Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Jobkonsulent til fleksjobrådgivningen

Kolding Kommune



En af vores dygtige kolleger skal de næste 1½ år arbejde med andre opgaver, derfor søger vi en kollega som tror på, at der er en plads til alle på arbejdsmarkedet og at virkeligheden virker.

Vi har store ambitioner om at være de bedste når det handler om at få ledige fleksjobbere ind på arbejdsmarkedet, og det kræver de dygtigste medarbejdere. Så har du lyst til at være en del af vores eftertragtede afdeling, hvor kerneopgaven er understøtte ledige fleksjobbere i jobsøgning, så er det måske dig vi søger.

Ansættelsestidspunkt: Senest 1. januar 2025 til 30. maj 2026

Der er tale om en stilling på 37 timer pr. uge

Arbejdsopgaver:
Som jobkonsulent samarbejder du med borgere der modtager ledighedsydelse omkring deres jobsøgningsproces, så de hurtigst muligt genindtræder på arbejdsmarkedet. De borgere du kommer til at arbejde med, har været ledige i en længere periode og de vil ofte have brug for ny inspiration og motivation for at fastholde deres tilknytning til arbejdsmarkedet.

Dine arbejdsopgaver består i at:

  • Afholde samtaler med ledige fleksjobbere, som har brug for støtte i deres jobsøgningsproces. I samtalen har du en motiverende og coachende tilgang, og gør blandt andet brug af ABC jobstrategien
  • At understøtte en positiv udvikling hos borgeren, herunder støtte borgeren i at indtage den platform, hvor borgeren selv bærer sin udvikling.
  • Opsøgende kontakt til virksomheder for etablering af fleksjob eller evt. virksomhedspraktikker, herunder oprettelse af rekrutteringsanmodninger i fasit
  • Deltagelse i rehabiliteringsmøder i sager, hvor der forventes indstilling til fleksjob. Dette så borger går fra mødet med forslag til konkrete jobs
  • Tæt samarbejde med Virksomhedsservice, hvor du deltager i ”Stå-op-møder”, ”Netværksmøder” og ”Servicekald”
  • Udarbejdelse af evaluering på forløb, hvor der er behov for beskrivelse af borgerens aktuelle arbejdsevne. Dette med henblik på at en sag skal foreligges rehabiliteringsteamet
  • Samarbejde med jobrådgiverne, anden aktører og de Socialøkonomiske virksomheder
  • Oprettelse af fleksjob i Vitas
  • Rådgive og vejlede borgere og arbejdsgivere ift. mulighederne i fleksjobordningen
  • Intern rådgivning og vejledning til kollegaer som ”leverer” borgere til fleksjobrådgivningen. Dette så vi sikre at ny visiterede til fleksjobordningen får den bedst mulige overgang.
  • At sikre kvalificeret arbejdskraft til arbejdsmarkedet.

Din uddannelse og kompetencer:
I vores afdeling tror vi på, at det enkelte menneske er unikt og at der er en plads på arbejdsmarkedet til alle.

Det betyder, at det er nødvendigt med individuelle, skræddersyede løsninger. Dem finder vi frem til ved at være nysgerrige i mødet, opstille valgmuligheder og være til rådighed for borgeren som myndighed, coach, procesfacilitator alt efter borgerens ønske og behov.

Vi har brug for, at du;

  • er tydelig i dit samarbejde med borgeren om, at det er arbejdsmarkedet og vejen dertil der er omdrejningspunktet
  • aktivt kan arbejde med inddragelse af borgerne og arbejdsgiverne, så disse har valgmuligheder, ansvar og ejerskab.
  • har et bredt og solidt kendskab til beskæftigelseslovgivningerne
  • har kendskab til arbejdsmarkedet i Kolding
  • er udadvendt, så det at tage kontakt til virksomhederne og skabe et netværk forekommer dig nemt
  • har erfaring fra arbejdet med at borgere, der skal tilbage i arbejde og kender muligheder i lovgivningen, f. eks ift. rekruttering, opkvalificering, uddannelse.
  • evner at skabe samarbejde der motiverer; hvad enten det er med kollegaer, borgere, virksomheder eller andre samarbejdspartnere
  • du skal finde det inspirerende at se systemet ude fra og ind, og tænke mennesket før systemet – da du ved, at borgerinddragelse giver de bedste løsninger
  • vi arbejder ud fra at ”dem der kan selv, skal selv” og vi forventer derfor at du er i stand til at kunne skelne mellem, hvornår borgeren selv skal ”gøre arbejdet” og hvornår vi skal hjælpe
  • vi forventer at du kan kommunikere i øjenhøjde, hvor du nedtoner kommunesprog og myndighed for at lytte til, forstå og finde løsninger sammen med borgeren og arbejdsgiverne

Hvad kan vi tilbyde:

  • At blive en del af et team der ud over at være fagligt meget dygtige, også er et team der benytter sig af hinandens spidskompetencer, finder fælles løsninger og går langt for hinanden.
  • At blive en del af et team, som har en positiv indstilling, hvor man som kollega er rigtig gode til at tage vare på hinanden.
  • At blive en del af et team, der på mange områder er selvstyrende
  • Vi har desuden flekstid, mulighed for at arbejde hjemme, frugtordning, sundhedsordning gratis kaffe & the og mange flere ting der bare gør det lidt sjovere at arbejde hos os
  • Et job, hvor rammerne er frie, miljøet kreativt, og hvor der kontinuerligt er fokus på høj faglighed, engagement, godt kollegialt sammenhold og et godt arbejdsklima, hvor både ledelsen og medarbejderne brænder for deres arbejde
  • Du vil blive en del af en afdeling, hvor humor vægtes højt, og hvor der hele tiden er fokus på, at det skal være sjovt at gå på arbejde, og hvor vi fejrer vores succeser sammen, og hvor vi har fokus på, at der er en god balance mellem privatliv og arbejdsliv
  • Vi har fleksibel fredag, som betyder at vi i udgangspunkt altid arbejder hjemme om fredagen. Her har vi mulighed for fordybelse, da telefoner er lukket for borgere og virksomheder
  • Mulighed for at vælge 4 dagsarbejdsuge – et forsøg som kører til udgangen af 2025

Hvis du vil vide mere:
Kontakt: Faglig koordinator Maria Lejbach på [email protected]

eller jobkonsulent Henrik Noisen Holm på [email protected]

Ansøgningsfrist: 25. november 2024

Ansættelsessamtaler: 27. november mellem kl. 11.00-15.00

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og efter principperne om lokal løndannelse.

Forud for ansættelse indhenter Kolding Kommune straffeattest/børneattest, når loven kræver det, eller stillingen i øvrigt berettiger til det.

Kolding Kommune opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, handicap, religion og etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Afdeling:
Nicolaiplads 6, Kolding

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Kolding Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (25.11.2024)
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Kolding Kommune

Nytorv 11, 6000 Kolding

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://studerendeonline.dk/job/2682590//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT