P2 søger studentermedhjælp med viden om klassisk musik og opgaver der spænder fra teknisk klargøring, rapportering og til produktion
DR - Danmarks Radio
P2 søger en studentermedhjælp til at assistere med opgaver med 10-15 timer om ugen til produktions- og redaktionsnære opgaver og til praktisk hjælp i forbindelse med vores events.
P2 søger en studentermedhjælp til at assistere med opgaver med 10-15 timer om ugen til produktions- og redaktionsnære opgaver og til praktisk hjælp i forbindelse med vores events. Nogle af dine primære opgaver er at assistere playlisteudvalget, der tager stilling til hvilke udgivelser, der skal i rotation i P2’s playlister, og at teknisk klargøre udvalgte programmer, der skal publiceres som podcast. Derudover vil vi have fokus på dine personlige kompetencer og vil være lydhøre for eventuelle gode idéer og forslag til opgaver.
P2 er Danmarks Radios kanal for klassisk musik og vi sender døgnet rundt/året rundt analogt og digitalt. Udover at sende fra studier i DR-byen transmitterer vi også koncerter og laver reportager fra hele landet. Vi er en afdeling på 25-30 fastansatte og freelancere, og vi er optaget af at have et respektfuldt og ligeværdigt samarbejde i afdelingen. Vi er en del af Koncerthuset og arbejder tæt sammen med resten af DR i forskellige indsatser om og med den klassiske musik.
I jobbet skal du:
- assistere Playliste udvalget i forbindelse med møder og musikudvælgelse
- radioklargøre nye skæringer og klargøre programmer til streaming i DR Lyd.
- yde praktisk og planlægningshjælp i forbindelse med større events.
- upline gæster til programmer og events.
- forskellige ad hoc opgaver i forbindelse med konkurrencer, radioprogrammer rundt i landet osv.
Om dig:
Dit uddannelsesmæssige afsæt er ikke afgørende, men vi forstiller os at du læser musikvidenskab, medievidenskab, journalist eller anden tilsvarende, længerevarende uddannelse, og at dette studiejob vil kvalificere dig til din videre karriere.
Du kan arbejde selvstændigt, grundigt og struktureret med opgaver. Du tilrettelægger en stor del af dit arbejde selv, og du finder det nemt at holde styr på deadlines og arbejdsflow i afdelingen. Du har kendskab til klassisk musik - det er en fordel hvis du kan læse noder og har tilknytning til det klassiske musikmiljø enten gennem dit studie eller fordi du selv spiller.
Arbejdstid og frist:
Jobbet forventes at være 10-15 timer om ugen.
DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge. Du kommer til at arbejde i DR Byen, som har metro lige til døren.
Afdeling: Emils Holms Kanal 20, København C
Lokation: DR Byen
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: