Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

To studentermedhjælpere til Kommunikationsenheden i Domstolsstyrelsen Har du styr på sproget, flair for teknik og masser af gå-på-mod?

Domstolsstyrelsen



To studentermedhjælpere til Kommunikationsenheden i Domstolsstyrelsen Har du styr på sproget, flair for teknik og masser af gå-på-mod?

Domstolene har en afgørende rolle i det danske demokrati. Hvis du er på jagt efter et spændende studiejob, hvor du bidrager til kommunikationsindsatsen om domstolenes vigtige samfundsopgave, er du måske vores nye studentermedhjælper.

I Kommunikationsenheden servicerer vi borgere og kolleger fra retterne og i styrelsen. Du skal derfor være udadvendt, god til at samarbejde og kunne udtrykke dig klart og tydeligt på skrift.

I 2025 skal vi i gang med flere store digitale projekter - dem kommer du også til at arbejde med.
Vi kan fx tilrettelægge stillingerne sådan, at den ene har mere vægt i en digital retning, hvor teknisk bistand til webredaktørerne ved retterne og arbejde med vedligehold og udvikling af vores digitale systemer spiller en hovedrolle, samtidig med at der er generelle kommunikationsopgaver.
Den anden stilling kan så overvejende bestå af en bred vifte af kommunikationsopgaver og hjælp til kollegerne i kommunikationsenheden.

I begge stillinger er det dog afgørende, at du kan navigere i systemer som SharePoint, Umbraco, InDesign, Photoshop og Illustrator. Du behøver ikke at være superbruger, og du får en grundig oplæring, men teknik må ikke afskrække dig.

Vi ser gerne, at du har erfaring med at redigere hjemmesider og kan klare mindre grafiske opgaver samt billedbehandle. Du skal desuden færdes hjemmevant i Office-pakken.

Vi har brug for din hjælp i gennemsnitligt 15 timer om ugen i dagtimerne. Der er god mulighed for at planlægge din arbejdstid efter dit studie. Af og til er tempoet højt i Kommunikationsenheden, men vi prioriterer faglig sparring og en god stemning på kontoret meget højt.

Begge stillinger ønskes besat hurtigst muligt.

Hvad skal du lave?
Dine opgaver bliver bl.a. at:

  • Hjælpe med at vedligeholde og redigere vores interne og eksterne websites, fx domstolenes intranet og domstol.dk, og stå for brugeroprettelser
  • Løse mindre grafiske opgaver samt billedredigere
  • Besvare henvendelser fra borgere og kolleger
  • Trække og udarbejde statistik for vores websites
  • Redigere og tilgængeliggøre pdf-filer - kendskab til webtilgængelighed er en fordel
  • Lave research og skrive små tekster
  • Bidrage til forberedelsen af domstolenes folkemødeaktiviteter mv.
  • Journalisering og håndtering af fakturaer

Hvem er du?
Du læser en videregående uddannelse, sandsynligvis med fokus på kommunikation og/eller it-kommunikation. Det vil være en fordel, hvis du har relevant erfaring fra tidligere jobs eller frivilligt arbejde.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er positiv, udadvendt og har masser af gå-på-mod
  • Både kan arbejde selvstændigt og samarbejde
  • Er god til at sætte dig ind i nye stofområder
  • Er løsningsorienteret med sans for detaljen
  • Har styr på sprog og grammatik

Hvem er vi?
Domstolsstyrelsens opgave er at administrere og udvikle Danmarks Domstole. Vi arbejder under mottoet ”For ret og retfærdighed”.

I Kommunikationsenheden laver vi hver dag indhold til domstolenes forskellige platforme og arbejder sammen med mange aktører om at sikre god og troværdig kommunikation.

Du bliver en del af et kommunikationsteam med i alt fire fastansatte og to studerende. Kommunikationsenheden er en del af Center for Forretning og Udvikling med 55 ansatte. Du vil referere til styrelsens kommunikationschef.

Domstolsstyrelsen er en uformel og udviklingsorienteret arbejdsplads, hvor godt kollegialt fællesskab og samarbejde på tværs er i fokus.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som timelønnet studentermedhjælper efter fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område samt organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK).

Domstolsstyrelsen er beliggende på både Gammel Mønt og Amagerfælledvej. Som studentermedhjælper i Kommunikationsenheden får du arbejdssted på Amagerfælledvej 56, 2300 København S.

Vil du vide mere?
Du kan læse mere om Domstolsstyrelsen, Danmarks Domstole og vores vision, værdier og mål på www.domstol.dk

Yderligere oplysninger om stillingerne kan fås hos digital redaktør Maj Weise Christiansen, telefon 23 71 56 20.

Ansøgningen
Du sender din ansøgning elektronisk via vores rekrutteringssystem på www.domstol.dk under ”Job”. Du bliver guidet igennem rekrutteringsprocessen, når du trykker på knappen ”Søg stillingen” i stillingsopslaget på vores hjemmeside.

Ud over din ansøgning bedes du vedhæfte cv, relevante eksamenspapirer (med karakterer) og eventuelle udtalelser.

Vi skal have modtaget din ansøgning i rekrutteringssystemet senest fredag den 29. november 2024, kl. 12.00.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler tirsdag den 3. december og evt. fredag den 6. december 2024.

Vi opfordrer enhver, der er interesseret og kvalificeret, til at søge stillingen uanset alder, køn, race, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Afdeling:
Amagerfælledvej 56, København S

Lokation: Domstolsstyrelsen

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Domstolsstyrelsen



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 29.11.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Domstolsstyrelsen

St. Kongensgade 1-3, 1264 København K

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://studerendeonline.dk/job/2687478//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT