Student Worker | Power Platform Developer
Proview Consulting ApS
Jobbet:
I en nyopslået stilling søger vi en studiemedhjælper til at understøtte udviklingen af Power Platform løsninger til vores kunder i tæt samarbejde med vores Senior BI konsulent.
Virksomheden:
Proview er et 360 graders konsulenthus indenfor Business Intelligence. Vi udvikler BI løsninger til nogle af danmarks største virksomheder, med fokus på at løse opgaven simpelt, effektivt og skalerbart. Virksomheden blev stiftet for 2,5 år siden, og har været på en vækstrejse, som forventes at fortsætte i kraft af vores erklærede mål om årlig gazellevækst. For nuværende består Proviews team af en Founder/BI konsulent, samt en række eksterne udviklere, som hyres ind efter behov. Vi ønsker at udvide dette team med den første on-site medarbejder.
Jobbet:
Din opgave vil være at understøtte udviklingen af apps og rapporterings løsninger til vores kunder. Du vil arbejde i tæt samarbejde med vores Founder/BI konsulent. Din dagligdag vil omfatte fysisk fremmøde på vores kontorlokation i Filmbyen, Aarhus C, Hvor du vil arbejde med Microsoft programmerne Power BI, Power Apps & Power Automate.
Som en del af dine arbejdsopgaver vil der selvfølgelig også være afsat tid til læringsforløb omhandlende ovenstående applikationer.
Antal arbejdstimer pr. uge kan både være fleksibelt og til forhandling. Det er dog et krav at du kan være her i mange timer af gangen, så du har tid til at fordybe dig i opgaverne, når du er her.
Kandidaten:
Jobbet passer perfekt til dig, som ønsker en stejl læringskurve og godt kan lide at blive kastet ud i opgaver, som du måske ikke har prøvet før eller har erfaring med. Du er ansvarsfuld, og har måske en lille iværksætter i maven. Du ved godt, at du ikke har meget/nogen erfaring med de programmer, som du skal lære at mestre, men du er lærenem, og har ikke noget imod at bruge nogle timer på at sætte dig ind i tingene.
Du har flair for IT, data og tal, og er god til at omsætte det til noget brugbart og forståeligt.
Du er interesseret i at bruge evt. praktikperioder i virksomheden, og er ikke afvisende overfor en fastansættelse efter endt uddannelse.
Ansøgning sendes til | jobstart ASAP