaring med SurveyXact og Excel er en fordel, men ikke en nødvendighed, så længe du har interesse for at lære det. Du må gerne være i begyndelsen af en relevant samfundsvidenskabelig uddannelse.

Om Center for Økonomi, Digitalisering og Organisation (CØDO)
Organisation, HR og AF Personale er et af fem kontorer i CØDO. CØDO servicerer borgmesteren, Kultur- og Fritidsudvalget og direktionen, og understøtter alle forvaltningens enheder. Det er vores fornemmeste opgave at sikre, at forvaltningen kan fokusere på at skabe de bedste kultur- og fritidstilbud til borgerne. Centret består af ca. 146 medarbejdere og løser en bred portefølje af opgaver inden for HR, strategiudvikling, digitalisering samt budget og regnskab.

Ansættelsesvilkår
Vi tilbyder løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Stillingerne er på 15 timer om ugen, men der vil være fleksibilitet ved fx eksamener og travle perioder på studiet. Dit arbejdssted bliver i Nyropsgade i København V.

Vi forventer, at stillingerne besættes pr. 1. december 2024 eller snarest muligt derefter og senest den 1. januar 2025.

Vil du vide mere?
Vil du vide mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte HR-konsulent Johanne Buch Jensen på 21 75 94 86.

Søg via linket senest søndag den 17. november 2024
Vi holder samtaler tirsdag den 26. november 2024.

Kultur- og Fritidsforvaltningen
Kultur- og Fritidsforvaltningen er Danmarks største kulturforvaltning. Vores arbejdsopgaver spænder bredt fra idræt, kultur og borgerservice til huslejenævn, folkeregister, vielser og afvikling af valg og folkeafstemninger. I Kultur- og Fritidsforvaltningen arbejder vi for at skabe de bedste rammer for kultur- og fritidslivet i København – og i samarbejde med københavnerne at skabe en by, der lever og udvikler sig. Vi er en politisk ledet organisation og har til opgave at understøtte og udleve politiske beslutninger. Alt sammen med det overordnede formål at give københavnerne et bedre kultur- og fritidsliv og være en åben og professionel indgang til Københavns Kommune.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 17.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2679690//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT